Urehvedeboller med hørfrø og andre morgensager

amerikanske pandekagerInden vi skulle til Madbloggersymposium i lørdags, skulle vi have en omgang morgenmad, og jeg benyttede lejligheden til både at afprøve noget pandekagemix, som jeg havde købt i anledningen af månedens benspænd, samt bage med det skønne stenmalede urehvedemel, som Hanne og Klidmoster havde været så søde at medbringe som værtindegave. Jeg fik også to gode tærtefade med løse bunde i, som jeg glæder mig rigtig meget til at afprøve, for sådan et par størrelser har jeg længe drømt om at eje!

Jeg fik lavet nogle urehvedeboller, hvor der var bergamottemarmelade, smør og mild ost til, og så var der ellers frugtsalat, yoghurt naturel og pandekager med sirup. Pandekagemixet var let at bruge – tilsæt kun vand og steg dem så på en pande – og de smagte fint, når der var kommet sirup på. Uden den var de ret neutrale i smagen. Det var et ok eksperiment, men jeg tror bare fremover, at jeg holder mig til min favorit.
urehvedeboller, boller, gær, yoghurt naturel, citroner, havregryn, hørfrø, urehvedemelUrehvedeboller med hørfrø
12-14 stk.

50 g gær
4 dl lunkent vand
2 dl yoghurt naturel
friskrevet skal fra en citron
1 tsk salt
1 tsk rørsukker
2 dl havregryn
½ dl hørfrø
urehvedemel for resten

Opløs gæren i en blanding af vand og yoghurt. Tilsæt citronskal, salt og rørsukker, inden du blander havregryn og hørfrø i. Ælt urehvedemel i, indtil du har en god og smidig dej, som du lader hæve under et viskestykke, til det er dobbelt størrelse. Form boller af det og læg dem på en plade. Dæk dem med et viskestykke og lad dem hæve i tyve minutter, inden du bager dem ved 200 grader i 20-30 minutter.

Note: Hvedemelet var lækkert at arbejde med og hævede rigtig godt. Det glæder jeg mig helt sikkert til at lege videre med.
Frugtsalat

- blåbær
- nektariner
- bananer
- grønne vindruer
- lille smule honning

Skær frugterne i mindre stykker og bland dem sammen med blåbærrene og honningen.

Note: Frugtsalat til morgenmad er stærkt undervurderet!

Bad taste party – test af amerikanske sodavand

Jeg havde truet Hanne og Klidmoster med en bootcamp, nu de skulle besøge mig i weekenden, og efter at have holdt dem hen i spænding i et par dage, afslørede jeg så, at det drejede sig om at smagsteste amerikanske sodavand. Udover dem på billedet indgik også en Hawaiian Punch samt Mountain Dew – begge købt gennem den shoppen med amerikanske varer, for tilsyneladende er den Mountain Dew, du kan købe i 7-Eleven, helt anderledes end den originale.

Jeg må indrømme, at jeg ikke havde de vilde forventninger, men resultatet var mere grelt, end jeg havde troet!

Cream - viste sig at være et nogenlunde hæderligt eksemplar, sådan smagsmæssigt. Den smagte af vanille, hvilket i sig selv er ret mærkeligt til en sodavand, men ellers var den ret tilforladelig. Den var dog temmelig sød og umulig at drikke særlig meget af, og det var en tydelig fællesnævner for dem alle.

Root Beer – smagte jeg sidste år. Den smager som flydende tyggegummi og er, som det nok lyder, meget speciel. Den kan ikke drikkes til mad, dertil er smagen for underlig, men iskold og i små mængder er den meget sjov. Og mærkelig.

Coca Cola Cherry - overraskede positivt. Jeg kan huske, at jeg fik en enkelt kirsebærcola, dengang i starten af 1990′erne, hvor de kort kom på mode, og det er noget af det værste klistrede sprøjt, jeg har smagt. Denne udgave var dog langt mere afdæmpet og faktisk drikkelig. Jeg ville dog aldrig vælge denne frem for en almindelig cola.

