Ostepizza og hjemmelavet ost

I søndags, da jeg havde Ninjaen på besøg, fandt vi grillen frem for første gang i år og smed en granitflise på (købt til formålet). Jeg kan jo ikke have et oste-benspænd og så ikke bage pizzaer, og som jeg konkluderede sidste år, da jeg prøvede at bage pizzaer på grill, så er dette the one and only metode for mig nu – pizza på grill er fantastisk!

Fremgangsmåden kan du se i mit første indlæg om at bage pizzaer på grill, og vil du se et par andre udgaver, jeg lavede senere på sommeren, så tjek indlægget med de fire slags pizzaer, hvor der også er en dessertpizza!

I søndags lavede jeg ikke kun den klassiske pizza med tomatsauce, lufttørret skinke, frisk mozzarella og frisk basilikum – jeg skulle selvfølgelig også lave en ostepizza! Jeg er dog ikke til den italienske klassiker med fire forskellige slags oste – det bliver en anelse vammelt – så jeg nøjedes med gorgonzola og frisk mozzarella samt lidt hakkede valnødder. Mmmm… god kombo og især når det blev toppet med et par friske basilikumblade, der kunne bryde med den fede ostesmag.

Nå, men ligesom jeg ikke kan have et oste-benspænd uden at lave pizzaer, så kan jeg da heller ikke have et tema med ost uden selv at lave ost! Der er en del måder at gøre dette på – afhængig af hvilken slags ost du vil lave – men jeg fandt en ret simpel opskrift hos Heidis Verden sidste år, og den ville jeg også prøve. Jeg justerede en smule på mængderne og ændrede lidt i fremgangsmåden.

Hjemmelavet ost
ca. 150 g – fylder en ramekin

1 liter økologisk sødmælk (må ikke være høj-pasteuriseret – kun almindeligt pasteuriseret)
2½ dl økologisk kærnemælk
1½ spsk citronsaft
½ tsk fint salt

Varm langsomt mælken op til 80 grader i en tykbundet gryde – brug et termometer, så du er sikker på at ramme denne temperatur. Rør så lidt som muligt i gryden undervejs, kun lige så du undgår, at mælken sætter sig fast på bunden af gryden. Når mælken er 80 grader, tilsætter du kærnemælk og citronsaft og slukker derefter for komfuret. Rør forsigtigt i gryden, og nu skal ostemassen gerne skille sig fra vallen, så der begynder at flyde klumper/flager af ostemasse rundt i væsken.

Hvis ikke der sker noget i løbet af ca. 30 sekunder, så kan du tilsætte lidt mere citronsaft. Når ostemassen og vallen skiller fra hinanden, lader du gryden stå i ca. 10 minutter uden at røre. Læg en finmasket sigte over en stor skål og hæld osteblandingen i sigten, så vallen kan dryppe fra. Når der ikke længere kommer så meget valle fra ostemassen, kan du forsigtigt trykke osten med en grydeske og på den måde presse mere valle ud af den. Sørg for, at ostemassen får lov til at dryppe af i mindst en halv time. Derefter hælder du ostemassen over i en skål og tilsætter salt. Rør grundigt rundt og pres så ostemassen ned i en ramekin, der er penslet med lidt olivenolie. Stil osten i køleskab til næste dag, og så kan du skære små stykker af den – se billeder af dette i Heidis indlæg.

Note: Jeg var overrasket over, hvor let det er at lave ost. En simpel ost ganske vist men alligevel – det var ret sjovt at prøve. Osten er ret mild/neutral i smagen, så derfor overvejer jeg, om jeg skal forsøge at lave en krydret udgave på et tidspunkt. Det kunne være ret funky.

Oksebøf med feta, spidskål med Prima Donna-pesto

I går spiste vi en meget simpel men også virkelig lækker aftensmad. Den bestod ganske enkelt af kød og kål!

Da jeg på et tidspunkt undersøgte mulighederne for køb af kød via gårdsalg, anbefalede HomeMadeHeaven www.bondegaarden.dk, da hun har været ret tilfreds med deres oksekød. Nu har jeg ikke fået ryddet så meget ud i min fryser her på det sidste, som jeg havde planer om, men fem kilo friskhakket oksekød kunne jeg da godt få plads til, så det købte vi i går hos gården. Så snart gemalen var kommet hjem med kødet, lavede jeg et par feta-oksebøffer og frøs resten af kødet ned.

Oksebøffer med feta

2 personer

350 g friskhakket oksekød – fedtprocent 4-8%
30-40 g gedefeta, smuldret
et lille rødløg, finthakket
1 æg
lidt mel
1 tsk basilikum
salt og peber

Ingredienserne røres sammen. Lad gerne farsen hvile i 15-30 minutter og form så kødet til bøffer. Steg dem på en pande ved høj varme.

