Vinklubben: Rhône

Indretningen i den kælder, som vinklubben mødes i

I sidste uge var jeg atter til vinsmagning i den lokale vinklub, og her var aftenens tema Rhône-vine. Der var samtidig leget lidt med konceptet, så vi også fik mad sammen med vinsmagningen. Maden blev leveret af Det lille køkken, som primært sælger mad til receptioner og større middage.

Ved ankomsten blev vi budt på et glas Domaine de Ferrand Côtes du Rhône V.V 2009, og da jeg kom i god tid, kunne jeg nyde den, mens jeg minglede rundt i butikken og fik studeret en lang række flasker. Inden vi skulle indfinde os i kælderen, hvor vinklubben plejer at holde til, fik vi dog også et glas hvidvin – en Domaine Rene Rostaing Condrieu La Bonnette fra 2006 – og den var lidt af en overraskelse! En meget sød nærmest slikagtig smag uden dog at være klistret. Der var også et strejf af viol over smagen, og jeg tror, den vil tiltale de fleste tøser. Den er i hvert fald meget oplagt at bruge enten inden middagen eller evt. sammen med en dessert, for den havde en sødme, som jeg havde svært ved at relatere til et almindeligt måltid.

Bænket og udstyret med listen over aftenens vine kunne vi nyde den næste vin – en Domaine de la Tourade Gigondas fra 2009. Den var mild og tør, men også lidt for anonym til min smag.

Der var tre forskellige flasker Châteauneuf du Pape på programmet, og de blev alle serveret sammen med den lækre simremad, som vi fik at spise denne aften. Den første – fra 2005 – kom fra Domaine de la Cote de L’Ange og havde en speciel duft, jeg havde svært ved at placere. Efter lidt diskussion ved bordet kom vi frem til, at der var et lille snert af dild over den. Meget spændende. Duften gik igen i smagen, og vinen spillede rigtig godt sammen med simremaden.

Nummer to var fra Domaine de Ferrand og fra år 2006.Vinen havde en varme og kompleksitet, som tiltalte mig, men den er desværre også ret efterspurgt, og værten kunne fortælle, at vinen var udsolgt hos dem. Den passede i øvrigt ganske godt til maden.

Den sidste ‘du Pape’-vin var fra 2007 og Château La Nerthe. Den havde lidt bid og virkede ret frisk i forhold til de foregående – og en anelse for ung. Vinen havde en relativ kort eftersmag.

Vi var ved at være færdige med maden, men værten fandt to hemmelige vine frem, som vi skulle forsøge at gætte oprindelsen af. Den første viste sig at være

Le Cigare Volant 2006 fra Bonny Doon Vineyard Californien viste sig at være en dejlig mørk og krydret vin med strejf af blandt andet lakrids og solbær. Den passede ganske godt til årstiden.

Den anden var Côte Rôtie Cote Blonde 2006 fra Rene Rostaing. Det er en vin, som Robert Parker har givet 96 points, men jeg må indrømme, at den ikke passede så godt til min smag. Vinen var mild men også lidt røget i smagen, hvor tobak-tonerne ikke passede mig så godt. Det er i øvrigt en vin i den dyre ende – over 600 kr. koster den per flaske.

De to sidste vine blev serveret sammen med emmenthaler. Den ene – Cornas Chaillot 2007 fra Thierry Allemand – var en mørk og kraftig vin med masser af fylde. Den havde en kort smag, og dermed blev den heller ikke så voldsom.  Ligesom med den forrige vin havde Cornas-vinen strejf af mørke bær og krydderier. Den sidste vin var en hvidvin, for jo – hvidvin og ost går godt sammen. Det var en Lirac Blanc 2009 fra Domaine de la Mordorée, som viste sig at have en frisk og lidt krydret smag i forhold til, at det var en hvidvin.

Cassoulet med et twist

cassoulet, simremad, fransk, hvide bønner, lam, løg, lammekød, laurbærblade, nelliker, svinekød, bacon, porre, rødvin, tomatkoncentrat, tomater, cayennepeber, hvidløgAftensmaden i går blev en klassiker fra det franske køkken – cassoulet. I den version af cassoulet, som jeg så i Menu-kogebogen ‘Kalv & Lam’, bruges der lammekød, så det tog jeg udgangspunkt i.

Jeg ændrede en række ting i forhold til den oprindelige udgave, da jeg halverede mængden af bønner og i stedet brugte en porre mere. Jeg undlod salami men brugte ekstra bacon, og så tilføjede jeg mere væde undervejs – både rødvin og vand. Sidst men ikke mindst lod jeg min cassoulet blive i gryden under hele forløbet i stedet for at slutte af med at hælde kødretten i et ovnfast fad, drysse det med rasp og stille det i ovnen.