Dr. Pepper – den var der delte meninger om. Den lignede lidt fesen cola, når den blev hældt om, da den var lysebrun, og den smagte også noget udvandet – af mandler, hvilket var ret sært, men ikke udrikkeligt.

Ginger Beer – den sodavand, der var mest uenighed om. Jeg syntes, den smagte af toiletrens (altså – som jeg forestiller mig, at toiletrens smager!). Fy og føj! Bitter og meget syntetisk.

Hawaiian Punch – uden bobler, og reelt set var det nok en juice. Den havde en ret funky rød farve, men en meget sød og klistret smag. Kan måske bruge i drinks, men der ville jeg nok foretrække rigtig juice.

Mountain Dew - smagte ikke af særlig meget (og ganske rigtig anderledes i forhold til den, man kan købe her i landet), men føltes meget, meget sød. Underlig fornemmelse i munden bagefter.

Der blev grinet, gispet og skåret grimasser under smagningen. Det overraskede mig hvor stygge, de fleste sodavand var, men når man så læste varedeklarationen, blev det først for alvor bekymrende. Flere af dem indeholdt høj-fructose majssirup, hvilket ikke ligefrem er særlig sundt. I løbet af et par timer drak jeg sammenlagt 2-21 dl, og det kunne jeg mærke på min puls flere timer efter – ret skræmmende!

Når madbloggere mødes, og sød musik opstår…

vinglas, vin, hvidvin

Det har været en weekend med masser af oplevelser, og skulle jeg kommentere på alt det, jeg har oplevet de seneste dage, så havde jeg blogindlæg nok til en uge – mindst! Jeg vil dog fatte mig i korthed, når jeg skal fortælle om Madbloggersymposium 2010 og ellers henvise til de mange andre spændende blogindlæg om emnet, som du kan finde på madblogs.dk.

Programmet bød både på chokolade-, kaffe- og vinsmagning, og der var en række spændende oplæg om blandt andet det at blogge, Ny Nordisk Hverdagsmad og at skrive en god restaurantanmeldelse. Der var også en workshop, hvor det var muligt at høre op til tre små oplæg, inden man skulle lave et indlæg om arrangementet. Desværre røg jeg af internettet, hver gang jeg forsøgte at få forbindelse, så det måtte jeg droppe til sidst. Ellers en fin idé.

Der var mange spændende indslag i den stramme tidsplan, og det er så det ene af de to ting, der kunne forbedres – der var ganske enkelt for lidt tid til at tale med de andre bloggere! Jeg fik hilst på gamle kendinge og også talt med flere andre, som jeg har fulgt i længere tid, men jeg nåede desværre ikke at tale med så mange, som jeg gerne ville. Det er synd, at der ikke var sat mere plads af til networking og generel hygge i løbet af dagen, for til aftenarrangementet sad vi meget ned, og der var det ikke nær så naturligt at mingle.

Legefrokosten, som den blev kaldt, blev importeret fra Beta, der ligger i Århus. Den bestod af følgende:

frokost, salat

 To små lækre brød og hjertesalat med rygeost på skumform

bolle med mayo
Fouie gras med brændt kartoffel på tube – her trykket ud på bolle
muslingesuppe
Muslingesuppe med karry, koriander og én stor nudel
iste
Et glas iste til
dessert
Desserten – hindbærmarcipan – med dadel i? – overtrukket med hvid chokolade samt pulveriseret popcorn med vanilje til at rense smagsløgene med bagefter.

Jeg kunne godt lide legeelementet i frokosten – fint at få aktiveret folk lidt – men der var lige lovlig lidt til at stille sulten. Godt jeg havde spist en solid morgenmad inden.