Note: Det kød var usædvanligt lækkert! Vi sad begge og brummede veltilfreds, da vi spiste, og jeg kan pt. ikke komme i tanke om at have smagt hakket oksekød, der var så saftigt og velsmagende. Hvor meget det skyldtes, at det var friskhakket, ved jeg ikke – det finder jeg ud af, når jeg bruger en af de pakker, jeg puttede i fryseren – men det her lover godt.

Prima Donna er en af de mest populære oste i min omgangskreds. Jeg tror, det er den nøddeagtige og salte smag, som mange falder for. Der findes flere udgaver, og den ekstra salte version bliver lidt for meget til min smag (selvom salt nu ellers er dejligt), så jeg holder mig som regel til den normale udgave. Det er en fast ost, som ofte bruges til ostebord eller som snack, men du kan også bruge den til at lave pesto af. Jeg ynder at udskifte parmesanen i pesto-opskrifterne med andre faste oste, og udover Prima Donna har jeg også gode erfaringer med at bruge pecorino eller Herrgård. Eftersom Prima Donna er en ret salt ost, brugte jeg ikke salt i denne pesto:

– 70 g fintrevet Prima Donna
– 60 g pinjekerner, ristes kort på en pande
– en håndfuld frisk basilikum
– 2 fed hvidløg, pressede
– 1½ dl olivenolie
– saften fra en lime

Alle ingredienserne blendes til en lind masse. Snit derefter så meget spidskål, som to personer kan spise, kram kålen godt (så den bliver blød og lettere kan optage pestoen) og ælt to spsk Prima Donna-pesto ind i kålen. Hæld resten af pestoen på små bøtter, som du putter i fryseren – så har du altid pesto på lager.

Ostesoufflé med broccoli

Gæt hvem der er vældig tilfreds med det smukke vejr og de lyse timer, som vi nyder godt af disse dage? Ikke alene er det en fryd at stikke næsen udenfor og blive badet i solskin, det giver også et helt andet – og bedre – lys, når jeg skal fotografere maden til bloggen.

Den anden dag fik vi denne herlige aftensmad bestående af ostesoufflé, salat med speltkerner og gulerodsstrimler samt lammekotelet. Ostesouffleen fandt jeg inspiration til, da jeg bladrede i et gammelt hæfte fra Karolines Køkken. Hvis du vil finde opskrifter med vægt på oste og andre mejeriprodukter, så er disse hæfter et godt sted at starte. Jeg syntes dog ikke, at målene passede særlig godt – slet ikke i forhold til, at det skulle passe til ramekiner – så jeg lavede en anden udgave, hvor jeg brugte broccoli og squash.

Ostesoufflé med broccoli
2 personer

150 g broccoli i små stykker
70-80 g squash i små tern
vand
salt
100 g flødeost
1 æg

Broccoli og squash puttes i en skål og overhældes med kogende vand. Lad dem trække i fem minutter og lad så grøntsagerne dryppe af i en si. Pisk æg og flødeost sammen og tilsæt lidt salt. Tilsæt også et par spsk vand. Fordel grøntsagerne i to smurte ramekinforme og fordel osteblandingen over grøntsagerne. Bag ostesouffléerne ved 175 grader i ca. 30 minutter.

Note: Lækker lille anretning, som går sig godt med en kotelet eller bøf. Det er en fin måde at servere tilbehør på, men det er desværre alt for sjældent, at jeg portionsanretter på denne måde.

Sprødstegte ricottakugler med kanelsukker

Denne lille snack/dessert lavede jeg den anden dag, da gemalen og jeg skulle se Mad Men. Det passede lige med, at jeg kunne blande dejen, se et afsnit, varme olien, stege ricottakuglerne og dernæst se et afsnit mere, mens vi smovsede de små syndige kugler. Inspirationen fik jeg før jul, da jeg så en opskrift i Irma, hvor man skulle stegekugler af ricotta i olie. Jeg legede lidt videre med ingredienserne og tilføjede mere citronskal og mindre æg.

Ricottakugler
2-3 personer

1 æg
2 tsk vaniljesukker
1 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
½ bæger ricottaost
1 tsk revet citronskal
min. ½ l smagsneutral olie
kanelsukker

Pisk ægget og tilføj derefter ricottaost og citronskal. Pisk grundigt. Bland hvedemel, bagepulver og vaniljesukker sammen og rør blandingen i ricottamassen. Stil dejen i køleskabet, gå ind i stuen og se et afsnit af Mad Men – det tager ca. 45 minutter – og gå tilbage til køkkenet, hvor du hælder olien i en gryde. Vælg gerne en gryde, der ikke har så bred bund – så behøver du ikke at bruge nær så megen olie. Olien skal være minimum 8 cm dyb. Skru helt op for varmen, og når olien er blevet rigtig varm, putter du 4-5 teskefulde dejklatter i olien – ikke flere ad gangen, for så risikerer du, at de støder sammen, eller at olien falder for meget i temperatur. Steg de små kugler, indtil de er helt gyldne, og læg dem så på fedtsugende papir. Fortsæt indtil al dejen er brugt. Serveres øjeblikkeligt sammen med kanelsukker.