Cassoulet
5-6 personer

200 g hvide bønner
550 g lammekød i tern
2 store løg skåret i tern
smør
1 laurbærblad
3 nelliker
300 g bacon, skåret i tern
3 porrer skåret i skiver
2 glas rødvin
en dåse tomatkoncentrat
cayennepeber
et par fed hvidløg, pressede
salt og peber
evt. lidt frisk timian til pynt

De hvide bønner lægges i blød aftenen før. Kog dem næste dag i vand, der er tilsat laurbærbladet samt nellikerne. Mens de koger, svitser du lammekødet i en gryde sammen med en klat smør. Når kødet er brunet, tager du det op og hælder i stedet bacon, porrer og løg i gryden. Svits det godt og hæld derefter lammekødet tilbage i gryden. Tilsæt rødvinen, læg låg på gryden og lad det simre i en time. Hæld vand og krydderier fra de hvide bønner og hæld dem i lammegryden. Tilsæt evt. mere vand og rødvin, hvis retten er ved at koge tør. Hæld tomatkoncentrat, cayennepeber og hvidløg i gryden og lad det simre videre en halv times tid. Smag din cassoulet til med salt og peber.

Spis det sammen med flutes og et glas rødvin.

Note: Cassoulet er en typisk efterårs-/vintermad – meget tung og fyldig – og da det anbefales, at den nydes sammen med flutes og rødvin, bliver det et solidt måltid. Vi ’snød’ dog og spiste resterne sammen med en simpel salat her til aften, for selvom cassoulet er velsmagende, så bliver det altså lidt for tungt til mig, hvis der ikke er lidt frisk salat til.

Lakrids-spøgelser og Halloween-guf

monsterkugler, Halloween, Halloween-slik, trøfler, chokoladetrøfler, trøffelkugler, chokoladekuglerI går holdt vi Halloween-fest, og ligesom sidste år benyttede jeg lejligheden til at lave diverse fjollede og gyselige hapsere. Ovenstående er således romkugler, der er lavet på resterne af chokoladekagen og smørcremen fra dåbskagen, som jeg frøs ned tidligere på måneden. Romkuglerne er vendt i grøn Candy Melt og pyntet med et enkelt øje hver.

børnefingre, cocktailpølser, Halloween, Halloween-snackEn anden let hapser er disse børnefingre cocktailpølser, som blev stegt på en pande og lagt på et fad smurt med ketchup. Ved siden af stod et glas med små pinde, så folk selv kunne spidde en finger pølse og spise den.

lakridskys, lakridsspøgelser, spøgelseskys, marengskys, marengs, spøgelser, Halloween, Halloween-slikSidst men ikke mindst serverede jeg også disse små lakrids-spøgelser, som er marengskys tilsat lakridspulver. Opskriften er ganske enkel:

Lakrids-spøgelser

200 g lyst og fint rørsukker
2½ æggehvide
2-3 tsk lakridspulver

Æggehviderne piskes til en cremet masse, så den er luftig uden at være stiv. Tilsæt lidt sukker, pisk massen godt igennem, så sukkeret optages, og tilsæt mere sukker og fortsæt processen, indtil alt sukkeret er optaget i marengsmassen. Pisk lakridspulveret i massen til sidst. Put marengsmassen i en sprøjtepose og sæt toppe på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dine lakrids-spøgelser – afhængig af størrelse – ved 120 grader i 70-90 minutter.

Se også de søde spøgelser, som Min Kage lavede forleden – de er også ret nuttede med arme.

Restaurant Kim

Restaurant Kim, forret, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseI tirsdags var vi til koncert med Within Temptation, og inden da ville vi have et hurtigt og billigt måltid mad. Jeg havde kigget lidt på brugeranmeldelserne på AOK og var faldet over det vietnamesiske spisested Restaurant Kim, som generelt havde fået en del ros. Da vi skulle til koncert, måtte jeg nøjes med at bruge mobilkameraet på restauranten, da jeg ikke var sikker på, at sikkerhedsvagterne ved koncertstedet ville tillade, at jeg medbragte mit kamera.

Gemalen og jeg delte to forretter på Restaurant Kim – en lille tallerken gyldne wontons med sød chilisauce samt et par friske forårsruller med tynde flæskesvær og kogt svinekød i strimler, salat og mynte.