Og nu vi er ved mad… skal vi så ikke tage billederne af aftensmaden, som vi nød på Knipps Kaj? Heldigvis regnede det ikke, men det havde nu været skønt, hvis det havde været rigtig sommervejr, for miljøet ved vandet byder virkelig op til afslappet sommerstemning og kølige drinks.

krabbeklør
Store lækre krabbekløer til forret – serveret med små brød og to slags smagfulde dressinger
kylling
Saftig kylling med kartofler, bladbede, sprøde æbler og store oliven til
oste
Tre slags oste – blåskimmelosten var for stærk til min smag, men den midterste kunne jeg godt have spist store mængder af – den til højre smagte ikke rigtig af noget
dessert
 
Desserten – vist nok en creme catalene, men på det tidspunkt var der megen støj og ikke så megen koncentration. Den imponerede ikke smagsmæssigt.
grøn pølse
Natmaden bestod af pølser med det hele. Man kunne vælge mellem en mørkegrøn pølse (farvet på lucerne) eller en lille tyk og mere indbydende pølse, og valget var for at provokere madbloggerne for at se, hvordan de ville reagere. Hvor tit er det lige, man har mulighed for at få en grøn pølse, så det måtte jeg selvfølgelig prøve – og den smagte mindst lige så industriagtig, som den så ud. Bvadr! 
For en gangs skyld levnede jeg.
… og så var det også på tid at vende næsen hjemad! 

Tak til alle, der var med til at skabe en fantastisk stemning og en absolut 100% hyggelig dag. Vi ses forhåbentlig til næste år!

Hush puppies, tequila lime chicken og kastanje-cheesecake

Hvad er dog det for noget skrigrødt stads?

Jeg har brugt eftermiddagen og aftenen i selskab med Klidmoster og Hanne, og der er blevet spist og fjollet en hel del! Jeg udsatte dem blandt andet for en amerikansk-sodavand-bootcamp, så nu har vi fået nok sødestoffer og E-numre for mange dage! Men mere om det en anden dag…

Her til aften blev de udsat for en amerikansk treretters menu, og da jeg havde skrevet opskrifterne ind på forhånd, så kan dette indlæg laves relativt hurtigt. Opskrifterne på hush puppies og tequila lime chicken er fra min amerikanske kogebog, mens resten freestylede jeg mig til. Ideen med kastanjecreme til cheesecaken fik jeg dog fra Kokkekniven, der havde talt om at afprøve det ved lejlighed.
hush puppies, majsmel, hvedemel, æg, bagepulver, mælkHush puppies

2½ dl majsmel
1 dl hvedemel
½ pisket æg
lidt salt
lidt bagepulver
2½ dl mælk

5 dl vegetabilsk olie

Pisk alle ingredienser undtagen olie sammen – massen skal være glat og forholdsvis stiv. Varm olien godt op. Form små kugler med to skeer og put dem i olien. Lad dem stege, til de er gyldne på alle sider og læg dem derefter på fedtsugende papir. Serveres varme.

Note: De blev serveret med en mayo, jeg havde rørt med lidt sød chilisauce samt chilipulver, og jeg er ikke sikker på, at det passede 100% til. Det er nogle pudsige små størrelser. De mætter meget mere, end man skulle tro, men de smager udmærket.

Tequila lime chickentequila lime chicken, kylling, kyllingebryster, kyllingebryst, tequila, lime, appelsinjuice, koriander, chilipulver, chili

8 kyllingebryster
1½ dl tequila
1½ dl friskpresset limesaft
1½ dl appelsinjuice
2 tsk hakkede koriander på glas
2 tsk chilipulver
1 tsk salt

Bland marinaden, læg kyllingebrysterne i en dyb skål og hæld marinaden over. Dæk skålen til og sæt den i køleskab natten over. Steg dem i ovnen.

Note: Marinaden gav noget smag til kyllingen, men ikke så kraftigt, som det duftede. Det fungerede fint, men for min skyld måtte det godt have været endnu tydeligere.
sweet potato kartoffelmos, kartoffelmos, sweet potatos, kartofler, smør, mælk, citronmelisseKartoffelmos med sweet potato og citronmelisse
4-5 personer

2 sweet potatos
nogle håndfulde kartofler
lidt salt
lidt mere smør
mælk
godt med friskhakket citronmelisse

Kog sweet potatos og kartofler, til de er godt møre. Mos dem med en gaffel, inden du kører dem sammen med lidt smør, salt og mælk, til du får en god konsistens på mosen. Bland den friskhakkede citronmelisse i.