Note: Uhm! Det var lige en dessert, der faldt i vores smag. Der kom anerkendende velsmagslyde fra gemalen, og jeg må indrømme, at ricottakuglerne overraskede mig ganske positivt. De kan varmt anbefales!

Nå, men vi er som sagt i gang med at se Mad Men. Vi var lidt lang tid om at komme i gang med serien, men nu gnaver vi os hastigt igennem sæsonerne. Vi har ikke sæson 4 på lager, så jeg må lige finde ud af hvem i vennekredsen, vi kan låne den af. Det er nu ikke, fordi det haster, for jeg fik første sæson af Game of Thrones i fødselsdagsgave, og den glæder jeg mig virkelig til at se! Tror vi går i gang med den her i weekenden. Mmmm… kvalitetsfantasy… mmm… Ahem. Nåja, og så har vi også første sæson af The Wire, første sæson af Breaking Bad samt første og anden sæson af How I Met Your Mother, så hvis påskevejret bliver helt forfærdeligt (og pt. ser det bogstavelig talt ikke for lyst ud), så har vi da lidt underholdning på lager.

Ser du tv-serier på dvd? Og er der serier, du kan anbefale?

Kornotto med lufttørret skinke og rucola

Denne ret fik jeg til aftensmad i sidste uge, og så var det ikke en gang mig men gemalen, der stod for madlavningen! Eftersom jeg kom halvsent hjem på grund af træning, havde jeg lokket ham til at lave en opskrift, som jeg havde skrevet ned. Siden jeg for flere år tilbage læste om Anarkistens spændende udgaver af risotto, hvor risene blev erstattet med perlebyg eller lignende, har jeg tænkt på at gøre noget lignende – og da det så kom til stykket, var det gemalen, der faktisk lavede retten. Akke ja. Jeg må hellere lave endnu en variant på et tidspunkt, hvor jeg også selv rører i gryden…

Nå, men tilbage til maden. Til risotto bruger du en af førsteelskerne indenfor osteverdenen – nemlig parmesan. Du må godt indrømme, at du ikke bruger det lige så tit, som du burde, for sådan har jeg det nemlig. Ind imellem ‘snyder’ jeg og bruger pecorino, for det er en udmærket og lidt billigere ost, men en god salt parmesan er nu lækkert i mange retter.

Kornotto
2 personer

150 gram perlerug
1 dl meget sød hvidvin
5-7 dl liter hønse- eller grøntsagsbouillon
1 lille hvidt løg, finthakket
1 spsk smør
50 g fintreven parmesan
1-2 spsk smør
lidt fintreven citronskal
1-2 spsk vellagret blød gedeost (til at give lidt kant – kan undlades)
½-1 tsk tørret timian

Bring fonden i kog og lad den småsimre. Steg samtidig løgene i smør i en anden gryde – løgene må ikke tage farve. Tilsæt perlerug og vin og rør godt rundt. Hold øje med gryden og rør jævnligt i gryden. Når vinen er optaget i perlebyggen, tilsætter du en grydeskefuld fond. Fortsæt med at røre. Når fonden er optaget i kornene, hælder du næste skefuld fond i, og sådan fortsætter du, indtil al fonden er brugt. Løber du tør for fond, kan du bruge kogende vand. Det tager skønsmæssigt 30-40 minutter at lave retten. Kornene skal være møre men stadig have lidt bid. Når du synes, at de har fået nok, tager du gryden af komfuret og rører parmesan, smør og citronskal i retten. Læg låg på gryden og lad retten trække i et par minutter. Anret samtidig to tallerkner, hvor du strør rucola og lufttørret skinke over. Fordel kornottoen på de to tallerkner og servér med det samme.

Note: En sjov og anderledes variant af risotto. Måske ikke lige så køn farvemæssigt, og du kan også snige lidt rødbede i for at give den en flot farve, men det turde jeg alligevel ikke foreslå gemalen, eftersom han ikke bryder sig om rødbeder.

Feta-trekanter

I lørdags havde jeg besøg af Ninjaen, og da vi skulle noget meget vigtigt (hvilket inkluderede at holde zombiebestanden nede her i verden), så bestod frokosten af en hurtig anretning, så vi kunne komme i gang med de vigtige sager.

Feta-trekanter er så hurtige og lette at lave, at jeg ikke forstår, hvorfor jeg ikke laver det noget oftere. Det skyldes nok, at jeg aldrig har butterdej i huset, men jeg fandt for nylig et par ruller på køl i supermarkedet, da jeg skulle lave butterdejsmedaljoner, og så var det oplagt at gemme noget af dejen til denne hurtige hapser.

