Ildkugler, fyldte kranier og en enkelt zombie

græskarhoved, græskardekoration, Halloween, halloweendekoration, JackSådan så velkomstkomiteen ud ved indkørslen…

Som sagt holdt vi Halloweenfest i går, og det var (u)hyggeligt! Jeg havde lavet lidt konfekt til at supplere udvalget af snacks, og så startede gemalen og jeg selvfølgelig festen med en hidsig drink med navnet Zombie! Opskriften til denne fandt jeg på shake-it.dk

Ildkugler
25-30 stk.ildkugler, marcipankugler, marcipan, sambal oelek, Halloweenslik, Halloween

200 g marcipan
2 tsk sambal oelek
orange chokoladeovertræk

Ælt marcipan og sambal oelek godt sammen. Smelt chokoladen og dyp marcipankuglerne i den, så der kommer små ‘flammer’. Lad dem tørre, inden de serveres.

Note: Chokoladen opvejer noget af den stærke chili og giver et godt modspil, men vær forberedt på, at de små ildkugler godt kan varme lidt…

Fyldte kranier

hvid chokoladefyldte kranier, hvid chokolade, syltede kirsebær, Halloween, Halloweenslik, chokoladeslik
syltede kirsebær

Smelt den hvide chokolade og pensl formen med lidt af chokoladen. Smid den i fryseren i et minut, så chokoladen fryser hurtigt, og put derefter et halvt kirsebær i hver. Hæld chokolade over og slå forsigtigt formen i bordet, så eventuelle luftbobler forsvinder. Put formen i fryseren igen nogle minutter, indtil chokoladen er stivnet, og få chokoladerne ud af formen ved at slå den mod bordfladen.

Note: En glimrende smagskombination – omend noget sød – og en skøn detalje med det ‘blodige’ fyld, hæhæ! Formen har jeg købt i en af de danske forhandlere af kagepynt.

Zombie
1 drinkzombie-drink, mørk rom, grenadine, appelsinsaft, kirsebærlikør, citroner, Hallowen-drink, Halloween

2 cl citronsaft
2 cl appelsinsaft
2 cl kirsebærlikør
8 cl Hansen mørk rom
2 cl grenadine

Bland alt undtagen grenadinen i et højt glas, fyld isterninger i og hæld forsigtigt grenadinen ned langs kanten af glasset.

Note: En forholdsvis kraftig og tung drink smagsmæssigt – og nok også lidt for sprittet til mig. Men ellers en flot farve, der passede meget godt til navnet.

Her er lidt flere billeder fra oppyntningen. De fleste er taget midt på eftermiddagen, så der stadig var et fornuftigt og naturligt lys.
Halloween
Halloweengræskar, HalloweenHalloweenpynt, Halloween, kunstigt spindelvæv

Gnocchi

gnocchi, italiensk, vegetar, kartofler, æg, hvedemel, tomatsauce, tomater, oregano, hvidløg, hvidvinseddike, flødeost, spinat, ost, pecorinoI onsdags havde jeg Vegetarvennen på besøg, og en af de bedste madkulturer at ty til i det tilfælde er det italienske, hvilket hun heldigvis også holder meget af. Jeg fandt opskriften på gnocchi på italy.dk og legede lidt videre med den ved blandt andet at bruge lidt citronolie, som trådte tydeligt igennem i retten på en god måde, da den gav et frisk pift. Tomatsaucen sjussede jeg mig også frem til.

Gnocchi
3 personer

700 g kartofler
1 spsk citronolie
lidt salt
1 æg
ca. 175 g Tipo 00 hvedemel

Tomatsauce:
1 dåse tomater
100 g tomater
1 tsk oregano
2 fed pressede hvidløg
salt
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk flødeost

Ved servering:
dampede spinatblade
revet pecorino

Kartoflerne koges i usaltet vand og pilles. De pillede kartofler moses godt med en gaffel og røres grundigt med æg og olie. Lidt salt tilsættes og melet tilsættes lidt efter lidt, til du har en blød dej, der ikke klistrer så meget. Rul den til en lang pølse og skær den i 2 cm lange stykker. Lav evt. mønster på dem med en gaffel eller ved at trille dem forsigtigt på et rivejern. Stil dem evt. i køleskab i en time. Sæt tomatsaucen over – flødeosten skal dog først i lige inden servering.

Kog de små dejkugler i vand et par minutter, indtil de stiger op til overfladen, hvor du kan fiske dem op med en hulsi. Når de sidste er kogt, smider du spinatbladene i, så de får 30-60 sekunder i det kogende vand. Fisk spinatbladene op og bland dem i tomatsaucen.

Servér straks gnocchi og tomatsauce sammen med revet pecorino.

