Intens citrontærte

Er du ligesom jeg til intense og nærmest hvinende syrlige citronkager, så er denne tærte noget for dig! I min alenlange liste over opskrifter, jeg gerne vil prøve en dag, fandt jeg en citrontærte fra Kitchen Wench, som så rasende lækker ud. Der benyttes blandt andet en mørdej i tærten, men da jeg allerede havde en lille portion liggende tilbage fra Halloween, hvor jeg bagte en græskartærte med kanel, ja så brugte jeg blot denne rest.

Jeg skruede desuden en smule op for citronskallen og lidt ned for citronsaften.

Intens citrontærte
6-8 personer

½ dej fra græskartærte med kanel
3 æg
3 dl rørsukker
fintrevet skal fra 2 øko-citroner
1 dl friskpresset citronsaft
½ dl hvedemel

Pynt: flormelis og hakkede, usaltede pistacienødder

Tænd ovnen og sæt den på 150 grader. Rul dejen ud og for et lille tærtefad med det (max 18 cm i diameter). Pisk resten af ingredienserne grundigt sammen i en skål. Hæld citronfyldet i tærten og stil den forsigtigt ind i ovnen. Lad den bage i 40-50 minutter og stil den i køleskabet.

Servér den, når den er kølet helt af. Husk at pynte den med flormelis og hakkede, usaltede pistacienødder.

Note: Nu blev jeg nødt til at tage et stykke kage, inden den var afkølet helt, og derfor var den ikke helt let at skære. Til gengæld smagte den rasende godt! Den var hvinende syrlig, så den er lige noget for rigtige citronfans. Du kan evt. overveje at skære en lille smule ned på citronmængden, men omvendt er den nu lækker, når den er så intens. Af samme grund er det nærmest en konfektkage – en kage, der er så tung, sød og intens, at du kun bør spise et lille stykke af dem. Husk at servere den kold – ellers bliver den nok lidt for voldsom.

… sidder du nu og tænker, at det lyder lige lovlig stærkt til dig, så gå i stedet til de citronmuffins med birkes, som jeg bloggede om i går.

Citronmuffins med birkes

I går fortalte jeg gemalen, at jeg desværre bliver nødt til at bage kage til ham to gange i denne uge, for jeg har altså flere benspænds-relaterede kager, som skal bages inden 1. december! Han accepterede kravet uden protest.

Ja, jeg ved det. Jeg er hård at forhandle med.

Første gang jeg stødte på konceptet citronkage + birkes, glippede jeg med øjnene og tænkte “hvad fanden søren – er der birkes i citronkagen?!”. Indtil da havde jeg kun set birkes på tebirkes og det papfranskbrød, som min mormor plejede at købe hos den lokale brugs, da jeg var barn. Men altså – der er åbenbart et eller andet ved den kombination, for de senere år er jeg stødt på den gang på gang, så nu var det på tide, at jeg selv prøvede.

Jeg fandt inspiration hos Miss Muffin, men lavede en lidt sundere udgave (ja, jeg ved godt, at det er lidt paradoksalt, når man taler om kage). Jeg skar lidt ned på melmængden og erstattede noget af det med svedjerug for at give lidt mere bid til kagen, jeg brugte lidt mere æg og lidt mindre mælk og sukker. Til gengæld blev kagerne pyntet med glasur og revet citronskal.

Citronmuffins med birkes
12 stk.

3½ dl hvedemel
1 dl svedjerug
1 spsk bagepulver
1 dl sukker
2 spsk birkes
lidt salt
3 æg
2 dl sødmælk
6 spsk solsikkeolie eller smeltet smør
fintrevet skal af 2 citroner

pyntes med hvid glasur og revet skal fra øko-citron

Pisk æg og mælk sammen og tilsæt derefter olie og citronskal. Pisk det sammen. Rør mel, bagepulver, sukker, salt og birkes sammen i en anden skål. Tilsæt halvdelen af blandingen til æggemassen, pisk godt og rør derefter resten af melblandingen i dejen, til den er jævn. Fyld dejen i muffinforme – jeg kan anbefale, at du hælder dejen i en sprøjtepose -det gør det lettere at dosere, når du skal fylde dejen i formene. Har du ikke en sprøjtepose, kan du bruge en frysepose, hvor du klipper hul i det ene hjørne af posen, når du har hældt dejen i den. Muffinformene skal fyldes 50-75 procent med dej.