Note: God, frisk kartoffelmos med lidt sødme fra sweet potatos og friskhed fra citronmelissen. Halvdelen af kartoflerne blev kogt med skræl på, så mosen var mere rustik.

Asparges med citronolie og morgenfruer

- grønne asparges
- morgenfruer
- salt
- hvidvinseddike
- citronolie

Kog noget vand. læg asparges i et fad og overhæld dem med det kogende vand. Lad dem ligge i 10-15 minutter. Hæld vandet fra og dryp hvidvinseddike og citronolie over. Drys lidt salt og blade fra morgenfruer ud over.

Kastanje-cheesecake

65 g smør kastanje-cheesecake, cheesecake, dessert, kage, smør, Digestive kiks, husblas, flødeost, æggeblommer, creme fraiche, vaniljestang, vanilje, æggehvider, æg, flormelis, kastanjecreme
150 g Digestive kiks
6 blade husblas
200 g flødeost naturel
2 pasteuriserede æggeblommer
2½ dl creme fraiche 38%
1 vanillestang
1½ pasteuriserede æggehvider
55 g flormelis
et glas usødet kastanjecreme

Knus kiksene og bland dem med det smeltede smør. Fordel det i bunden af en 20 cm springform. Læg husblassen i blød i koldt vand. Pisk flødeost, æggeblommer, creme fraiche og kornene fra vanillestangen sammen. Bland derpå kastanjecremen i. Pisk æggehviderne stive og bland 40 g af flormelisen i. Vend æggehvidemassen i flødeostecremen og smag til med mere flormelis – jeg brugte ca. 15 g. Hæld flødeostecremen over kiksene og stil kagen koldt til næste dag.

Servér kagen med striber af mørk sirup og friske mynteblade.

Note: Ret mild cheesecake, der fik et godt modspil af den tunge, mørke sirup og i særdeleshed af de friske mynteblade. Kastanjecremen har jeg købt i Frankrig, og den er mindre sød end den, jeg har prøvet at købe i Irma herhjemme, så husk at prøvesmage flødeostemassen, når du laver kagen – flormelismængden skal muligvis være mindre. Og så har jeg i øvrigt konkluderet, at jeg simpelthen får cheesecake alt, alt for sjældent…
kastanje-cheesecake, cheesecake, dessert, kage, smør, Digestive kiks, husblas, flødeost, æggeblommer, creme fraiche, vaniljestang, vanilje, æggehvider, æg, flormelis, kastanjecreme

Restaurant Kofoed

Restaurant Kofoed, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI mandags var vi atter til et Copenhagen Cooking-arrangement – denne gang på den bornholmske Restaurant Kofoed. De havde skruet et arrangement sammen med fem retter inklusiv vinmenu samt et løbende foredrag undervejs af formanden for Regional Madkultur Bornholm, Thorkil Boisen, som også er hovedmanden bag Boisen is. Han stod for at forklare lidt mere indgående om de råvarer, der blev brugt i retterne, samt om det generelle arbejde, som de bornholmske virksomheder har gjort for at dyrke madkulturen på øen og gøre den til et turistmål. Meget spændende og interessant.
Restaurant Kofoed, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSom en lille startsnack fik vi sprøde flæskesvær samt karamelliserede popcorn, der også havde fået et drys lakridspulver. Det sidstnævnte kunne vi dog ikke smage, men popcornene havde et så tyndt sukkerlag, at det smagte lækkert uden at blive kvalmt. Den nød vi sammen med et glas mousserende vin, som var blandet med en bornholmsk produceret likør – glasset kan ses på det øverste billede.
Restaurant Kofoed, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMens vi ventede på første ret, kunne vi meget passende prøvesmage brødene. De blev serveret i muffinstørrelse, og det var godt, solidt brød med en dejlig krummestruktur og fin smag. Jeg mistænker dem for at have penslet brødene med smør, for de smagte ret syndigt og var meget sprøde i overfladen. Vanen tro var jeg mest til det mørke brød – dette her indeholdt også fennikelfrø, hvilket gjorde det endnu mere spændende.