Note: Nu har jeg kun fået gnocchi én gang i mit liv, så jeg havde ingen fornemmelse af, hvad jeg lavede under tilberedningen, og følte mig lidt usikker på, om dejen havde den rigtige struktur, men både gemalen og vegetarvennen var ganske tilfredse. Retten smagte ganske fint, men som det jo er med hjemmelavet italiensk mad, så mætter det temmelig godt! En anden gang vil jeg kun bruge en tsk flødeost – synes ikke tomatsaucen behøver mere end det.

Luftige boller med abrikoser og mandler, æble-marcipantærte

I sidste uge skulle gemalen bruge en portion boller, og i et anfald af flinkhed kom jeg til at tilbyde at bage dem! Jeg ville faktisk være så flink også at bage en kringle, men da det blev for besværligt på grund af et par råvarer og manglende tid, ændrede jeg det til en tærte. Jeg var lige gået i gang, da han så sagde, at tærten ikke var relevant, og det kun var boller, han skulle bruge!

*mumlemumle*

Så jeg pausede tærtebagningen, puttede den i køleskabet og bagte den først næste aften. Så fik vi et lille stykke, og resten blev så frosset ned.

Luftige boller med abrikoser og mandler
16 stk.

6 dl vandabrikosboller, boller, gær, tørrede abrikoser, mandler, havregryn, grahamsmel, hvedemel
25 g gær
15 tørrede abrikoser
2 håndfulde smuttede mandler
2 dl havregryn
2 dl grahamsmel
lille smule salt
hvedemel for resten

Hæver to timer. Formes til boller, der hæver i 15-30 minutter. Bages ved 220 grader i ca. 15 minutter.

Note: Bollerne blev lette og luftige, men jeg var ikke helt tilfreds med de smuttede mandler – en anden gang vil jeg nok foretrække enten at udelade dem eller bruge ikke-smuttede nødder.

Æble-marcipantærte

170 g hvedemelæble-marcipantærte, tærte, æbletærte, desserttærte, kage, dessert, hvedemel, rørsukker, smør, marcipan, æblesirup, sirup, æg, mørk farin, æble, mandler
100 g sukker
125 g koldt smør
lidt vand

Fyld:
100 g usødet marcipan (købt i Frankrig)*
4 spsk æblesirup
2 æg
2 tsk mørk farin
5 små æbler
2 håndfulde hakkede mandler

Bland mel og sukker og smuldr smørret i. Tilsæt lidt vand og saml hurtigt dejen. Beklæd et tærtefad med dejen, og sæt fadet i køleskab i mindst en halv time. Riv marcipanen og æblerne på et groft rivejern. Vend det med resten af ingredienserne (undtagen mandlerne) og hæld fyldet i tærtefadet. Drys de hakkede nødder over.

Bag den ved 185 grader i ca. 40-45 minutter. Servér den med lidt creme fraiche til.

Note: En god og lidt fast tærte, hvor æbler og nødder vanen tro klæder hinanden.

*Nu var det lige noget, jeg skulle bruge op, men du kan sagtens bruge almindelig marcipan og så nøjes med 2-3 spsk æblesirup.

Rødbede-kartoffelmos og speltsalat med granatæble, spinat, nødder og æbler – og zombiehjerne til dessert!

rødbede-kartoffelmos, speltsalat, kylling, granatæbler, æbler, rødbeder, kartofler, mosI går aftes havde vi inviteret nogle venner på besøg til brætspil, og jeg lavede derfor noget forholdsvis hurtig og let aftensmad. Spelten snød mig dog lidt, men mere om det under selve opskriften.

Rødbede-kartoffelmoslyserød mos, kartoffelmos, rødbedemos, kartofler, rødbeder, mos

– trefjerdedele kartofler
– en fjerdel rødbeder
– smør
– mælk
– salt

Kog kartofler og rødbeder godt møre. Pil skallen af rødbederne – vær forsigtig, så du ikke får rødbedesaft ud over det hele – og riv dem fint. Mos kartoflerne og rør de revne rødbeder i. Tilføj lidt smør, salt og mælk og pisk det til mos.

Note: Flot kartoffelmos med et lille snert af rødbede i smagen. Da jeg elsker kartoffelmos, var der den sædvanlige kamp med ikke at spise for meget med det…

Speltsalat med granatæble, spinat, nødder og æbler

– speltkernerspeltkerner, spinatblade, granatæblekerner, honning, æbler, salat, speltsalat
– friske spinatblade
– æbler i tynde både
– granatæblekerner
– nødder, hakkede
– granatæblesirup
– blomsterhonning

Kog speltkernerne efter anvisningen på posen. Lad dem køle lidt af, inden du vender det med resten af ingredienserne.