Bag kagerne ved 200 grader i 20 minutter. Lad dem køle helt af, inden du pynter dem med glasur og revet citronskal.

Note: En hyggelig lille kage, der har lidt bid – både på grund af svedjerugen men også på grund af de små birkes. Jeg savnede dog mere citronsmag – den var lige lovlig mild til min smag, men nu skal en citronkage – i følge mig – også hviiiiine af citron, før den er rigtig god. Er du til milde citronkager, bør du til gengæld overveje at prøve denne – kombinationen med birkes er ret sjov.

Ærtesuppe med lammekødboller og jordskokker

Da vi for nylig købte et helt lam, medførte det ikke kun ca. 18 kg af det lækreste lammekød – men også et indblik i, hvad der snart skal bruges i fryseren. Jeg fandt blandt andet en pose frosne ærter, der trængte til at blive brugt, så hvorfor ikke kombinere dem med lidt af lammekødet?

Jeg hentede inspiration fra en anden ærtesuppe – dog uden hvidvin og lavet på lammebouillon, og så stegte jeg en masse små lammekødboller, som blev lagt i den fyldige suppe. Let, hurtig og sund aftensmad!

Ærtesuppe med lammekødboller og jordskokker

2-3 personer

Fars:
500 g hakket lammekød*
et lille rødløg, skåret i meget små tern
1-2 tsk frisk timian
1 æg
lidt rugmel
salt og peber

Suppe:
400 g frosne ærter
2 løg, finthakkede
lidt olie
2 fed hvidløg, finthakkede
2 spsk hvidvinseddike
½ l lammebouillon
salt
evt. citronsaft

pynt: en jordskok – skrubbet og skåret i små tern

Rør farsen sammen og stil den i køleskabet i en halv times tid.

Mens farsen hviler, starter du på suppen. Hæld løgene i en gryde sammen med lidt olie. Steg dem, indtil de er gennemsigtige, og tilsæt så hvidløg. Lad det svitse et minuts tid, inden du hælder ærter, hvisvinseddike og lidt af lammebouillonen i. Det simrer i ca. fem minutter, inden du tilsætter resten af bouillonen og lader det koge videre i ca. 10-15 minutter. Skru helt ned for varmen, så det kun lige holder sig varmt.

Form små kødboller af farsen – de skal have ca. samme størrelse som en halv golfbold – og steg dem i lidt smør.

Blend suppen og smag til med salt og citronsaft. Hæld suppen i skåle og læg lammekødboller oven på. Slut af jordskokkestykker på toppen.

Note: En lidt anderledes men god måde at få suppe på. Ærtesuppen er ret fyldig og med en ret tydelig og frisk smag af ærter. Den går godt sammen med de små, saftige lammekødboller og de sprøde jordskokker.

Appelsinmarineret kylling med appelsinsauce og kartoffel-gulerodsrösti

Nu forbinder jeg – og sikkert mange andre – mest appelsinmarinering med and og kalkun, og det er da også et hit her op til jul. Men hvordan passer appelsin egentlig til kylling? Jeg indrømmer gerne, at jeg mest forbinder kylling med citronmarinering, så i anledning af månedens benspænd tænkte jeg, at ‘plejer’ skulle udfordres og fandt derfor et par kyllingelår frem fra fryseren, da de var til overs, da jeg for nylig lavede fra thai-inspireret kyllingesuppe på resten af kyllingen.