Du skal bruge:

– frisk butterdej
– feta
– timian
– pisket æg

Rul butterdejen ud på et bord. Rør feta* og timian sammen i en skål. Skær dejen ud i firkanter – størrelsen bestemmer du selv, men lad være med at lave dem alt for små – der skal også være plads til fyld. Læg lidt af fetablandingen i et af hjørnerne af firkanten og fold den anden halvdel af firkanten over, så den dækker fetaen. Tryk kanterne sammen og læg feta-trekanten på en bageplade med bagepapir. Fortsæt indtil du løber tør for fyld eller butterdej. Pensl trekanterne med æg og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. ti minutter, indtil de er gyldne og sprøde. Serveres med det samme – i dette tilfælde sammen med en salat og en klat hummus.

*ok, jeg indrømmer, at det ikke var rigtig feta – dvs. græsk – men en tyrkisk variant, jeg havde købt hos den nærmeste grønthandler! Jeg tillader mig dog stadig at kalde det feta-trekanter – ha!

Nu var det jo en let anretning, så om eftermiddagen var der også plads til et par ostebidder, som blev serveret med knækbrød og pære-havtornemarmelade. Den lyse ost er Morbier, mens en funky grønne er cheddar med pesto. De senere år har spændende smagsvarianter af cheddar og gouda for alvor hittet herhjemme, og har du endnu ikke smagt denne grønne ost, så skal du prøve. Og nej – bare fordi den er grøn, betyder det ikke, at den smager af mug ;-)

Stenbiderrogn med rygeost, cannelloni med ricotta og fennikel

I fredags inviterede et par af vores venner os i biografen for at se The Hunger Games. Selve filmoplevelsen har jeg skrevet lidt om på Den Lille Bogblog. Vi havde lige fået en sending stenbiderrogn samme dag, så det var jo oplagt at servere dette til forret. Da det jo er ostemåned, så måtte jeg også inddrage lidt ost, og i dette tilfælde blev det rygeost. Det er ikke blot en råvare, som jeg er blevet ret glad for de senere år, men også lidt af en forårsbudbringer i mit køkken, for jeg bruger det mest om foråret og sommeren.

Jeg tog et par skiver rugbrød med havtorn og kandiseret ingefær og ristede dem på en pande. De blev serveret sammen med rensede stenbiderrogn, hakkede rødløg, rygeost rørt med citronsaft samt creme fraiche. Mmm – kan anbefales!

Til hovedret fik vi fennikel-ricotta fyldte cannelloni med stegt kyllingefilet og salat til. Jeg har før lavet cannelloni på en mere traditionel måde, men denne gang havde jeg lyst til at eksperimentere lidt, så jeg udskiftede spinaten med fennikel og brugte lidt revet emmenthaler til at drysse oven på retten.

Cannelloni med fennikel og ricotta
4 personer

8 pastarør
½ stor fennikel
olie
salt, friskkværnet peber
revet muskatnød
250 g ricottaost
revet emmenthaler
Tomatsauce*

*Jeg lavede en hurtig tomatsauce på 1 dåse hakkede tomater, et finthakket løg, tørret basilikum og oregano, lidt hvidvinseddike, lidt sirup samt salt og peber. Blandingen simrede en halv time, inden den skulle bruges.

Fenniklen skæres i mindre tern og steges i olie ved middelvarme. De skal blive bløde og begynde at tage lidt farve, før de er klar. Hæld dem over i en skål og vend dem sammen med ricottaost, muskatnød og salt. Tilsæt lidt vand så massen bliver mere lind.

Hæld ca. 1/3 af tomatsaucen i bunden af et ovnfast fad. Kom ricottamassen i pastarørene – det er lettest, hvis du hælder fyldet over i en frostpose, klipper et lille hul i det ene hjørne af posen og sprøjter fyldet ind i pastarørene. Det sparer megen tid! Læg pastarørene tæt og pænt i fadet. Hæld resten af tomatsaucen over. Drys friskrevet emmenthaler over og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 30-35 minutter.

Note: Fin udgave, og konceptet med at skifte lidt ud i fyldet vil jeg helt sikkert lege videre med en anden gang. Måske lidt squash også kunne være sjovt at prøve? Du må godt bruge en lille smule mere tomatsauce end det, jeg har vist i denne opskrift, hvis du godt vil have cannellonis, der er lidt mere ‘svøbbede’. Vær i øvrigt opmærksom på, at sådan et par fyldte pastarør mætter rigtig godt, så lad være med at lave en meget fyldig salat til.

Herunder får I lige et close up af den salat, jeg lavede. Den bestod af romainesalat, syltede løg, lidt citronolivenolie samt fennikeltoppen, der blev finthakket og vendt i salaten.