Februar: Hvidløg og chili

Jeg overvejede at kalde månedens benspænd for Burn Baby Burn - men skal jeg være ærlig, så er der grænser for, hvor stærk mad jeg kan tåle. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide mad, hvor der er smæk til smagsløgene, og chili og især hvidløg kan jeg ikke undvære i køkkenet. Til gengæld tør jeg ikke bruge jalapenos i madlavningen, for jeg fortryder det altid dagen efter… og så må I selv regne ud hvorfor…

Når det nu er to smagsgivere, jeg har som benspænd, får jeg også mulighed for at danse rundt i forskellige madkulturer og plukke og omskabe den næste måneds tid, men selvfølgelig vil det være oplagt at tage fat i blandt andet det asiatiske køkken. Jeg har dog også et par opskrifter fra sidste måneds benspænd, som jeg ikke nåede at få testet på grund af sygdom, men så kan jeg snildt snige dem ind her.

Velkommen til et benspænd, der vil give dig varmen her i den kolde tid!

Se de retter med hvidløg og/eller chili, som jeg lavede i denne måned

Hvad er din særeste køkkendims?

køkkendimsNår det kommer til stykket, er det forbløffende få sære køkkenredskaber, vi ejer. Man kommer jo rigtig langt med en kniv og lidt tålmodighed, men ind imellem indlemmes der et par mere kuriøse ting i samlingen. Den særeste indtil videre er denne køkkendims – et sugerør til te (du læste rigtigt), som jeg fik i julegave. På sin vis er den meget smart, hvis du står i en situation, hvor du vil have en kop te, men ikke har et tefilter. Med denne køkkendims ved hånden skal du blot hælde det varme vand i en kop sammen med tebladene, og så kan du drikke teen gennem sugerøret uden at få bladene i munden. Meget smart – men knapt så smart når man så skal rense koppen bagefter. Jeg har dog fået brugt den flere gange og synes, at den er fin at have i baghånden som alternativ løsning.

Hvad er den særeste køkkendims, du ejer?

Iransk ret med kylling med nødder og couscous

iransk ret, kylling, mandler, æblecidereddike, rapsolie, hvidløgJeg var lidt usikker på, hvad jeg skulle lave til aftensmad i dag, men da jeg lige havde købt nogle kyllingefileter, tog jeg udgangspunkt i det. Det var oplagt at kombinere det med månedens benspænd, men nu er Mellemøsten jo et vidt begreb, så jeg besluttede mig for, at det skulle være fra Iran, og efter en hurtig googlesøgning, stødte jeg på etnogastro.dk, hvor jeg fandt en spændende iransk ret med kylling og mandelpuré. Jeg legede videre med opskriften og fik nedenstående udgave ud af det. Samtidig improviserede jeg en gang couscous (vidste du, at det er Marokkos nationalret?), som kan laves på ca. en milliard måder, så dette er blot én ud af mange. Sidst men ikke mindst blandede jeg også en knapt så autentisk dressing baseret på creme fraiche 6%, hvidløg, hakket frisk mynte, citronsaft og salt. Jeg skulle også have tilberedt nogle grøntsager til, men det glippede af ukendte årsager.

Iransk ret med kylling og nødder
3-4 personer

ca. 450 g kyllingefileter i strimler
rapsolie – gerne med citron
200 g mandler
2 spsk æblecidereddike
3 spsk rapsolie – gerne med citron
½ tsk salt
1 fed hvidløg

Kyllingestykkerne steges i lidt rapsolie på en pande, til de har taget farve. Blend resten af ingredienserne til en grov puré. Læg kyllingestykkerne i et fad og dæk dem med mandelpureen. Steg det i ovnen ved 200 grader i en halv time.

Note: Kombinationen af kylling og nødder var langt bedre, end jeg havde forventet – og så mætter det jo temmelig meget, så du har ikke brug for særlig meget kød i retten.

Couscous med urter

– couscous
– lidt rapsolie med citron
– finthakket frisk mynte
– finthakket frisk bredbladet persille
– salt
– finthakket grøn peberfrugt
– presset hvidløg

Kog couscous som anvist på pakken og bland det derefter med resten af ingredienserne.