Restaurant Kofoed, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMed brødet fulgte også en hjemmelavet smør, som var meget luftig og blød – en ren fornøjelse at smøre på brødet. Ikke at brødet som sagt manglede smør… men det smagte jo godt sammen…
Restaurant Kofoed, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOg så kom den første ret på bordet – en  kammusling stegt i øl med tyndskåret sommertrøffel samt broccoli, agurk og urter. Blev ved serveringen overhældt med et skvæt blåmuslingebouillon.

Retten blev serveret med et glas roséchampagne, og den passede fint til den sommerlige forret, som var frisk, sprød og lidt ‘gylden’ i smagen på grund af øllet og den stegte kammusling.
Restaurant Kofoed, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København
Anden ret var en meget spændende fortolkning af den bornholmske klassiker, ‘Sol over Gudhjem’. Den blev ‘selvfølgelig’ serveret på et stykke granit – her i en form, så det lignede Bornholm – mens retten i sig selv var alt andet end forudsigelig. Der var selvfølgelig røget sild, og den blev serveret med en porcheret æggeblomme, en sellericreme og en løgcreme. maltchips samt den lækreste og smukkeste kinaradise, jeg til dags dato har smagt.
Retten blev serveret med en lys øl fra Svaneke Bryggeri, og vi var enige om, at den ikke alene passede godt til retten – det var også en dejlig øl, som ikke havde de bitre undertoner, som almindelige pilsnere ellers har. Jeg er normalt ikke så meget til lyse øl, men denne her kunne jeg nu godt blive lidt fan af. Restauranten havde formået at fortolke retten, så smagselementerne stadig var rigtige, men de kom i en helt anden form, og det var dejligt at se, hvordan kokkene havde leget med denne ret.
Restaurant Kofoed, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHovedretten var et godt stykke oksemørbrad strøet med salt, helt nye og velsmagende kartofler, kantareller og en meget velsmagende sauce.

Til retten kom en dejlig rødvin, som vi var så imponerede af, at jeg fik skrevet navnet ned bagefter, så vi måske kan købe et par flasker en dag. Kødet var lige så mørt, som det skulle være, og råvarerne var i det hele taget af ret høj kvalitet. Alene de små kartofler fik os til at gispe af fryd!
Restaurant Kofoed, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København
Jeg var spændt på, hvad de ville finde på til osteanretningen – blandt andet fordi gemalen ikke er så vild med ost, men i stedet for de sædvanlige tre-fire stykker ost, fik vi en frisk hjemmelavet ost på kærnemælk og med ramsløg. Desuden var der maltchips med sesamfrø til og broken gel tang, og sidstnævnte var nu ret funky i smag og udseende – det vil jeg gerne lære at lave. Det var en fin måde at få ost på, og sammensætningen var så mild og rund i smagen, at de fleste anti-ostespisere ville kunne spise det alligevel. Vi fik en bittersød æblecider til fra Bornholms Mosteri, og den passede temmelig godt til retten.

Restaurant Kofoed, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København
Desserten var også en nyfortolkning af en klassiker – øllebrød – der her var skummet i sifon og serveret sammen med ølis og blåbæris samt en klat flødeskum. Der var drysset karse, friske blåbær og muligvis en spansk urt over, og det smagte interessant. Den tunge øl gjorde det mere til en efterårsdessert, men med det vejr, vi har haft de seneste uger, så passede det fint ind. Det var en forholdsvis sød dessert og ret ‘voksen’ i smagen, men den passede godt ind i menuen og var helt sikkert en god oplevelse.

Restaurant Kofoed, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København
Vi blev budt på kaffe og te samt små petit fours. De forreste på billedet ved jeg desværre ikke så meget om, og de var heller ikke så spændende – en smule flade og rugbrødsagtige i smagen – men de små flødeboller og de alarmfarvede skumfiduser var lækre og friske. Vi fik et glas Calvados til.