Restaurant Kim, foråsruller, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg savnede en lille smule mere grønt til forretterne, men ellers var de sprøde wontons ganske glimrende. De friske forårsruller blev dog en anelse bastante, og her foretrækker jeg helt klart flere grøntsager i rullerne. Det blev lidt for kompakt og klægt – de kunne sagtens spises, men burde have været mere elegante og enkle.

Restaurant Kim, hovedret, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseTil gengæld var der masser af grøntsager i hovedretterne, og her fik jeg en portion stegt oksekød med karry og kokosmælk, og der blev selvfølgelig serveret ris til. Der var en glimrende balance i smagen, hvor der både var styrke – uden at det dog blev for voldsomt – og sødme i smagen. Den var frisk og mættende og lige, hvad jeg havde håbet på. Det kneb lidt med at spise op, for portionen var stor, og reelt set havde vi ikke behøvet forretterne, for der var mad nok i en hovedret.

Betjeningen var høflig og venlig på Restaurant Kim, og priserne var ganske rimelige. Forretterne kostede henholdsvis 35 og 55 kr, og min hovedret kostede 95 kr. Samlet set sniger stedet sig op på fire stjerner til Restaurant Kim. Det var en fin oplevelse i forhold til priser og formål (hurtig mad), så vi var tilfredse, da vi gik derfra.

Og koncerten? Jamen den var også ganske glimrende. En anelse for kort – men er det ikke altid sådan, når man er til koncert med et af sine yndlingsbands?

Oksebov i römertopf

oksebov i römertopf, simremad, oksebov, oksekød, øl, gulerødder, rødløg, kanel, stjerneanis, laurbærblade, peberkorn, rødbedesaftI søndags havde vi som sagt gæster, og da vi var syv personer til aftensmad, måtte jeg hellere købe rigeligt med kød. Det mål fik jeg opfyldt, for da jeg bad slagteren om en oksebov, stak han mig et stykke på 2½ kg! Så måtte jeg hellere kaste mig ud i noget simremad, og det blev til denne oksebov i römertopf.

Jeg ville gerne have serveret min oksebov i römertopf med en omgang kartoffel-sellerimos, men vi havde ikke nok kartofler, så jeg endte med at koge en stor portion røde ris i stedet og så lave en frisk og sprød salat til, så retten ikke blev for blød men også havde sprødhed. Jeg havde desuden en flaske rødbedesaft, jeg gerne ville bruge, men da jeg var bange for, at den ville farve römertopfen for meget, hvis jeg hældte saften direkte i lerfadet, så endte jeg med at indkoge saften og smøre den på kødet kort tid inden, at det skulle serveres.

Oksebov i römertopf
til mindst ti mennesker

2½ kg oksebov med ben
lidt smør
½ l juleøl (jeg brugte den fra Gourmetbrygeriet)
3-4 gulerødder i tykke skiver
4-5 rødløg i både
2 stykker kanel
2-3 stjerneanis
3-4 friske laurbærblade
1 tsk hvide peberkorn
1 liter rødbedesaft
salt

Okseboven svitses i lidt smør på en stegepande – sørg for at stege den på alle sider. Læg gulerødder, rødløg, stjerneanis, laurbærblade og peberkorn i römertopfen (husk at lægge begge dele af lerfadet i blød i koldt vand i mindst ti minutter, inden du skal bruge det). Hæld juleøllen i og læg forsigtigt okseboven i römertopfen, inden du lægger låget på. Stil römertopfen i den kolde ovn og skru temperaturen op på 150 grader. Stegen fik ca. 3 timer, inden jeg pillede den ud. Imens havde jeg kogt rødbedesaften ind (den fik ca. en halv time i en kasserolle på komfuret), så den var reduceret til ca. 2 dl rødbedesirup, og den penslede jeg stegen med og satte römertopfen – uden låg – ind i ovnen igen i ca. 10 minutter ved 200 grader. Hvis jeg havde stået i en situation, hvor jeg havde portionsanrettet maden, ville jeg i stedet have brugt siruppen til sirlige snørklerier på tallerknerne.

Min oksebov i römertopf blev drysset med lidt salt og skåret i skiver. Bouillonen, som lå tilbage i römertopfen, blev serveret ved siden af som dyppelse til risene.

Jeg serverede også en salat til mine oksebov i römertopf.

Den bestod af fintsnittet romaine salat med tynde ‘tændstikker’ af hvide gulerødder (fundet i Føtex – hvor er det fedt, at supermarkederne er begyndt at variere grøntsagsudbuddet lidt mere!) og tynde skiver af bolsjebeder/stribede rødbeder.