Note: En frisk gang tilbehør, som supplerer kyllingeretten godt. Nu er jeg ret glad for at bruge olie med citron i, men har du ikke det, kan du også bare bruge en almindelig olie og så hælde lidt citronsaft i.

Köfte og hummus

köfte, kødboller, hakket oksekød, oksekød, løg, æg, chili, spidskommen, mynteJeg kan ikke rigtig forestille mig månedens tema uden at der skal sniges lidt hummus ind, så det var, hvad der blandt andet stod på menuen i søndags. Jeg fandt ud af, at jeg slet ikke har blogget en basisopskrift på hummus, så nu får I opskriften på, hvordan jeg vil lave en helt almindelig omgang hummus. Jeg brugte en dåse kikærter, der stod på lageret, men ellers har jeg lige købt en stor pose tørrede kikærter, som bare venter på at blive lagt i blød, kogt og derpå frosset ned. Smart og meget billigere. Resten af måltidet bestod af grøntsager, bulgur samt köfte. Sidstnævnte kan nok laves i lige så mange varianter, som folk laver frikadeller, men det her er i hvert fald min udlægning.

Köfte
ca. 10 stk.

400 g hakket oksekød
1 løg, finthakket
1 æg
1 tsk chili
1 tsk spidskommen
½ tsk kanel
salt
2 spsk hakket frisk mynte

Farsen røres grundigt med alle ingredienser og hviler i 15-30 minutter, inden de formes med en spiseske og steges på en pande.

Note: Nu er jeg vant til at putte alt muligt – og umuligt – i kødboller, så disse var ikke så anderledes i forhold til, hvad jeg plejer at lave. Men det er nu dejligt med godt krydrede kødboller, og mynten giver lige lidt ekstra friskhed.

Hummus
3-4 personerhummus, humus, kikærter, olivenolie, tahin, hvidløg, citroner, spidskommen, paprika

1 dåse kikærter
1 dl olivenolie
2 spsk tahin
2 fed pressede hvidløg
½ tsk salt
saften fra ½ citron
½ tsk spidskommen
½ tsk paprika
evt. lidt chili

Alle ingredienser blendes grundigt. Hæld en lille smule olie oven på og drys skålen med hummus med lidt paprika inden servering.

Note: Uhm! Jeg synes, denne hummus har en god konsistens og smag, og så er jeg ikke til oliepøl, som mange fastfoodsteder hælder oven på, så det er rart at lave sin egen udgave, hvor man selv kan bestemme mængden.

Restaurant Amalfi

I fredags var gemalen og jeg på Restaurant Amalfi, inden vi skulle se Black Swan. Det er et spisested, som jeg flere gange har tænkt på at prøve, så da vi for nogle måneder siden så et tilbud på Savemyday, hvor man kunne spare 50% på en fireretters menu, slog vi til. Jeg mindes at have hørt godt om Restaurant Amalfi for flere år siden, men da jeg kiggede på AOK’s anmeldelse af stedet, var det ret blandet, hvad folk havde at sige om stedet, så jeg valgte ikke at have alt for høje forventninger, inden vi troppede op.

Vi var lidt spændte på, om der ville være problemer ved at bruge sådan et tilbud, for vi havde i forvejen forsøgt at bestille bord via restaurantens e-mail flere gange uden at få svar, så til sidst måtte jeg ringe og få et bord. Det synes jeg er irriterende, når de selv tilbyder bordbestilling via e-mail. Restauranten har i øvrigt haft en del tilbud gennem flere af de tilbudssider, som Savemyday og Sweetdeal er en del af, men alligevel vidste tjeneren ikke helt, hvad han skulle gøre med tilbudskvitteringen. Det undrede mig lidt, eftersom der ifølge AOKs brugere efterhånden har været en del forbi, der har brugt et af de ovennævnte tilbud. Det viste sig, at det ikke var en specifik menu, vi havde fået tilbud på, så vi kunne i stedet vælge mellem de to fireretters menuer, som de normalt har til 299 kr. Dermed sparede vi 33% og ikke de 50%, som tilbuddet oprindeligt var solgt til, men det kunne jeg godt leve med.