Det var en dejlig aften med masser af god mad og vin, og maden var generelt velsmagende og dygtigt tilberedt, ligesom der var plads til overraskelser og nye opdagelser. Vinmenuen var skruet godt sammen, og afstikkerne til henholdsvis en øl og en cider undervejs i menuen var kun med til at give en bedre smagsoplevelsen.

Der var ingen fejl undervejs, og servicen var – selvfølgelig – i top, og alligevel var der en hyggelig og afslappet atmosfære. Vi følte os meget forkælede og gik glade derfra – endnu en god oplevelse rigere.

Jeg kan ikke umiddelbart se, hvad der skulle trække ned, så jeg tror, jeg uddeler de ret sjældne seks stjerner.

Sloppy Joe og blåbærmilkshake

sloppy joe, kødsauce, oksekødssauce, burger, oksekød, hakket oksekødJeg må indrømme, at jeg har undret mig over konceptet Sloppy Joe. Du laver en kødsauce og smækker i en burgerbolle. Slet ikke så handy som en almindelig burger. Men det skal ikke forhindre mig i at afprøve det alligevel, så det fik vi her til aften. Det er hurtig og let aftensmad – især når jeg altid har hjemmebagte boller i fryseren, som kan tøs op på få minutter – og jeg havde tilmed et brev ‘snydepulver’ fra USA, så jeg ikke en gang behøvede at tænke på krydderier. Jeg måtte dog tilsætte noget engelsk sauce for at få lidt spark i smagen, for det brev krydderier var lidt for genert i smagen.

Sloppy Joe kan laves på ret mange måder, men grundlæggende er det en kød- og sød tomatsauce i en burgerbolle sammen med løg – husk godt med krydderier i kødsaucen. Jeg tilføjede også et par skiver cheddarost samt et par syltede agurker, og det blev et ganske fint måltid. Jeg vil dog til enhver tid foretrække en almindelig burger, men der har jeg også lettere ved at ‘gakke ud’ ingrediensmæssigt.

Vi var dog slet ikke færdige med at lege amerikanere, for jeg skulle da også nå at lave milkshake her i august! Tro endelig ikke, at jeg har fantaseret om det i flere måneder…

Det er mange år siden, jeg sidst har fået milkshake, men det smager jo skønherligt! Jeg fik lavet en relativ kaloriefattig udgave – ikke 100% med vilje, men den smagte nu temmelig godt alligevel, så skidt med, at den ikke feder så meget :-)

Smagen skulle selvfølgelig være med blåbær, for det er et bær, jeg forbinder med det amerikanske køkken. Derovre er de tilsyneladende langt mere vant til at bruge blåbær i forhold til herhjemme, hvor de først for alvor er slået igennem de senere år.
blåbærmilkshake, milkshake, blåbær, vaniljeis, mælk, Blåbærmilkshake
2 store glas

160 g vaniljeis
2½ dl skummetmælk
140 g frosne blåbær

Blend grundigt og servér i høje glas med funky sugerør.

Folkekøkken fra hele verden

Søndag aften var vi til det tredje og sidste Copenhagen Cooking-arrangement – altså for den dag – og det foregik i Meyers Madhus. Her lagde madhuset lokaler til et fælleskøkken fra hele verden i anledning af, at Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro har udgivet kogebogen ‘Send flere krydderier’, hvor 17 kvinder fra hele verden har bidraget med opskrifter og historier fra eget liv.

