Pastinak-kartoffelsuppe med lakrids-croutoner

I søndags var gemalen ikke hjemme, og jeg udnyttede straks muligheden for at lave en fyldig grøntsagssuppe! Ikke kun fordi jeg havde en række grøntsager, der trængte til at blive brugt, men også fordi jeg så kunne lege lidt mere med den nye stavblender.

Jeg var godt forberedt og havde flere dage i forvejen gemt et halvt stykke rugbrød i køleskabet, så det stille og roligt kunne ligge på en tallerken og blive rigtig tør. Det skulle nemlig bruges til croutoner, og da jeg var i legehumør, fik det også en gang lakrids, da jeg tænkte, det ville gå godt sammen med pastinakkerne.

Pastinak-kartoffelsuppe med lakrids-croutoner
2 personer

200 g pastinakker i tern
400 g kartofler i tern
4-5 dl kraftig grøntsagsbouillon
2 løg i tern
smør
1½ tsk timian
2 spsk skyr
1 spsk hvidvinseddike
salt og peber

Lakrids-croutoner:
½ skive tørt og mørkt rugbrød – jeg brugte rugbrød med havtorn og ingefær
1 spsk smør
1 spsk rørsukker
1 tsk Raw Liquorice Powder fra Bülow

Løgene svitses i smør i en gryde – de må ikke tage farve. Pastinakker og kartofler tilsættes og svitses et minuts tid, inden grøntsagsbouillon og timian tilsættes. Lad det småsimre, indtil grøntsagerne er meget møre.

Imens hakker du rugbrødet meget fint. Smelt smørret på en pande og hæld rugbrødskrummerne, sukkeret og lakridspulveret på panden. Vær flittig med paletkniven, så ingredienserne bliver godt blandet. Når det har stegt nogle minutter, er sukkeret smeltet, og sukker samt lakrids sidder godt fast på rugbrødskrummerne. Hæld de varme rugbrødskrummer over på en tallerken, så de kan køle af.

Når grøntsagssuppen er kogt, blendes grøntsager og bouillon til en ensartet og lind masse – hvis suppen er for tyk, kan du spæde den op med lidt vand eller grøntsagsbouillon. Rør skyr i suppen og smag til med hvidvinseddike, salt og peber. Drys lakridscroutoner over og servér med det samme.

Note: Jeg elsker fyldige grøntsagssupper! De er sunde, smager godt, er lette at lave og mætter virkelig meget! Kombinationen med lakridscroutonerne gav den nødvendige sprødhed og mørk sødme, som står ret godt til den bløde og behagelige suppe. Det bliver på ingen måde dessertagtigt, da lakridsen er meget mørk i smagen og fremhæver malten i rugbrødet.

Kastanjeparfait

Da jeg bloggede om den dejlige chokolade-kastanjekage i starten af februar, var en af bloggens læsere hurtigt ude med et tip om, hvad jeg kunne bruge den sidste rest kastanjepuré til. Elsebeth skrev en hurtig og simpel opskrift på kastanjeparfait, og da jeg kort tid efter både havde æggeblommer og fløde på lager, var der ingen undskyldning – jeg skulle da afprøve opskriften! Jeg brugte knapt så meget puré, da jeg lige akkurat ikke havde nok ift. den oprindelige opskrift. Til gengæld havde jeg kastanjelikør, så jeg erstattede cognac med kastanjelikør i opskriften, og det fungerede ganske fint.

Kastanjeparfait

4 pasteuriserede æggeblommer
50 g flormelis
1/2 l piskefløde
1 dl kastanjepuré med vanilje
1/2 dl kastanjelikør (kan erstattes med cognac)

Pisk æggeblommer, flormelis, kastanjepuré og kastanjelikør grundigt. Hæld fløden i en anden skål og pisk det til skum. Vend forsigtigt kastanjemassen i flødeskummet, hæld massen i en plastikbøtte og sæt den i fryseren. Servér den alene eller sammen med et stykke chokoladekage.

