Chocolate shortbreads og hindbærsnitter

chocolate shortbreads, chokoladekage, kage, dessert, tærte, desserttærte, engelsk, hvedemel, kakaopulver, smør, rørsukker, vaniljesukker, vanilje, æggeblommer, æg, chokoladeglasur, mørk chokolade, chokolade, smør, valnødder, nødder, hasselnødderDet er rigtig dømt kagebagning i denne uge, for gemalen havde sidste arbejdsdag i går, inden han starter på et nyt arbejde, så jeg bagte en række kager, som han kunne forkæle sine kolleger med. Da det var lidt receptionsagtigt, valgte jeg at bage enkle kager, der kunne skæres i mindre stykker. En af disse kager skulle selvfølgelig være engelsk, og jeg havde kigget lidt på en række shortbread-opskrifter. I den helt klassiske version skal du bruge én del hvidt sukker, to dele smør og tre dele hvedemel, men det er jo lidt for kedeligt til mig, så da jeg faldt over en chokolade-udgave hos Joy of baking, måtte jeg prøve den. Jeg justerede en række af målene og erstattede vaniljeekstrakt med vaniljesukker, som jeg til gengæld også brugte mere af. I den oprindelige opskrift bruges der usaltet smør, men jeg brugte det normale danske smør – det var både lettere, og så skulle jeg ikke tilføje ekstra salt som i den oprindelige opskrift.

Chocolate Shortbreads
2 tærter

250 g hvedemel
50 g kakaopulver
250 g blødt smør
200 g rørsukker
3 tsk vaniljesukker
3 små æggeblommer

Chokoladeglasur:
200 g hakket mørk chokolade
3-4 spsk smør
150 g hakkede nødder – jeg brugte valnødder på den ene og hasselnødder på den anden

Pisk smør og sukker sammen i en skål til en let og luftig masse. Tilføj vaniljesukker og æggeblommer og pisk det ind i massen. Rør mel, kakaopulver og salt grundigt sammen i en anden skål og tilsæt det derefter til æggemassen. Pisk det sammen, indtil du får en ensartet masse.

Smør to tærtefade på ca. 24 cm i diameter – gerne den type fad, hvor du kan løfte kanten af – og pres dejen ud i fadene, så den ligger fladt og glat. Sæt dem i ovnen ved 180 grader og lad dem bage i ca. 20 minutter. Hold øje med tærterne – kagerne er klar, når overfladen ikke længere ser våd ud.

Smelt chokoladen og rør smørret i. Fordel blandingen på de to kager og strø de hakkede nødder ud over. Vent til kagerne er helt afkølede, inden du skærer dem i tynde stykker.

Note: Jeg fik reddet mig en enkelt mundfuld af disse, og de var mere saftige, end jeg havde forventet. De var ikke så bisquit-agtige, som shortbreads normalt er, men det gjorde mig nu ikke noget, for småkager er ikke rigtig mig. Chokolade- og kakaosmagen træder tydeligt frem, og det er en glimrende lille chokosag, som er let og hurtig at lave.

hindbærsnitter, kage, dessert, smør, hvedemel, hvid hvede, bagepulver, hindbærmarmelade, hindbær, rørsukker, vaniljesukker, vanilje, glasur, flormelisGemalen er ret glad for bær i kager, så det tog jeg også hensyn til i valget af kager. Jeg har længe ønsket at prøve kræfter med hindbærsnitter, og da vi for nylig fik et par poser med hjemmeplukkede bær fra svigerforældrenes have, så var det oplagt at komme i gang med projektet. Jeg har set flere anbefalinger af Mette Blomsterbergs udgave af hindbærsnitter, som hun laver i Det søde liv, så den kiggede jeg på. Jeg erstattede dog lidt af melet med hvid hvede for at give dem lidt ekstra bid samt erstattede vaniljestangen med vaniljesukker, og så lavede jeg en ret kraftig hindbærmarmelade, som jeg brugte til kagen. Snitterne blev ikke pyntet med farvede sukkerkugler (som traditionen ellers foreskriver) men med knuste tørrede hindbær og en smule sølvpynt.