Den første ret, vi fik, var en halv hummer gratineret med hvidløg og dildsmør. Der var også en lille salat med tynde rødbede- og gulerodsstænger. Hummeren var fin, men min klo smagte lidt af fisk, og selvom salaten smagte godt, så synes jeg ikke helt, den passede så godt til retten.
Den næste ret havde jeg skiftet ud – det vil sige, at til denne menu var det foie gras, der skulle på bordet nu, men da det ikke lige er en af mine hofretter, så valgte jeg at udskifte den med varmrøget laks, der var på den anden menu. Det var ret pudsigt anrettet, og igen var der en salat identisk med den fra sidste ret. Ikke videre opfindsomt, men nu var det mig selv, der havde ændret i menuen, så det kunne have været undgået. Fiskedelen smagte godt, men igen syntes jeg ikke helt, at salaten matchede til retten.

Hovedretten var højdepunktet! Jeg havde godt nok skelet til lammekronen, der var på den anden menu, men jeg fik i stedet kalvefilet i gorgonzolasauce, og det smagte rigtig godt! Jeg måtte spørge mig selv om, hvorfor jeg ikke laver gorgonzolasauce med jævne mellemrum, for det kunne jeg godt blive forfalden til. Kødet var fint stegt, og vi var begge ret tilfredse med denne ret.

Til dessert fik vi nougatine parfait med rødvinssyltede blommer og bærcoulis. Parfaiten var ikke så spændende og lige lovlig kompakt, mens de rødvinssyltede blommer var meget krydrede og tunge. Ikke dårligt som sådan men lige lovlig voldsomme i forhold til, hvad jeg havde forventet ud fra beskrivelsen. Gemalen var fint tilfreds med desserten, mens jeg var mere skeptisk.

Alt i alt var Restaurant Amalfi en ok oplevelse, hvor den friske og sjove tjener var med til at trække oplevelsen op. Stedet er ret mørkt (som billederne også viser), og lydniveauet er højt, men det er nærmest, hvad man kan forvente med en restaurant i den prisklasse. Det er i hvert fald ikke noget, som jeg synes bør trække voldsomt ned i vurderingen, selvom jeg gerne indrømmer, at jeg foretrækker restauranter med bedre lys og ordentlig akustik (det sidste er stort set fraværende hos alle restauranter uanset prisklasse). Maden var ok men imponerede ikke, og derfor passer det mig også fint, at vi spiste der via tilbuddet, for jeg synes ikke, at det kan leve op til normalprisen. Samlet set ligger oplevelsen på Restaurant Amalfi til et sted mellem tre og fire stjerner, hvor jeg ender på tre denne gang.

Tyrkisk appelsin-yoghurt med glaserede valnødder

appelsin-yoghurt, tyrkisk, tyrkisk dessert, dessert, yoghurt, yoghurt naturel, valnødder, appelsin, lime, honningJeg faldt over denne lille og forholdsvis sunde dessert, appelsin-yoghurt, i ‘Mad fra fjerne gryder’. Der indgår dog lime i den, hvilket efter sigende ikke skulle være så tyrkisk igen, men jeg puttede det alligevel i – dels fordi jeg har en del lime på lager, dels fordi jeg er rimelig pjattet med lime. Jeg sjussede mig lidt frem efter at have kigget opskriften igennem, så målene er lidt anderledes.

Appelsin-yoghurt med glaserede valnødder
2 personer

½ l yoghurt naturel
2 spsk akaciehonning
en lille håndfuld valnødder
saften fra en appelsin
½ tsk revet limeskal
saften fra en halv lime
2 tsk akaciehonning

Læg en stor si i en skål og læg et tyndt viskestykke over. Hæld yoghurten ned i det og lad det dræne i op til to timer. Har du ikke så meget tid, kan du nøjes med en time og forsigtigt hjælpe det lidt på vej ved nænsomt at presse viskestykket sammen om yoghurten, så væden siver fra. Opvarm honningen på en pande og smid valnødderne på. Vend dem på panden i et par minutter, så de er glaserede, og sluk så for panden. Pisk yoghurten med appelsin- og limesaft, limeskal og akaciehonning og hæld den i to små skåle. Læg valnødderne oven på.