Note: Da parfaiten var frosset, smagstestede jeg den. Første mundfuld var udmærket, anden mundfuld var skøn, og tredje… der nåede jeg at stoppe mig selv, da jeg fornemmede, at parfaiten var lige så vanedannende, som Elsebeth havde advaret om! Det er en ‘snige-dessert’, for den smager bedre og bedre, jo flere mundfulde du indtager! Jeg skyndte mig at sende resten af parfaiten med gemalen, da han skulle besøge et par venner, og han kunne efterfølgende berette, at den fungerede godt sammen med chokoladekage.

Lammegryde – også som suppe

Jeg faldt over en spændende tyrkisk lammegryderet med masser af grøntsager i, da jeg bladrede i opskriftbogen ‘Kalv og Lam‘. Jeg havde planer om at følge opskriften og blot udelade auberginer, men portionen endte med at blive så stor, at jeg også udelod de grønne bønner. Samtidig justerede jeg flere ting, hvor jeg blandt andet brugte røde peberfrugter i stedet for grønne og justerede på krydderimængderne. Jeg endte med at servere retten som suppe, men du kan også servere ris til, og så kan retten strække sig til mindst tre personer.

Lammegrydesuppe
2 personer

300 g lammekød i tern
lidt olivenolie
2 løg, hakkede
1 dåse hakkede tomater
1 rød peberfrugt i tern
1 squash i tern
3 dl lamme- eller grøntsagsbouillon
1 tsk basilikum
1 tsk timian
en smule oregano
2 fed pressede hvidløg
salt og peber

Svits løgene i en gryde med olivenolie og tilsæt så kødet. Når det er brunet, vender du squash og peberfrugt i gryden. Lad det stege et par minutter, inden du tilsætter resten af ingredienserne undtagen salt og peber. Læg låg på gryden og lad det simre ved lav varme en times tid. Smag til med salt og peber og servér med små tern af rå squash og peberfrugt oven på suppen.

Note: En dejlig fyldig og mættende suppe, hvor jeg ikke savnede hverken ris eller pasta til. Det vil også være godt med grønne bønner i retten, så det vil jeg bruge næste gang (men de skal først tilsættes få minutter inden servering, så de ikke koger ud og bliver kedelige).

Hindbær-milkshake og forårssmoothie

I fredags modtog jeg endelig min julegave fra gemalen – en Bamix stavblender på 200 W med minihakker til. Den skulle selvfølgelig straks afprøves, og da vi havde lidt minimælk i køleskabet, var det nærliggende at teste stavblenderens evne til at lave mælkeskum. En af de ting, som Bamix er berømt for, er netop evnen til at piske skummetmælk og minimælk til let og luftigt skum, som egner sig ganske godt til milkshakes. Da Sjønne’s Mad skrev om dette for nylig, besluttede jeg mig med det samme for, at det skulle være det første, som stavblenderen skulle lave.

Hindbær-milkshake
2 store glas

3 dl minimælk
150 g frosne hindbær – helst hjemmeplukkede
1-2 spsk æblesirup

Hæld 1 dl minimælk, æblesiruppen samt hindbærrene i en høj, smal kande og brug stavblenderen til at blende det til en cremet ismasse. Tilsæt evt. lidt mere minimælk, hvis du synes, det bliver for kompakt. Skyl stavblenderen. Hæld resten af mælken i den høje kande, der følger med Bamix’en. Stik stavblenderen ned i mælken og pisk det ved højeste hastighed ved at trække blenderen langsomt op og ned i mælken. Efter kort tid vil mælken blive til let og luftigt skum. Hæld lidt af det over i kanden med hindbærmassen og bland det forsigtigt. Vend derefter resten af skummet forsigtigt i hindbærmassen og servér med det samme sammen med funky sugerør.

Note: Det blev en skøn, luftig og frisk milkshake. Jeg valgte at lave en ret frisk udgave uden alt for meget sukker, men den luftige creme fik stadig milkshaken til at virke lækker og syndig – bare uden særlig mange kalorier.