Vi havde egentlig regnet med, at det var et af de mindre arrangementer, og at der ville være en buffet og et lille foredrag, men vi blev klogere…

Vi blev modtaget med valnøddefyldte dadler og et lille glas mælk, inden vi kom op i salen, hvor bordene var pyntet og gjort klar til festmåltid. Hvert bord havde sit eget tema, så det passede med de madkulturer, som de enkelte retter kom fra. Claus Meyer holdt en lille velkomsttale, hvor han fortalte om hele projektet med at afholde denne aften, og bagefter kom lederen fra Indvandrer Kvindecentret og fortalte om processen med at lave bogen, og om hvad centret lavede i det daglige. Meget interessant med et indblik i dette lille fællesskab, som havde stor glæde af at mødes. Derefter blev spisningen sluppet løs – der var både hvid- og rødvin samt en mørk øl, vand og tyk mangojuice til, og så kunne folk ellers forsyne sig.
folkekøkken, Copenhagen CookingDen første ret var fra Balkan og hed börek med tzatziki. Det sødlige brød, som lignede lidt wienerbrød, dog ikke med samme sukkermængder, havde små stykker kød i sig, og var spændende og lækkert. Den ret har jeg aldrig fået før, og den gik fint sammen med tzatzikien. Jeg var især begejstret for den bløde konsistens, som føltes rigtig god i munden.
folkekøkken, Copenhagen CookingAnden ret var fra Iran og var iransk kylling og zereshk pollo. Kyllingen var langtidsstegt i en tomatsauce og var så mør, at den faldt fra benene, bare man kiggede på den. Risene var blandt andet vendt med berberisbær, og spinatcremen var ret lækker! Det var en ret, som selv spinathadere bør kunne spise, og denne anretning kandiderer kraftigt til at være min yndlingsret den aften.
folkekøkken, Copenhagen CookingNu var det tid til at besøge det marokkanske køkken, og her fik vi tagine med lam, løg og oliven. Virkelig mørt og lækkert, og så morede vi os ret meget over de små pommes frites, der var stukket i de grønne oliven. Jeg ved ikke, om det er marokkansk skik, men det så ret sjovt ud!

folkekøkken, Copenhagen CookingOmkring dette tidspunkt var der flere, der var ved at være godt mætte. Jeg var pludselig ekstra glad for, at vi ikke havde spist andet end smagsprøver til frokost, og så tog jeg ikke flere gange, men det var svært at holde sig tilbage, for maden var velsmagende og skøn! Denne ret kom fra Mellemøsten og bestod af köfte med sveske, hummus, arabisk salat og tabollah. Meget fint sat sammen og dejligt med et par salater, der kunne give de foregående retter lidt modspil. Uhm, og den hummus kunne jeg godt have ædt mere af…
folkekøkken, Copenhagen Cooking
I får lige et kig ind i en köfte, hvor det er muligt at se svesken, når der er skåret hul på kødbollen. Jeg er ikke så meget til svesker, men de begik sig godt i kødbollerne.
folkekøkken, Copenhagen Cooking
Jeg var også ved at være godt mæt nu, så jeg var glad for, at den næste ret var mere behersket i størrelsen. Den kom fra Pakistan og hed pakhora med stærk chutney og salt lassi til. Jeg er vant til mangolassi, og denne var ret anderledes. Lidt for salt til mig, men så blandede jeg bare lidt af mangojuicen i. Retten var rimelig stærk, men det passede fint ind, for de foregående retter havde ikke været så stærke, og der manglede lidt en ret, som kunne få smagsløgene til at sprælle lidt mere.
folkekøkken, Copenhagen Cooking
Vi var nu nået til desserten, og det var den eneste af retterne, som var lidt kedelig. Den kom fra Somalia og Indien og bestod af en sød pandekage med honning og smør, et lille brød med jomfru i det grønne samt en fruitchaat til. Frugtsalaten var ret lækker og spændende – der var blandt andet spidskommen og chili i, som gav den lidt bid, mens pandekagen var lidt trist og tør. Det lille brød lod til at være rimelig syndigt sådan kaloriemæssigt set, og det smagte ok, men virkede også lidt tørt.
Som afslutning fik vi en mælkechaite fra Somalia og Pakistan med kardemomme, nelliker og kanel, og så trillede vi ellers hjem – helt afsindig mætte og glade for en oplevelse ud over det sædvanlige. Ikke blot havde vi smagt en bred vifte af spændende retter, men det var også sket i hyggelige omgivelser, hvor vi fik talt en del med de andre ved fællesbordet. Hvor ville det være fedt, hvis der var flere arrangementer i denne stil!