Sidst i eftermiddags var vi forbi Magstræde 16, som vi havde fået anbefalet for et stykke tid siden. Stedet har nogle små men lækre pizzaer, og derfor bliver man anbefalet at bestille tre pizzaer, hvis man er to personer og kun skal have pizza.

Vi bestilte derfor en pizza med ricotta, kartoffel, rosmarin og grillet artiskok (første billede), en med tomat, mozzarella, spinat, pølse og gorgonzola (andet billede) samt en af deres signaturpizzaer (tredje billede).

Opskriften på en signaturpizza er skabt af en af de gæstekokke, som stedet har haft, og i dag var den med gedeost, kartoffel og trøffelolie.

Den første pizza var ret god. Nu er jeg generelt glad for hvide pizzaer, men jeg har aldrig smagt ricotta på en pizza før, og det var altså en spændende og delikat overraskelse.

Anden pizza var sprængfyldt med smag, og den fik lige akkurat sneget sig forbi den første hvad angår min yndlingspizza for i dag.

Signaturpizzaen var til gengæld ikke specielt spændende. Den smagte fint, men det var som om, der manglede et eller andet til lige at sætte prikken over i’et.

Pizzaerne var som sagt mindre end almindelige pizzaer i omfang, og så havde de en usædvanlig tynd og sprød bund. Havde de fået bare et halvt eller et helt minut mere i ovnen, var de brændt på, men her var de knasende sprøde og lækre. Fyld var der heller ikke meget af (men i de to første tilfælde var der heller ikke behov for mere, for der var rigelig med smag i), så de mættede ikke så voldsomt. Faktisk kunne jeg sagtens have spist mere – enten en halv pizza mere eller en dessert – og jeg kan ellers som regel kun spise en halv af de normale pizzaer. Derfor var det også en småpebret fornøjelse i forhold til, at det var pizzaer (de kostede mellem 75 og 89 kr stykket). De var selvfølgelig væsentlig bedre end standardpizzaer fra den lokale pizzabiks, men omvendt var der ikke så meget gods i sådan en lille pizza.

Betjeningen var ferieramt – i hvert fald var tjeneren ret casual og ikke så obs på gæsterne, ligesom de var løbet tør for cola light. De andre spisende måtte også vente lang tid mellem deres forret og hovedret, og da der kun var to par ud over os, så undrede vi os over det. Jeg måtte også kæmpe med en kniv, der aldrig har været designet til at kunne skære andet end budding over, hvilket var pænt irriterende.

Alt i alt ender vi på fire solide stjerner. De to af de tre pizzaer var virkelig gode, men der var en række fejl og mangler, som trak noget ned, og så var prisniveauet lidt pebret i forhold til, hvad man fik. Men jeg vil bestemt ikke afvise at spise der en anden gang.

Efter aftensmaden susede vi videre til Imperal for at se årets film, Inception. Det var i hvert fald sådan, at en af vores venner i filmbranchen omtalte den for flere måneder siden. Historien er noget kryptisk at forklare, så her vil jeg henvise til de anmeldelser, der har været bragt de seneste dage, samt imdb.com. De danske anmeldere har prist filmen til skyerne, og jeg må erklære mig enig – den er usædvanlig godt skruet sammen! Instruktøren har formået at skabe en spændende og tankevækkende film med action, thriller, drama, humor og kærlighed i. Den har alle elementer med og slipper forbløffende godt fra det. Jeg elsker film, hvor der både er flotte scener og noget at tænke over, og begge ting levede filmen op til.

Filmen er blevet kaldt vor tids The Matrix, og det er en sammenligning, der på mange måder holder. Grænsen mellem virkelighed og drøm er hårfin, og du kan ikke være sikker på at vide, hvad der foregår. Selvom der sker mange absurde og urealistiske ting, så virker historien samtidig meget troværdig. Der er mange gode detaljer med i filmen, som er med til at binde den sammen til en fantastisk spændende fortælling, og hvis du er til film som Memento, The Prestige, The Matrix eller Den Sjette Sans, så er det en film, du skal se. Den får seks stjerner herfra – uf, hvor var det en god film!