Appelsinmarineret kyllingelår med kardemomme
2 personer

2 kyllingelår
1 økologisk appelsin
1 spsk blødt smør
1 spsk iskoldt smør
6 kardemommekapsler
½-1 tsk salt
2 dl god appelsinjuice

Læg kyllingelårene i et ildfast fad. Riv appelsinen fint og gnid lidt af appelsinskallen på kyllingelårene. Hæld resten af appelsinskallen i en skål og rør salt i. Knus kardemommekapslerne i en morter, pil skallerne op og giv kornene et par ekstra stød. Rør halvdelen af dem i appelsinblandingen. Tilsæt det bløde smør og rør det grundigt med resten af skålens indhold. Brug en kniv til forsigtigt at løsne skindet på kyllingelårene og læg tynde skiver af appelsinsmørret under skindet. Pres den revne appelsin ud over kyllingelårene sammen med resten af de knuste kardemommefrø. Drys lidt salt på og læg ultratynde flager af koldt smør på kyllingelårene.

Hæld appelsinjuicen i fadet og sæt det i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter. Sørg for at hælde lidt af væden ud over kyllingelårene 2-3 gange under stegningen, så lårene bliver ekstra saftige.

Note: Kylling og appelsin er et glimrende makkerpar. Kyllingen får en lidt mere julet smag – først og fremmest fordi appelsiner tit forbindes med jul – men kardemommen giver også en spændende smag.

Dette er muligvis verdens hurtigste og letteste appelsinsauce. Du tager nemlig blot væden fra stegefadet, sier det og hælder det i en gryde, som du varmer op. Hæld en halv dl af væden i en lille skål og rør ½-1 tsk majsstivelse ud i væden. Rør dette i resten af saucen, når den koger. Rør grundigt! Hvis saucen bliver for kompakt, kan du hælde lidt appelsinjuice i. Smag til med lidt salt, og så er saucen klar!

Den har en fin sødme, en dejlig tydelig appelsinsmag og fine, spinkle toner af kardemomme. Mmm!

Kartoffelrösti kan varieres temmelig meget, så det er nærmest kun fantasien, der sætter grænserne. Jeg tog udgangspunkt i en helt simpel kartoffelrösti-opskrift, jeg tidligere har brugt, men erstattede løg med gulerødder.

Kartoffel-gulerodsrösti
2 personer

3 mellemstore kartofler
1 stor gulerod
salt og peber
1 æg
smør

Kartofler og gulerod rives på et groft rivejern og hældes i en skål. Vend det godt sammen og hæld væden fra. Rør ægget i strimlerne og tilsæt salt og peber. Steg blandingen i mindre klatter på en pande med smør. OBS – husk at trykke klatterne godt med en ske, når du lægger dem på panden, så de holder bedre sammen.

Vi skulle selvfølgelig også have grønt til maden. Jeg tog en halv squash og rev den groft, inden squashstrimlerne blev vendt med lidt olivenolie og hvidvinseddike. Tilsæt evt. også en smule salt.

Whiskysmagning på The Union

I tirsdags var jeg – og en række andre bloggere – på besøg på The Union for at deltage i en workshop arrangeret af Ballantine’s. Whiskyproducenten har netop lanceret Ballantine’s Christmas Reserve – en whisky, der smager af jul med fine noter af rosiner og appelsiner.

Vi nød en lækker velkomstdrink, mens bartenderen Geoffrey og whiskyeksperten Peter gennemgik eftermiddagens program, og derefter blev vi opdelt i to hold, som skulle på hver sin workshop.

Mit hold startede med at lave drinks – selvfølgelig med Ballantine’s Christmas Reserve – og første drink var denne smukke mørkeorange sag – The Clementine Bauble. Geoffrey var god til at forklare undervejs, og jeg fandt for eksempel ud af, at man skal bruge rigelig – som i riiiiiigelig – med is, når du skal shake en cocktail. Ikke noget med blot at bruge et par enkelte isterninger, nej shakeren skal fyldes helt med is.

Jeg fik selv mulighed for at lave en Golden Saffron Martini – og øh, der var ‘nogen’, der fik drukket af mit glas, inden jeg fik taget et billede… Men en herlig sag med blandt andet hasselnøddelikør og piskefløde.