Hindbærsnitter
32 små stykker

3 tsk vaniljesukker
150 g flormelis
300 g blødt smør
420 g hvedemel
80 g hvid hvede
2 tsk bagepulver
1 dl vand

Hindbærmarmelade:
500 g hindbær
200 g rørsukker
3 tsk vaniljesukker
½ dl vand

Pynt:
Glasur lavet af 350 g flormelis og lidt vand
Knuste frysetørrede hindbær
sølvpynt til kager

Hæld ingredienserne til marmeladen sammen og lad det simre i ca. 20 minutter. Smag evt. til med lidt vaniljesukker og stil den så til afkøling.

Rør ingredienserne til dejen sammen og ælt den, til den er ensartet og fin. Stil den i køleskabet en halv times tid, inden du deler den i fire lige store dele. Rul dem ud hver for sig til aflange stykker – hold øje med, at de er ca. lige store – og læg dejstykker på to bageplader, der er dækket med bagepapir. Bag hver plade i ovnen i 10 minutter ved 200 grader – de må gerne se lyse ud, for det er vigtigt, at de ikke får for meget.

Lad kagepladerne afkøle og smør derefter to af kagepladerne med hindbærmarmelade – sørg for at smøre det helt ud til kanten. Læg en kageplade oven på hver og skær kagerne til, hvis der er steder, hvor kagepladerne ikke passer helt sammen. Smør hindbærsnitternes overflade med glasur og drysses med det sammen med de frysetørrede hindbær og sølvpynten. Lad hindbærsnitterne trække til dagen efter, så hindbærmarmeladen rigtig kan arbejde sig ind i dejen og servér dem så.

Note: Hindbærsnitter har aldrig rigtig sagt mig noget – de har oftest været for søde og for kedelige – men denne udgave var mere intens og frisk, og det kunne jeg godt lide.

Den sidste kage, som jeg bagte, var en ‘gammel’ kending – nemlig de små kransekagestykker, som jeg også bagte til svigerforældrene sølvbryllup sidste år. Jeg brugte samme type pynt som til deres arrangement – nemlig violsukker – men jeg kombinerede det med den citronudgave, som jeg lavede til påske.

Vinsmagning: Californiske vine

Sommeren er for alvor ovre, og det betyder blandt, at udbuddet af vinsmagninger er vokset kraftigt inden for de seneste uger. Vores første vinsmagning oven på sommerferien var dog et arrangement i den vinklub, hvor både gemalen og jeg er medlem.

Temaet var denne gang californisk vin – ikke en af mine stærke sider hverken videns- eller smagsmæssigt, men jeg er altid frisk på at lære noget nyt. Det var en anden blogkollega, der stod for aftenens foredrag – nemlig Nanna fra Vinens Vilde Vesten.

Californisk vin fik sit internationale gennembrud i midten af 1970’erne, og staten er i dag det tredjestørste vinproducerende land, hvis man måler på volumen. Kvaliteten er blevet så høj, at vinene kan konkurrere med de gode producenter i Europa, og californisk vin har da også hevet flere priser og udmærkelser hjem igennem årene.

Til aftenens arrangement skulle vi igennem ni vine, og vi lagde ud med NV J Vineyard Cuvé 20 – en mousserende vin, hvor der var bid i de sprøde bobler og samtidig pladstil en fin sødmefuld æblesmag. Enkel og frugtet vin.

Den næste vin var også i den lyse ende – nemlig Alban Central Coast Viognier fra 2010. En tør og krydret vin med en spændende eftersmag, som jeg ikke helt kunne placere. Sødmefuld duft. En lækker og ligetil vin.