Note: Appelsin-yoghurt er en skøn og enkel lille dessert, som er frisk og let – god på en hverdagsaften, hvor man trænger til lidt hygge men samtidig gerne vil undgå tunge, kalorieholdige desserter.

På vej hjem fra arbejde smuttede jeg forbi det tyrkiske supermarked og fandt en række spændende ting, som jeg skal eksperimentere med den næste uges tid. Et par af varerne blev straks afprøvet, da jeg kom hjem, for jeg skulle have frokost, og da morgenmaden var ret sund, skejede jeg lidt ud. Det blev til en hjemmebagt bolle med kyllingepostej og syltede miniagurker, en dåse guava og en lille appelsin-chokoladekage. Sidstnævnte var bedre, end jeg troede, men nu har jeg heller ikke særlig høje tanker om købekage, mens guavadrikken var lige lovlig sød – ikke hvinende sød men i en grad, hvor jeg tænker, at den passer langt bedre ind til en havefest en steghed sommerdag. Kyllingepostejen var mild og fin og et udmærket alternativ til det pålæg, jeg ellers plejer at bruge.

Kurdisk gnocchi af bulgur

kurdisk, bulgur, gnocchi, hvedemel, oksekød, løg, spidskommen, paprika, chili, yoghurt naturel, hvidløgDen anden dag prøvede jeg en lækker opskrift på kurdisk gnocchi, som jeg fandt hos Mums-filibaba. Jeg kunne ikke nære mig og puttede lidt chili og paprika i kødretten. Samtidig syntes jeg, at der skulle være lidt mere kød i forhold til den originale opskrift, så det har jeg justeret i den nedenstående udgave. Øhm – og så glemte jeg at putte bredbladet persille i, men det var nu ellers planen.

Kiftikê bi sîr
3 personer

300 g fin bulgur
1½ spsk hvedemel
1 tsk paprika
2 tsk salt
olivenolie
500 g hakket oksekød (jeg brugte 3-7%)
3 løg i halve ringe
lidt sort peber
½ tsk spidskommen
½ tsk paprika
½ tsk chilipulver
½ liter yoghurt naturel
2 fed presset hvidløg
salt

Hæld bulgur i en skål sammen med paprika og salt og rør det godt sammen. Sørg for at mætte blandingen langsomt med koldt vand og sørg for, at vandet kun lige akkurat dækker bulguren. Lad bulguren trække en halv times tid under en tallerken, så overfladen ikke bliver tør og hård.

Imens steger du kødet i en gryde. Da jeg brugte noget ret fedtfattigt kød, hældte jeg lidt olie i gryden, inden jeg puttede kødet i, men bruger du en mere fedtrig type, så behøver du ikke olie først. Steg kødet og put derefter løgringene ned i. Når løgene har været i et par minutter, tilsætter du paprika, chili, peber og spidskommen og lader det simre i ca. fem minutter. Tag gryden af varmen og smag til med salt. Bland yoghurten i en skål sammen med hvidløg og lidt salt.

Nu går du tilbage til bulguren, som har trukket. Ælt den godt sammen til en dej. Har du brugt for lidt vand, kan du meget forsigtigt tilsætte lidt koldt vand, som du ælter ind i massen. Du skal finde en god balance, da dejen hverken må være for våd eller for tør, og det kræver, at du føler dig frem med dejen. Form små aflange dejklumper – de skal være helt faste, så de ikke bliver opløst i det kogende vand, og læg dem på en tallerken. Bring en stor gryde saltet vand i kog og lad de små gnocchi koge i 10-12 minutter. Tag dem forsigtigt op med en hulske og anret dem på tallerknerne. Hæld yoghurten over og dernæst kødet. Servér med det samme.

Note: Kurdisk gnocchi er en enkel, velsmagende og ret mættende ret. Jeg serverede tomater i tern til, men en sprød salat ville heller ikke være dårligt. Gnocchi af bulgur kan godt drille lidt – i hvert fald var jeg så forsigtig mht. vandmængden, da jeg skulle blande ‘dejen’, at jeg brugte for lidt i første omgang, og derfor smuldrede de første fem-ti stykker, jeg lavede, da de blev kogt. Men det er en ret sjov idé at lave små ‘gnocchi’ af bulgur, og det havde jeg ikke tænkt på, før jeg så denne opskrift.