Som afrunding på cocktaildelen fik vi en specialitet fra baren, nemlig en Pinky. Når man smager sådan en cocktail, så forstår jeg pludselig, hvorfor folk går på cocktailbarer. Hold op hvor var den god! Sådan en må jeg lave igen på et tidspunkt… eller måske twiste den lidt, så den kan passe til månedens benspænd

Anden del af workshoppen foregik på førstesalen, hvor Peter Kjær fortalte os om den skotske whiskyproduktion, hvilket selvfølgelig også blev suppleret af en smagning – i dette tilfælde de fire Ballantine’s whiskyer, som kan købes på det danske marked.

Den almindelige Ballantine’s – Ballantine’s Finest – sagde mig ikke så meget. Den er lidt for skarp og bitter i smagen. Den 12-årige var til gengæld langt mere behagelig og rund. Stadigvæk en lidt ung whisky, men absolut lettere at gå til.

Den 17-årige whisky var dog nok min favorit. En gylden og nuanceret whisky med sødme og en anelse røg, uden at den dog blev tung og røget som en maltwhisky. Og så var der selvfølgelig også Ballantine’s Christmas Reserve, der skilte sig ud ved at have et fint strejf af julesmag (i form af rosiner og appelsiner) og samtidig en ganske behagelig sødme, der gør den let at nippe til i ren udgave.

Som afslutning smagte vi en række kanapeer – selvfølgelig også tilsat whisky, og derefter var det tid til at mingle lidt, inden turen gik hjemad – med en flaske whisky og andet godt under armen. Mon ikke jeg får tid til at mikse et par cocktails i løbet af december?

Haché Gourmet Burgers

Det er ikke meget, jeg har nået at blogge i denne uge, men jeg har også været til spændende arrangementer hver eneste aften, så det er måske ikke så underligt.

I går skulle gemalen og jeg i Folketeatret, og jeg havde kigget lidt på, hvad der var af gode spisesteder i nærheden. Det blev dog gemalen, der endte med at finde aftenens spisested, da vi om torsdagen – lidt ved et tilfælde – passerede Haché Gourmet Burgers på vej til en anden middagsaftale. Der var mange besøgende den torsdag aften, så jeg besluttede mig for at bestille bord til om fredagen, og det viste sig at være et klogt valg. Da vi ankom fredag aften lidt i seks, blev der hurtigt fyldt med folk, og i løbet af den 1-1½ time, vi sad der, måtte tjenerne afvise adskillelige personer, som kom for at få plads.

Der er mange fristende burgere på menukortet, og der er både mulighed for at få en ekstra bøf i burgeren, vegetarburgere, burger med kylling eller en burger, hvor brødet er erstattet med salat. Der manglede sådan set bare en fiskeburger.

Jeg tøvede dog ikke, da jeg så beskrivelsen af stedets ‘Umami Burger’: lammebøf, trøffelpuré, parmesan, cheddar, semi-tørrede tomater, stegte svampe og miso-mayonnaise og hjertesalat serveret i sesambolle.

En rigtig lækker burger med saftigt, velsmagende kød og langt flere smagsnuancer, end jeg ellers har oplevet, når jeg har spist burger på cafeer og restauranter. Jeg var positivt overrasket over miso-mayonnaisen (for jeg bryder mig ikke om miso i andre ting), men jeg synes desværre, at trøffelpuréen gemte sig lidt blandt de andre råvarer. Bollen var hjemmebagt men rimelig anonym – de måtte godt have leget lidt mere med smagen. Omvendt var det dog godt, at den var så let og luftig, for det klædte burgeren og gjorde, at jeg også spiste ‘overdelen’ af burgerbollen. Den kan jeg ellers godt finde på at springe over, hvis brødet er uinteressant og/eller at burgeren er meget stor.