Den anden vin, der blev serveret samtidig med, var Melville Santa Rita Hills Chardonnay fra 2006. Jeg syntes, at den havde lidt blomsterduft, og den var ret hidsig i forhold til den forrige vin. Smagen var nærmest sprittet og stærk – måske lidt peberagtig? – og der var tydelig smag af fad. En vin, der sparkede fra sig!

Vi kom nu ind i en stime af pinot noir-vine. Først en Rochioli Russian River Valley Pinot Noir fra 2008. En meget sød duft – nærmest som karamel, og det var lige før, at jeg troede, det var en saftevandsvin! Smagen var dog slet ikke så sød. Tværtimod var den krydret og tør og havde en snert af lakrids. Den blev også mere interessant efter et par minutter, da den var blevet en anelse varmere.

Billedet herover viser Rivers Marie Sonoma Coast Pinot Noir fra 2010, som vi også fik fornøjelsen af at smage. Den havde en balanceret og letkrydret smag med små fine nuancer og lidt bid. En spændende og varm smag.

Tredje og sidste pinot noir-vin var Domaine Eden Santa Cruz Mountains Pinot Noir fra 2009. Den havde en forholdsvis frisk duft, og selve vinen var blød, mild og behagelig. En vin jeg vil kunne servere for de fleste.

Nu var det tid til aftenens joker, og her sneg jeg mig ud i køkkenet for at tage billeder af flaskerne, for de var lidt for uhandy til at komme på bordet. Dunn Howell Mountain Cabernet Sauvignon fra 1998 er hældt på store flasker, og de var et imponerende skue!

Smagen og duften var til gengæld ret omdiskuteret. Gemalen mente, at vinen lugtede af hønsehus, og den var da også temmelig hidsig. Vinen virkede stram og lettere gæret, og smagen var eksplosiv og ret voldsom. I starten lidt som kraftige solbær, men da den havde fået lov til at så lidt i vinglasset og blive iltet, mildnedes smagen og skiftede til søde bær. Meget spøjs oplevelse.

Herefter var der kun to vine tilbage. Den ene var en dejlig Zinfandel – Turley ‘Duarte’ Contra Costa Zinfandel fra 2010, og den var nærmest en diametral oplevelse til den forrige vin. En behagelig og nærmest vaniljeagtig duft. Vinen havde en smule bid, men var ellers sødmefuld, rar og lækker. Ah!

Sidste vin denne aften – ok næstsidste, for der var også en decideret madvin til den ret, vi fik bagefter – var Tensley Colson Canyon Syrah fra 2008. På det tidspunkt gik snakken ved bordet så lystigt, at jeg ikke fik taget noter til denne vin.

Rigtig hyggeligt arrangement og jeg håber, at jeg også kommer af sted til vinsmagning i løbet af oktober måned. Jeg er så småt begyndt at nærstudere de enkelte tilbud hos vinhandlerne, og mon ikke der dukker noget spændende op?

Bakewell Tart – engelsk variant af frangipane tærte

bakewell tart, tærte, desserttærte, kage, dessert, hvedemel, flormelis, frangipane, hasselnødder, mandler, nødder, æg, rørsukker, smør, blommemarmeladeDet er faktisk Anarkistens skyld, at jeg bagte denne tærte tidligere på ugen! Gemalen skulle bruge en kage til ca. seks personer, og da jeg i forvejen kiggede Anarkistens bagebøger igennem efter jagten på en anden kage, så faldt jeg ved et tilfælde over opskriften på frangipane tærte. Den lød ret fristende, og da jeg så hendes tilføjelse om, at det blev til en Bakewell Tart, hvis man blot smurte lidt marmelade på tærtedejen, inden man hældte frangipanen over, ja så var jeg solgt. Det passede jo supergodt ind i månedens tema med engelsk mad! I en Bakewell Tart bør man dog bruge mandler, men jeg valgte at lave denne version med hasselnødder.

