Fuldkornsboller med peberfrugt

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at bruge rester i brød- og bollefremstillingen, så da vi både havde en sjat tykmælk, der skulle bruges, og en række peberfrugter, som var så runkne, at Tollundmanden ville blive misundelig – ja, så måtte der gang i bageriet!

Fuldkornsboller med peberfrugt
14 boller

12 g gær
5 dl koldt vand
3 dl tykmælk
2 dl fuldkornshvedemel
1 spsk salt
en lille smule rørsukker
1 peberfrugt skåret i små tern
2 snackpebre skåret i små tern
hvedemel
olivenolie

Opløs gæren i vandet og bland tykmælk og fuldkornshvedemel i. Lad det stå og pønse fem minutter, så fuldkornshveden trækker noget væske, og rør derefter de resterende ingredienser i dejen med en grydeske i nævnt rækkefølge. Vær lidt tilbageholden med hvedemelet – dejen skal være ret fugtig uden dog at klæbe til skålen (af samme grund har jeg heller ikke angivet mængde, da jeg ikke skrev dette ned undervejs). Ælt dejen grundigt med grydeskeen – mindst fem minutter og gerne ti – og læg derefter dejen i en skål smurt med olivenolie. Læg madfilm hen over skålen og lad dejen hvile i køleskabet i 10-12 timer.

Sørg for at lempe dejen ud af skålen uden at bruge alt for megen vold og del den derefter i ca. 14 stykker med en kniv. Dejen må IKKE æltes! Tag hver dejklump over på en bageplade og form dem forsigtigt til boller. Tænd ovnen på 240 grader, og når den er varmet helt op, sætterne bollerne ind og lader dem få ca. 15-18 minutter.

Note: Friske, fugtige og mættende. Jeg kunne godt lide de små stykker peberfrugt i dejen – det gav lidt ekstra smag. Fine som frokostboller – eller til en hurtig gang aftensmad.

Lakselasagne

Weekenden stod rigtig i laksens tegn, for udover tortellini med laks lavede jeg også lakselasagne. Jeg kan jo ikke have et benspænd med italiensk mad uden lasagne! Retten er så mild, lækker og cremet, at en del fiske-skeptikere bør kunne lokkes til at smage, for retten smager på ingen måde ‘fisket’.

Lakselasagne
3-4 personer

ca. 9 lasagneplader – jeg brugte fuldkorns
1 løg
olivenolie
500 g frossen spinat
2 spsk hvidvinseddike
250 g mascarpone
salt, peber og muskatnød
450 g fersk laks – fjern skind og skær i tynde skiver
2 fed fintsnittede hvidløg
1 dåse hakkede tomater
oregano
½ dl fløde
100 g friskrevet parmesan

Hvis du som jeg ikke har friske lasagneplader på lager (og jeg havde ikke tid til at lave nogen), så tag de tørrede og læg i blød i vand, mens du laver resten af retten.

Hak løget og svits det i olivenolie i en gryde. Tilsæt spinaten, og når det er tøet op, hælder du hvidvinseddiken over og vender grundigt. Tilsæt derefter mascarpone og smag til med salt, peber og muskatnød. Lad det simre i fem minutter.

Svits hvidløgene på en pande i lidt olie og tilsæt dernæst tomaterne og smag til med oregano, salt og peber. Lad det simre i fem minutter og rund af med en sjat fløde.

Hæld lidt af tomatsaucen i bunden af et lille ildfast fad (jeg brugte et, der var på størrelse med et A4-ark). Læg derefter et lag med laks og dernæst et lag med spinat. Top dem med de opblødede lasagneplader og fortsæt på denne måde, indtil alle ingredienser er brugt op. Slut af med lasagneplader og revet parmesan.

Bag lasagnen ved 200 grader i ca. en halv time.

Note: Cremet og uimodståelig. Nu får jeg altid spist for meget, når der står lasagne på bordet, for den ret elsker jeg meget højt, og denne udgave er ingen undtagelse – det er bare svært at stoppe!

Agurker-schmagurker

Lige nu har jeg tre danske agurker i køleskabet, som jeg ikke ved, om jeg skal smide ud eller ej. Med dødsfald i Tyskland og advarsler mod agurker, tomater og salat fra Tyskland, Spanien og måske Danmark er det ikke lige salat, der har stået på menuen de sidste dage, og det ærgrer mig. Det er nu, det for alvor er sjovt at lave salat, men det frister ikke ligefrem, når smittekilden endnu ikke er fundet. I stedet kogte jeg så tomatsauce af de friske tomater i går aftes, mens jeg venter på, at det bliver tirsdag, og myndighederne kan melde ud, om der er smittefare ved de danske grøntsager.

Kogte og stegte grøntsager kan være fine – men lige nu har jeg nu mest lyst til at spise dem rå. Det kan være, jeg skal skrælle et par gulerødder i stedet.

Hvordan har de seneste dages omtale af bakterieinficerede grøntsager påvirket dig og din madlavning?