En af de andre ting, jeg har glædet mig mest til at lave, når Bamix’en kom, er – smoothies! Siden vores blender døde i sommers, er vores fryser blevet proppet med hjemmeplukkede frugter og bær, så nu går vi et forår i møde med masser af smoothies! Her i morges måtte jeg derfor glæde gemalen med en forårssmoothie – eller jeg burde måske skrive forårsoprydningssmoothie, for den bestod af en masse frugtrester. Smoothies er perfekt til at rydde op i frugtskålen!

Forårssmoothie
2 store glas

2 dl minimælk
2 meget modne pærer
3 kiwier
1 frossen banan
½ tsk vaniljesukker

Skær pærerne i stykker og fjern kernehusene. Skræl kiwierne og skær bananen i skiver. Put frugtdelene i en høj kande sammen med mælk og vanilje og blend til en ensartet masse. Pynte med lidt fintrevet chokolade og forårsglade sugerør.

Note: Mmm. Sødmen fra de meget modne frugter gør, at du ikke behøver at tilsætte sukker. Dette er flydende forår – kan anbefales.

Tyrkiske kødpostejer

Da jeg for nylig bladrede i kogebogen ‘Kalv & lam’, som jeg også kiggede i, da jeg havde indmads-benspænd, faldt jeg for en opskrift med mini-kødpostejer. Jeg er vokset op med pirogger og andre indbagte sager tilbage i 1990’erne, men i dag er det utrolig sjældent, at jeg får indbagte retter, så det måtte jeg naturligvis prøve! Under fremstillingen viste det sig dog, at portionen var noget større, end vores appetit normalt er til, så jeg måtte lave en række tilpasninger. Samtidig lavede jeg en helt anden og mere fyldig sauce, der kunne gøre det ud for tilbehør.

Tyrkiske kødpostejer
2-3 personer

Dej:
250 g hvedemel
0,75 dl vand
90 g smør
et knips salt

Fyld:
100 g revet løg
125 g hakket lammekød
2 spsk mandelmel
salt, peber og timian

Tomat- og spidskålssauce:
1 dåse hakkede tomater
2-3 håndfulde fintsnittet spidskål
2 fed pressede hvidløg
salt og peber
lidt sukker
timian
basilikum

Alle ingredienserne til saucen hældes i en gryde (undtagen salt og peber) og simrer stille og roligt, mens du tilbereder resten af maden.

Ælt ingredienserne til dejen sammen til en smidig masse og rul den tyndt ud på køkkenbordet. Stik den ud til cirkler (ca. 6 cm i diameter). Bland ingredienserne til fyldet og put en teskefuld på hver dejcirkel, inden du forsigtigt klemmer kanterne sammen. Har du problemer med, at kanterne er for tørre til at klæbe sammen, kan du duppe dem med lidt vand. Læg de små postejer på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Smag saucen til med salt, peber og evt. lidt ekstra sukker og fordel saucen i to skåle. Læg en håndfuld kødpostejer oven på saucen. Jeg valgte at servere retten sammen med små, syltede løg.

Note: Det er en ret enkel ret, som du sagtens kan lave en hverdag. Dog kan foldningen af de små kødpostejer godt tage noget tid, så alliér dig gerne med en hjælper. Serverer du mere tilbehør, end jeg brugte i dette tilfælde, så kan retten godt strække sig til tre personer.

Langtidsstegt lammekølle med krydderurteskorpe

I søndags havde vi gæster på besøg, og det var en oplagt lejlighed til at lave en benspændsret. Jeg fandt en lammekølle frem fra fryseren, for jeg kan da ikke have et lamme-benspænd og så ikke lave en ret med lammekølle, vel?

Himmelske kager talte for nylig varmt om en opskrift på lammekølle med krydderurteskorpe, som hun havde fundet i ‘Almanak’, og den tog jeg også udgangspunkt i. Jeg valgte dog at ændre flere steder i fremgangsmåden ved blandt andet at langtidsstege køllen samt sammensætte skorpen på en lidt anden måde.