Jeg brugte en sød tærtedej, som jeg tidligere har brugt til en jordbær-rabarbertærte, opskriften på frangipane fra ‘Anarkistens ægte kogebog’ (hvor jeg dog erstattede lys muscovadosukker med rørsukker) og et par spsk blommemarmelade med kanel.

Bakewell Tart
6 personer

Dej:
150 g hvedemel
100 g smør
75 g flormelis
1 æg

Frangipane:
100 g hasselnødder i dagens anledning – laves traditionelt med mandler
1 æg
100 g rørsukker
100 g smør

2 spsk blommemarmelade med kanel

Sørg for at smuldre smørret grundigt i melet, inden du blander flormelis i. Ælt ægget i, til dejen har samlet sig, og lad dejen stå i køleskabet i en halv time. Rist imens nødderne på en pande og blend dem derefter med resten af ingredienserne til frangipanen, indtil du får en ensartet masse.

Rul dejen ud og beklæd en 24 cm bred tærteform med dejen. Smør bunden med blommemarmelade og fordel frangipanen oven på. Vær obs på at bruge en form, hvor der er plads til, at frangipanen hæver sig lidt under bagningen. Dæk forsigtigt tærten til og sæt den i køleskabet en times tid. Bag tærten ved 175 grader i ca. 35 minutter  og lad den køle af, inden den serveres.

Note: Meget lækker og enkel kage. God smag af nødder, og frangipanen blev næsten marcipanagtig. Marmeladen giver et godt, sødt og frugtet strejf til kagen – elegant kage, der er let og hurtig at lave!

Honningboller

honningboller, boller, gær, honning, hvid hvede, hvedemelI lørdags havde jeg fornøjelsen af at besøge Sjønne sammen med Homemadeheaven og Rigeligt smør. Sjønne bød på en fantastisk middag, og vil du se, hvad vi spiste, kan du starte med snacks-indlægget her. Efter den lækre middag overnattede Homemadeheaven hos mig, da vi havde en aftale dagen efter, og næste morgen serverede jeg friskbagte honningboller.

Ideen til bollerne kom, da jeg faldt over en pose fuldkorns hvid hvede i supermarkedet. Der stod på posen, at den var friskmalet, men det fremgik desværre ikke af emballagen, hvornår melet præcist var blevet malet, så jeg måtte blot stole på, at producenten havde ret. Posen fristede dog, og jeg ville gerne eksperimentere med hvid hvede, så den kom med hjem.

Da jeg stod i køkkenet, stod jeg tilfældigvis ved siden af et glas honning, som jeg havde købt til en kage, jeg snart skal bage, og vupti – ideen til honningbollerne blev født!

Honningboller
9 stk.

4 dl koldt vand
5-8 g gær
1 tsk salt
2 spsk mild honning
2 dl hvid hvede
4 dl hvedemel

Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter honning og salt. Rør det grundigt ud, inden du først tilsætter hvid hvede og dernæst hvedemelet. Ælt det grundigt med en ske – gerne i mindst fem minutter og dæk dejen til med et vådt viskestykke. Sæt dejen i køleskabet i mindst 12 timer.

Tænd ovnen og skru temperaturen op til 230 grader. Tag dejen ud af køleskabet og brug en grydeske til at forme boller af dejen – dejen skal ikke æltes. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og sæt dem i den forvarmede ovn, hvor de skal bages i 15-18 minutter.

Note: Sødmefulde og sprøde boller. Den hvide hvede giver et godt bid, uden at bollerne virker som deciderede fiberboller, og honningen giver en god sødme og samtidig en sprød bund på bollerne.

Hyldebærsaft og kirsebærsaft

hyldebærsaft, saft, hyldebær, rørsukker, stjerneanisLigesom juni står i hyldeblomsternes tegn, så står september i hyldebærrenes tegn. De er dog ikke blevet lige så in som blomsterne er i de seneste år, men det må vi gøre noget ved. Hyldebærsaft er nemlig skæppeskønt – både som almindelige drikkesaft, men også til hyldebærsuppe, marinader og lignende dejlige sager.