Note: Salaten blev en anelse for tung – mest af alt på grund af speltkernerne, som var en langt mere solid slags end dem, jeg plejer at bruge. Jeg tror, jeg bruger resten i brød, for de blev ret voldsomme i denne salat, men resten af salaten var udmærket – især de friske, sprøde granatæblekerner.

Og da vi spillede et brætspil med zombier, så sluttede vi selvfølgelig af med en delikat dessert – zombiehjerne! Den bestod af pulverbudding rørt med en hidsig grøn farve, og den så dejlig klam ud, da den blev skåret for, for jeg havde gravet den ud på forhånd og fyldt kirsebærsauce i! Yum yum!

Buddingepulveret blev hjembragt fra Berlin sidste november, for allerede på det tidspunkt vidste jeg, at jeg ville lave denne dessert, og jeg havde ikke fundet en ordentlig opskrift på helt stiv budding. Til gengæld smagte den så af absolut ingenting, så hvis jeg skal lave budding igen en dag, så bliver jeg nødt til at finde en god opskrift på det.

zombiehjerne, Halloween, Halloween-dessert, budding, zombie, kirsebærsauceGimme the braaaaain…

Æblemuffins med edderkopper

æblemuffins, muffins, kage, dessert, æblemos, æg, sirup, æblesirup, honning, speltmel, durummel, natron, kanel, æble, peanutbutterNu nærmer Halloween sig med hastige skridt, så jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig, da jeg skulle spille brætspil i dag med The Boys og snuppede nogle sjove kager med. Det er alt for længe siden, jeg sidst har bagt muffins, så jeg fandt en opskrift frem, jeg i sin tid så hos Den grønne pige, og så modererede jeg den ud fra, hvad jeg havde i skabene og ellers havde lyst til.

Jeg fik lavet sort spindelvæv på én muffin – så opgav jeg, for den sorte glasur, jeg havde med, var simpelthen for tør og sej til, at jeg kunne tegne ordentligt med den. Men så duppede jeg resten af kagerne med sort farve og smed lidt plastikedderkopper over – voilá!

Æblemuffins
12 stk.

115 g æblemos
2 æg
2 spsk æblesirup
50 g honning
60 g groft speltmel
40 g durummel
1 teske natron
1 teske kanel
2 æbler skåret i små tern
12 tsk grov peanutbutter (brug en udgave, der ikke er så salt)

Dejen røres sammen. Fyld 12 muffinsforme halvt – sørg for at gemme lidt dej – og læg derefter en teskefuld peanutbutter i hver muffinsform. Tryk det lidt ned i dejen og hæld den resterende dej oven på. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Note: Jeg puttede lidt rød frugtfarve i dejen for at gøre den mørkere. Jeg kan godt lide, at der er en overraskelse (peanutbutter), når man bider i sin muffin, og så gør nødderne den også dejlig crunchy – uhm!

At male byen rødvin

Jeg var til østrigsk vinsmagning i lørdags, hvor Rasmus Holmgård var vært ved et hyggeligt arrangement i København. Vinsmagningen var en udløber af madbloggersymposiummet, og til sidstnævnte arrangement havde jeg aftalt med Auramin, at vi kunne følges til vinsmagningen.

Jeg ved meget lidt om vin, men de seneste måneder er jeg begyndt at læse mere om emnet. Det  virker ret uoverskueligt at skulle sætte sig ind i – lidt ligesom at lære et asiatisk sprog fra bunden – men nu kan jeg heldigvis godt lide at lære nye ting, så jeg tager det stille og roligt. Vin kan jo smage ret godt, og jeg håber, at jeg hen ad vejen både kan blive klogere på, hvilke vine jeg foretrækker, og hvordan man matcher vin og mad med hinanden.

Af samme grund var dette uformelle arrangement også perfekt, for Rasmus lagde ud med at sige, at de fremmødtes forkundskaber nok var ret forskellige, men at man endelig ikke skulle være bange for at stille spørgsmål. Samtidig gav han også nogle grundlæggende fif til, hvordan man snuser til og smager på vinen, mens han fortalte om de forskellige vine, vi smagte.

Der var en afslappet og munter stemning, og jeg fik blandt andet en fin sludder med Madglæde og hans veninde, som vi sad overfor, samt et par tips fra anden deltager om at få mere viden om vin.

Jeg tog ikke noter undervejs,så jeg har kommenteret på dem, jeg husker bedst. Her kan det også afsløres, at overskriftens titel er noget af en tilsnigelse, da kun to af de otte vine var rødvine.