På dette spisested køber du en burger – og derefter vælger du, om du vil købe tilbehør til burgeren. Det kan jeg godt lide, for det er ikke altid, at jeg er sulten nok til – eller har lyst til – tilbehør,og her er der tilmed mulighed for at vælge imellem flere forskellige slags. Vi endte dog med de klassiske pommes frites. Gemalen tog en portion hvidløgsmayonnaise, mens jeg valgte en ret heftig mayonnaise med røget chili i. Den bed godt fra sig, og smagen mindede lidt om baconchips – kan anbefales. Vores pommes frites var sprøde, varme og ganske gode – tilpas saltede og saftige.

Det er sjældent, at jeg gider spise burgers på restaurant eller café, men her blev jeg meget positivt overrasket, og vi var begge enige om, at her kan vi godt finde på at spise igen. Det slog vores – ellers udmærkede – oplevelse på Halifax sidste år, og jeg fisker fem burgers stjerner op af hatten.

Hvornår smider du mad ud?

Følger du altid datomærkningen på fødevarerne i dit køleskab og køkkenskabe? Eller er der ting, der får lov til at stå lidt længere?

For et par år siden fortalte en daværende kollega begejstret, at han elskede at handle ind i Irma, for der smed de madvarer ud et par dage før sidste salgsdato! Jeg blev ærlig talt lidt forarget, da han sagde det, for hvad er så pointen med at have en sidste salgsdato? Og hvorfor forholdt hverken han eller butikken sig til, om madvaren kunne holde sig et par dage mere i stedet for at smide det ud før tid? (… og så vil jeg straks tilføje, at jeg ikke ved, om butikken gør det stadig. Jeg tvivler stærkt på det med den fokus, der har været på Stop Spild af Mad de sidste par år).

Men nu er holdbarhedsmærkning på fødevarer heller ikke altid lige lette at gennemskue. I følge Fødevarestyrelsen er der to forskellige måder at mærke madvarer på:

Mindst holdbar til er den dato, som producenten fastsætter for at vise, hvor længe varen kan holde sig, inden varens kvalitet falder. Ofte kan madvaren stadig anvendes efter denne dato, men du skal være opmærksom på, at den for eksempel kan begynde at tabe smag.

Sidste anvendelsesdato bruges som regel på letfordærvelige fødevarer og dermed på madvarer, som man forventer vil blive sundhedsskadelig efter denne dato.

Men datoer er én ting – tilføjer du din sunde fornuft og lugtesans kan du bedre vurdere, hvornår en given madvare stadig kan bruges, og hvornår den skal smides ud.  Lad mig komme med et par eksempler:

Kød og fisk har jeg stor respekt for. Hold godt øje med datomærkningen og tjek også denne oversigt, når du skal vurdere, om kødet/fisken kan holde sig en dag mere. Her plejer jeg altid at følge datomærkningen.

Æg, mælk, fløde og div. mejeriprodukter er jeg lidt mere large over for. De kan som regel godt holde sig flere dage ekstra (afhængig af hvornår du har taget hul på dem), så her snuser jeg altid til madvaren, inden jeg overvejer at bruge den.

Marmelade, syltede agurker, sodavand og lignende sukkerholdige madvarer er – om ikke udødelige – så i hvert fald langtidsholdbare. Du skal dog ikke regne med at kunne fylde kælderen med sodavand og forvente, at du kan nyde dem i flere år efter. Få måneder efter sidste salgsdato er bruset gået af dem, og så er de ærlig talt ikke værd at drikke.

Grøntsager bliver let kedelige og slatne, hvis de ligger et par dage ekstra, men en del af dem kan reddes ved at blive lagt i koldt vand, så grøntsagerne suger vand til sig og bliver sprøde igen. Det virker som regel på rodfrugter, salater og kål.

Hvis du gerne vil hjælpes lidt i gang med at få en bedre fornemmelse af, hvor længe de enkelte madvarer kan holde sig, så har du også mulighed for at alliere dig med app’en Holdbarhed. Jeg har dog ikke selv prøvet den, da jeg plejer at trække på mine erfaringer – og lugtesans.

Hvad med dig?