Hyldebær kan være giftige i rå form, så sørg altid for at tilberede dem i mindst 20 minutter, inden du indtager dem – ellers kan de give kvalme, opkast og diarré!

Men ellers skal du ikke være bange for hyldebær, for de er smækfyldt med vitaminer.

I øvrigt et lille tip – når du er på hyldeblomstjagt i juni måned, så sørg allerede der for at notere dig, hvor hyldetræerne står – især dem, som ikke bliver rippet for blomster i blomstringssæsonen – for så er det noget lettere at finde frem til hyldebærrene om efteråret.

Hyldebærsaft
0,75 l

ca. 700 g hyldebær
vand
250 g rørsukker
1 stjerneanis

Rens hyldebærklaserne og fjern det meste af kvistene. Læg klaserne i en gryde og dæk det med vand. Lad det simre ved middelvarme i 20 minutter og si det så. Hæld saften tilbage i gryden sammen med rørsukker og stjerneanis og lad det koge videre et kvarters tid. Afkøl og gem det til en regnfuld efterårsdag, hvor du trænger til et rigtig vitaminboost.

… og nu jeg var i gang med saftkogeriet, så fandt jeg også en pose kirsebær frem fra fryseren og lavede en portion kirsebærsaft. Jeg tog udgangspunkt i en gammel opskrift fra Boligilv men justerede på en række forhold i opskriften og undlod desuden atamon.

Kirsebærsaft

½ kg kirsebær – helst de sure
1½ dl vand
2 syrlige æbler
1 dl rørsukker

Skyl bær og æbler, skær æblerne i kvarte, fjern kernehusene og put både æbler og kirsebær i en gryde sammen med vandet. Lad det simre under låg i ca. 15 minutter. Si saften gennem et tyndt klæde. Lad det stå en halv times tid og pres derefter forsigtigt bær- og æblemassen for at få det sidste saft med. Hæld saften i en gryde sammen med sukkeret og lad det koge i ca. fem minutter. Skold en flaske, skyl den i vodka og hæld den varme kirsebærsaft på flasken. Bør nydes kold.

Toad in the hole

toad in the hole, pølser, svinekød, hvedemel, æg, mælk, timianDa jeg researchede efter ideer til månedens benspænd, faldt jeg over retten Toad in the hole. Alene navnet gjorde mig nysgerrig, og da det viste sig at være en yderst enkel ret, afprøvede jeg den i går, da vi havde gæst på besøg.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Allrecipes UK, men skar lidt ned på mel- og pølsemængden samt krydrede dejen med timian.

Toad in the hole
3 personer

3 store pølser
1 spsk rapsolie
200 g hvedemel
4 små æg
2½ dl letmælk
salt og peber
1 tsk frisk timian

Halvér pølserne og læg dem i et fad med høje kanter. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ti minutter. Pisk imens olie, æg og letmælk sammen og pisk det derefter grundigt sammen med hvedemelet. Tilsæt salt, peber og timian. Tag pølsefadet ud og hæld dejen i fadet – fordel det godt. Sæt det tilbage i ovnen og bag det i ca. 35 minutter. Servér det med det samme.

Note: Dejen hævede meget op på grund af æggene og blev meget mere luftig, end jeg turde håbe på. En sjov ret, som smager ganske glimrende – og en anden måde at få pølser med brød på :-)

Retten serveres i øvrigt ofte med sauce til, men det syntes jeg blev lidt for voldsomt, så jeg lavede en enkel salat vendt i sennepsdressing og serverede ketchup til – så blev det også lidt i pølsevognsverdenen.