Råsyltet appelsinmarmelade med chokolade

For et stykke tid siden læste jeg om appelsinmarmelade med chokolade hos Nyt herfra, og den idé var jeg ret fascineret af, så det ville jeg efterprøve. Jeg var dog lidt usikker på, hvordan resultatet ville blive, hvis jeg puttede chokolade i en varm marmelade, så jeg valgte i stedet at råsylte appelsinerne og blande finthakket chokolade i til sidst. Jeg fik desværre ikke taget et billede af appelsinmarmeladen, inden jeg puttede chokoladen i, og det ærgrer mig, for den havde en fantastisk pang-orange farve!

Råsyltet appelsinmarmelade med chokolade

3 økologiske appelsiner
ca. 250 g rørsukker
30-40 g meget finthakket mørk chokolade 70%

Skyl appelsinerne og skær forsigtigt den orange del af skallen med en skarp kniv. Undgå den hvide hinde, da den er bitter og ikke smager godt i marmeladen. Læg det til side og skær derefter den hvide hinde af – også af de enkelte appelsinbåde – og tag det saftige appelsinkød og den orange appelsinskal og hak det meget grundigt. Hæld det i en skål, vej appelsinkødet og hæld lige så meget sukker i skålen. Rør det godt sammen, dæk skålen til og sæt den i køleskabet. Lad den stå der i et par dage, hvor du sørger for at røre i skålen flere gange om dagen, så sukkeret er opløst. Derefter finthakker du chokoladen og rører i appelsinmarmeladen. Hæld marmeladen på skoldede glas og stil dem køligt.

Note: Appelsinmarmeladen er kraftig og har masser af smag i sig, så brug den i små doser. Chokoladen giver til gengæld en mere rund og blød smag, så hvis du synes, at ovenstående er en anelse outreret, så lav appelsinmarmeladen i første omgang (den er nemlig ganske god alene), tag en teskefuld fra og drys så en lille smule chokolade i. Smag om du kan lide det. Hvis ikke så har du stadig appelsinmarmeladen, som du kan nyde.

Tortellini med spinat, citron og ricotta vendt i laksestrimler

Nu hvor den hjemmelavede pasta var en succes, fik jeg blod på tanden og besluttede mig for at lave tortellini. Jeg havde ellers på fornemmelsen, at det var besværligt og et værre pillearbejde, men jeg blev positivt overrasket, da jeg først kom i gang. Det er absolut ikke fastfood, og jeg kan godt forstå, hvis de fleste vil ty til færdiglavede produkter, for denne ret kræver noget tid og noget plads (og resulterer i en del opvask…), men resultatet blev så godt, at jeg nok bliver nødt til at lave det igen en anden gang.

Jeg tog udgangspunkt i opskriften på pastadej men tilsatte noget citronskal samt erstattede 60 g af durummelet med speltmel (dvs. jeg brugte 60 g speltmel og 40 g durummel i stedet for 100 g durummel).

Fyldet fandt jeg inspiration til, da jeg faldt over en opskrift hos italienskvinogmad.dk. Jeg reducerede dog mængden en del og lavede noget om på blandringsforholdene – og jeg endte alligevel med at have fyld til overs. Det blandede vi dog med resterne af dejen (dem, der er til overs, når du har udstukket de små runde dejskiver til tortellini), som vi havde kogt som almindeligt pasta og på den måde blev alt spist op.

Tortellini med spinat, citron og ricotta vendt i laksestrimler
2-3 personer

en portion pasta tilsat fintrevet skal fra ½ øko-citron og 60 g af durummelet erstattet med speltmel
– pastaen rulles i brede, tynde plader

Fyld:
200 g frossen spinat, optøet og drænet
1 æg
2 spsk ricotta
ca. 7 spsk revet parmesan
salt, peber, revet muskatnød

Sauce:
2 dl madfløde
en lille klat smør
frisk dild – ca. et kvart til et halvt bundt
revet skal fra ½ øko-citron
salt, peber og revet muskatnød

140 g røget laks, skåret i strimler

Når pastaen er rullet ud, tager du et vinglas og stikker dejen ud i runde skiver. Rør fyldet godt sammen (det må ikke være for fugtigt) og sæt en lille kugle i midten af hver dejskive. Fugt dejskivens kant med lidt vand og fold den ene halvdel hen over den anden. Tryk sammenfoldningen godt sammen og fold de to spidse ender mod hinanden og tryk dem sammen, så de sidder godt fast.

Kog tortellinierne i letsaltet vand – jeg mener, at disse fik omkring 6-7 minutter, men test dem undervejs. Samtidig smelter du smørret på en pande og tilsætter citronskal, dild og fløde. Lad det simre i fem minutter og smag så til med salt og peber.

Vend tortellini i saucen og laksen og servér med det samme.

Note: De var som sagt lettere at lave – underforstået at så megen fingerfærdighed krævede de trods alt ikke. Det vigtigste er blot, at du ikke putter for meget fyld på dejskiven. De havde et godt bid og havde en skøn smag og var ikke så overraskende mere interessante end dem, du kan købe i supermarkedet. Har du tiden til det, vil jeg anbefale dig at prøve at lave tortellini. Det er en god ret at være flere om at lave, for det kræver som sagt noget tid og lidt pillearbejde, men det er umagen værd.