Langtidsstegt lammekølle med krydderurteskorpe
4 personer

1 lammekølle på ca. 1,2 kg
2 spsk dijonsennep
salt og peber
1 IPA øl
3 spsk rasp
1½ dl finthakket bredbladet persille
2-3 spsk blødt smør
2 fed hvidløg, pressede

Læg lammekøllen i et ildfast fad og gnub den med salt. Pensl senneppen ud over lammekøllen, hæld øllet i fadet og dæk hele fadet til med låg (hvis du har et, der passer) eller med stanniol. Stil det i ovnen ved 160 grader i 4½-5 timer.

Bland rasp, persille, smør og hvidløg, så massen hænger sammen. Tilføj evt. lidt mere smør, hvis det virker for porøst. Tag fadet ud af ovnen og pres forsigtigt krydderurtemassen fast på overfladen af lammekøllen. Stil lammekøllen tilbage i ovnen og sæt temperaturen til 200 grader. Lad den stå i 20-30 minutter, inden du tager den ud og lader stegen hvile i 10-15 minutter. Drys evt. med lidt ekstra salt og så er den ellers klar til at blive skåret ud og serveret.

Note: Jeg har en vis forkærlighed for langtidstilberedt lammekød, og denne her var ingen undtagelse. Den slår dog ikke den marinerede lammekølle, jeg tidligere har lavet, og udgaven med abrikoser var nu også meget godt med, men det var nu meget spændende med krydderurteskorpen. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg eksperimenterer med lammekølle.

Tilbehøret bestod af spinattzatziki, squash og champignons, der var snittet i små tern og stegt på en pande med lidt olie og rosmarin, samt en rissalat bestående af lune basmatiris vendt i en dl ramsløgspesto (sidste bøtte som jeg havde tilbage i fryseren), snittet spidskål og lidt citronsaft.

Rugbrød med havtorn og kandiseret ingefær

Et kig i fryseren afslørede for nylig, at jeg var løbet tør for hjemmebagt rugbrød, så jeg skyndte mig at lave en simpel surdej, som var klar allerede 1½ dag efter. Det hjalp selvfølgelig, at jeg havde stillet den tæt på radiatoren, så den havde det lunt og hyggeligt under modningsprocessen.

Jeg tog udgangspunkt i en tidligere opskrift på rugbrød med havtorn, men vanen tro fokuserede jeg på at bruge diverse rester op, og her fandt jeg blandt andet en pose med kandiseret ingefær fra julebagningen. Jeg er ikke særlig god til kandiseret ingefær, men jeg tænkte, at det kunne give et frisk pift i brødet, så det kom også med.

Rugbrød med havtorn og kandiseret ingefær
24-28 skiver

8 dl lunkent vand
3 dl pilsner
½ dl mørk sirup
5 spsk surdej
3 tsk groft salt med top
2 dl tørrede havtorn
4 skiver kandiseret ingefær skåret i små tern
500 gram skårne rugkerner
200 gram havregryn
50 gram sesamfrø
30 gram brændt maltmel
250 g kamuthvedemel
500 gram rugmel

Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad maskinen køre ti minutter. Derefter lægger du et fugtigt viskestykke over skålen og lader dejen stå i køleskabet og pønse i 24 timer. Dejen puttes i en stor rugbrødsform, prikkes med en lang, tynd træpind og sættes i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.

Pak evt. brødet ind i et viskestykke, mens det afkøler på en bagerist, så det ikke bliver for hårdt, og skær det i skiver næste dag.

Note: Brødet var en anelse mere bittert end det oprindelige havtornsrugbrød, men faktisk var ingefæren ikke så gennemtrængende og parfumeret, som den ellers kan være, og det blev et ganske godt brød med en god fasthed og tilpas mørk smag. Jeg må igen fremhæve, hvor skønt rugbrød bliver, hvis du bruger brændt maltmel, men nu er jeg også stor fan af meget mørkt rugbrød.