Mon Amour

Mon Amour, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSiden finanskrisen startede for fire år siden er der kommet et væld af restauranter i den billige ende af skalaen, for pengene sidder ikke lige så løst længere, og restaurantbesøg er derfor et af de steder, hvor folk først sparer. De prisvenlige restauranter er dog også med til, at jeg spiser oftere ude, fordi det er blevet lettere og billigere at finde en udmærket hverdagsrestaurant, hvor aftensmaden kan nydes. Vi spiser faktisk mest ude på hverdage, for jeg kan godt lide at bruge weekender sammen med gode venner, hvor der også er tid til at eksperimentere i køkkenet.

Til de prisvenlige restauranter hører Mon Amour, som ligger i centrum af København. Det er en lille familiedrevet bistro, og der var godt gang i den, da vi var på besøg. Der er et menukort med 4-5 forskellige valg inden for forretter, hovedretter og desserter, hvor du kan købe a la carte eller vælge en tre retters menu, hvor valgmulighederne er færre, men hvor du slipper med 285 kr.

Vi tog sidstnævnte, og her lagde jeg ud meden charcuterie-tallerken, hvor der var fransk pølse, paté, rillette, perleløg, cornichoner og et par skiver brød. Jeg var lidt overrasket over, at pateen og rilletten allerede var smurt på brødene, og anretningen var i det hele taget lidt kedelig og manglede finesse. Her måtte køkkenet godt have brugt bare et par minutter på at anrette tallerkenen, så det blev indbydende, ofr det virkede lidt sjusket. Til gengæld smagte det glimrende – især rilletten udmærkede sig, og brødet havde en fin og sprød skorpe. Perleløgene måtte godt have været lidt mere møre, og pateen savnede lidt krydderier.

Mon Amour, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTil hovedret havde vi begge valgt steak frites, hvor vi fik en 250 g bøf serveret med pommes frites, pebersauce flamberet med cognac samt lidt grønt. Jeg havde bedt om en rød bøf, og selvom kødet ikke var helt så rødt, som jeg havde forventet, så var den perfekt stegt – meget mør og saftig. Dejligt at se. Kokken havde været lige lovlig gavmild med peberet, da han krydrede bøffen – i hvert fald til min smag. Til gengæld måtte pebersaucen godt have fået et skud peber mere, for den var ret mild. Fritterne var både varme og sprøde – og en anelse fedtede, men de smagte nu ganske godt.

Vi drak begge et glas af husets rødvin til – en Syrah som ikke var synderlig interessant. Men den var også ret billig.

Mon Amour, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg nuppede et stykke æbletærte med vaniljeis til som afslutning på måltidet, og det fortrød jeg bestemt ikke – en dejlig mild æblekage, der både var fast (og dermed pænt skåret) og samtidig blød og let. Kagen smeltede nærmest i munden og efterlod en behagelig vaniljesmag. Jeg spekulerede på, om restauranten selv bagte kagen, eller om de fik den fra en nærliggende bager, men jeg nåede desværre ikke at spørge. Uanset hvad var det en ganske glimrende kage.

Der var et rimelig højt lydniveau i restauranten, men vi sad heldigvis et sted, hvor det ikke var så slemt, så vi kunne stadig tale sammen under måltidet. Betjeningen var hurtig og uden dikkedarer – meget effektiv, og vi endte da også med at bruge ca. fem kvarter til 1½ time på den tre retters menu, inden regningen kom på bordet. På en hverdagsaften, hvor jeg ikke har planer om at sidde og flette fingre i flere timer, så passer sådan et tempo mig ganske glimrende, og selvom det gik ret tjept, så følte jeg ikke, at vi blev jaget med. Jeg kan dog godt forstå, hvis man synes, at det er lige lovlig kort tid at bruge på et restaurantbesøg, men så bør man nok ikke besøge dette spisested. Der er fokus på hurtig og effektiv betjening, og maden er god, gedigen bistromad uden så meget pjat.

Der må godt kæles lidt mere for detaljerne, og tempoet kan da godt skrues en lille smule ned, men ellers er dette et glimrende sted at gå hen, hvis du vil have en omgang uprætentiøs hverdagsmad. Fire solide stjerner herfra.