Prager Riesling Smaragd Achleiten 2008, Wachau
Den første hvidvin var en smuk, gylden Riesling, og den smagte jeg på i tre stadier – lige da den blev hældt op – efter et par minutter, hvor vinen var blevet varmet mere op, da den både var blevet slynget lidt rundt i vinglasset, som jeg bagefter også varmede med hænderne – og dernæst igen efter nogle minutter, hvor vinen var blevet en smule varmere. Det var ret interessant at smage, hvordan vinens smag udviklede sig i takt med, at den blev varmere.

Den smagte godt – havde en rimelig fyldig smag for en hvidvin, var hverken for sød eller for sur og var blandt mine favoritter den aften.

Weininger Nussberg Alte Reben Gemischter Satz 2008, Wien
Også en hvidvin, der faldt i min smag, men noget anderledes end den første. I det hele taget var udvalget af hvidvine ret varieret og spændende. Desværre husker jeg ikke de to næste så godt, så dem kan jeg ikke kommentere på.


F.X. Pichler Grüner Veltliner Smaragd ”von den Terrassen” 2006, Wachau
Tement Zieregg Sauvignon Blanc 2008, Südsteiermark

Franz Strohmeier Schilcher ”Trauben, Liebe und Zeit” 2008, Weststeiermark
En rosévin, som nok var den vin, der fik flest kommentarer denne aften. Vinen duftede meget kraftigt af jordbær – men smagte slet ikke sådan! Smagen var dog bæragtig, men jeg havde lidt svært ved at placere den. Det var en interessant smag – men nok også mere interessant end vanedannende.

Moric Blaufränkisch 2007, Mittelburgenland
Den første af de to rødvine var slet ikke mig. Jeg syntes, den duftede som stegt andebryst, der stadig er råt indvendig, og smagen var vag, kedelig og meget kort.

Claus Preisinger Pannobile 2007, Neusiedlersee
Den anden rødvin var langt mere klassisk i duft og farve. Det var en tung og træagtig duft, og smagen var langt dybere end den foregående. Til gengæld ville smagen nærmest ikke forlade munden igen, men blev hængende i lang tid – meget pudsigt.

Alois Kracher No.8 Welschriesling TBA “Zwischen den Seen” 2001, Neusiedlersee
Vi sluttede af med en dessertvin, som var kraftig og meget sød (8 på en skala fra 1 til 12 med sidstnævnte som det højeste). Smagen fyldte meget i sig selv, og jeg har faktisk svært ved at se, hvad den ville passe til – vinen var nærmest dessert i sig selv. Den var lidt for sød til min smag, men smagen i sig selv dejlig fyldig.

Aftenen sluttede af med et velassorteret ostebord med et par marmelader og lækkert brød til. Hertil var det selvfølgelig muligt at få mere af den vin, vi havde smagt på, ligesom der også var et bord med en lang række andre vine.

Syltede rødbeder

syltede rødbeder, syltning, rødbeder, eddike, rørsukker, stjerneanis, peberkorn, nelliker, peberrodJeg har fået hjemmesyltede rødbeder lige fra barnsben, men indtil for få dage siden har jeg aldrig prøvet at lave det selv. Nu syntes jeg dog, at det var på tide, for sådan et par skiver syltede rødbeder gør sig rigtig godt på en leverpostejmad, og dem får man jo kværnet nogle stykker af om året, når man bor i Danmark.
Nedenstående er en sammenblanding af en håndfuld opskrifter, jeg har skimmet på nettet, kombineret med gode råd fra barndomshjemmet.

Syltede rødbeder
3 glas

1 kg rødbeder, samme tykkelse
2 tsk salt
½ l eddike
ca. 200 g sukker
2 stjerneanis
10 peberkorn
3 hele nelliker
3 skiver frisk peberrod

Skrub rødbederne godt (må ikke skæres i) og kog dem med et par tsk salt i ½-1 time afhængig af tykkelsen på rødbederne. Hæld vandet fra og hæld godt med iskoldt vand ud over rødbederne. Lad dem stå i vandet, til de er lune, og gnid derefter skrællen af rødbederne. Skær dem i skiver og læg dem i skoldede glas med en skive frisk peberrod i hver. Bring eddike og sukker i kog og tilsæt derefter resten af krydderierne. Hæld den kogende eddike ud over rødbederne og sørg for, at væsken dækker helt.

Stil glassene køligt.

Note: De er nu testet på et stykke brød med paté, og jeg må sige, at det faldt ganske heldigt ud. At tilsætte nelliker var et råd, jeg læste et sted, og jeg troede egentlig ikke, at de ville gøre så meget forskel, når der var så få af dem, men jeg syntes, de gav et godt pift til smagen og var med til at give lidt ‘kant’. Jeg tror bare, jeg holder mig til hjemmesyltede fremover – det er superlet at lave og smager godt.