Marv & Ben

Gemalen og jeg var her til aften ude for et overraskende godt restaurantbesøg af den slags, hvor man går derfra med et smil på læben og en mave, der både er mæt på mad og oplevelser.

Vi spiste på Marv & Ben – en restaurant jeg først hørte om, da jeg fik mulighed for at spise der til halv pris via et nyhedsbrev, jeg er tilmeldt. Det er efterhånden et stykke tid siden, at gemalen og jeg har været på kærestetur til en restaurant, så det var en god mulighed for at spise et nyt sted til en billig pris. Havde jeg ikke fået det tilbud, er jeg faktisk ikke sikker på, at jeg selv havde fået ideen med at spise der, for alene navnet på stedet har en lidt afskrækkende virkning på mig – det signalerer ikke et sted, jeg normalt ville spise, men set i bagklogskabens lys er jeg glad for, at vi opdagede stedet. Restauranten præsenterer sig som “et gastronomisk værtshus” på deres hjemmeside, og det lyder ikke særlig tiltrækkende i mine ører. Jeg var da også lidt bekymret for, om maden ville være alt for voldsom og fedtet, selvom menuen på hjemmesiden lød ganske interessant.

Vi fik et godt bord på første sal ved vinduet, og vi valgte en fireretters menu med vand samt rosévin til. Vinene er ret dyre på stedet, og da ingen af os ved særlig meget om vin, så virkede det en anelse omsonst at give så mange penge for det, og det lod ikke til, at man kunne købe vinen glasvis.

Meget hurtigt fik vi den første appetizer serveret på brosten! Fed detalje. Det var nogle chips smurt med noget fedstof og drysset med lidt lakrids samt en puré af blendet kogt æg, purløg og mayonnaise. Chipsene var en anelse for fedtede til mig, men det var ikke noget problem, når der var to til hver – så blev det ikke for voldsomt.

Hæng mig ikke helt op på detaljerne i appetizerne – den ene tjener var svensk, så jeg fik muligvis ikke alle detaljer med.

Så snart vi havde spist det, dukkede den næste appetizer op – stegt rugbrød med et stykke røget marv samt syltede hyldebær. Tanken om at spise marv tiltaler mig ikke rigtig, men det var jo oplagt at servere til et spisested med dette navn, og i den mængde blev det ikke kvalmt eller mærkeligt. Fin detalje med de små bær – det er jeg ikke før stødt på.

Min første forret var strandsalat med hummer, strandurter og smag af lakrids. Meget smukt anrettet og virkelig, virkelig lækkert. Det lysegrønne var en estragon-emulsion, som var skøn i sig selv, men sammen med de tynde fennikelskiver en solstråle af smag. Der var også lidt knust ristet rugbrød over retten (jeg gætter i hvert fald på, at det var rugbrød). Dette var den eneste ret, hvor vi havde valgt det samme, men vi sad begge og brummede tilfreds, mens vi spiste – en meget lovende start på måltidet.

Min anden forret var en terrin af svinekæber, ultratyndt rugbrød, peberrodscreme og urter fra haven. Den lille friterede ting til højre var friteret svineøre! Sidstnævnte var lidt grænseoverskridende at spise, men det smagte glimrende. Jeg følte mig lidt provokeret af at få det serveret, men på en god måde.

Rugbrødet var med til at give sprødhed, og det gik igen i flere af vores retter, hvilket vi begge var ret begejstrede for. Det var igen en skøn blanding af friskhed, fedme, sprødhed og forskellige smagsnuancer. Udover den pudsige detalje med griseøret så mener vi, at de aflange ‘frø’ var marinerede grannåle af en slags, men her er jeg ikke helt sikker – det lød på tjeneren, som om det var det.

Hovedretten var forårslam med ramsløg, knoldselleri og nye løg. Selleristykkerne havde utrolig meget smag, og de lå på en meget blød og lækker sellericreme, som komplimenterede den tunge sauce godt. Retten var smagsmæssigt mere noget, jeg ville have serveret en efterårsdag, men med en portion i denne størrelse kunne det godt gå an, og jeg kunne sidde og veksle lidt mellem sauce og creme afhængig af, hvor mild eller kraftfuld en mundfuld, jeg ville have.

Til dessert fik jeg citronfromage med vanille, fløde og citronmelisse. Det er helt sikkert den smukkeste citronfromage, jeg nogensinde har fået, og hvor var det dog en spændende og forførende anretning i det hele taget!

Frisk, blød, sødmefuld og delikat – en rigtig elegant sommerdessert.

Restauranten overraskede som sagt ved at have et niveau, der var langt højere, end vi forventede. Portionerne er ikke store, men det behøvede vi heller ikke – dels på grund af varmen, som lige tager toppen af den værste sult, og dels på grund af de mange smagsindtryk i maden, der mættede både mave og sjæl. Normalt vil en fireretters menu, som vi fik, koste 320 kr, og det er et fund for de penge. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste restaurant, hvor man kan spise så godt til samme pris. Hvis jeg endelig skal kritisere noget, så må det være brødet, der blev serveret i starten og som man kunne spise til retterne. Det var ret sødt og tungt – næsten som at spise kage – og jeg tør ikke tænke på, hvor mange kalorier der var i det brød. Det ville måske gå an en frostkold vinterdag, men på en sommeraften virkede det meget overvældende.

Betjeningen var høflig, hyggelig og sjov, og for en restaurant i den prisklasse og med den samlede oplevelse i mente, så må jeg op med topkarakter og give seks stjerner. Det var en fantastisk oplevelse på sådan en helt almindelig hverdagsaften, og jeg elsker at blive overrumplet på en så positiv måde.

Kyllingeburger i græskarkernebolle

I dag havde jeg besøg af min tidligere arbejdskollega, og da jeg havde planlagt, at vi kunne ligge på et tæppe i haven og bare snakke løs, så forberedte jeg aftensmaden allerede i går, da jeg stegte kyllingebøffer og bagte græskarkerneboller. Så skulle det blot lunes, når vi blev sultne.

Kyllingebøffer
7-8 temmelig store bøffer

1 kg hakket kyllingekød
1 lille håndfuld frisk merian
1 tsk salt
2 tsk chilipulver
1 tsk paprika

Bland farsen grundigt, form bøffer af det og steg dem på en pande med lidt smør.

Note: Det er lang tid siden, jeg sidst har fået hakket kyllingekød i maden, men det var et glædeligt gensyn, og det gav nogle gode, saftige bøffer, som også var fine dagen efter.

Græskarkerneboller
8 megastore boller

6 dl lunkent vand
50 g gær
70 g græskarkerner
100 g havregryn
1 tsk salt
1 tsk rørsukker
175 g fuldkornsrugmel
hvedemel for resten

Bland gær i det lunkne vand. Bland alt andet undtagen hvedemel i og tilsæt derefter hvedemel, indtil du får en god og smidig dej. Lad den hæve til dobbelt størrelse og form den så til boller, der igen får lov til at hæve. Bag ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

Note: Jeg kan godt lide brød med lidt gods i, og kernerne giver også ekstra bid, så bollerne mætter temmelig godt – men smager også dejligt.

Gæsten er også glad for at fotografere, så hun skød lige dette foto af sin burger

Lagkage med chokolade-kaffecreme og bærmousse

I går var vi til familiefødselsdag, og traditionen tro havde jeg medbragt kage. Jeg tog udgangspunkt i en lækker opskrift fra Anarkistens blog, men ændrede en smule hist og pist – især med pyntningen, hvor jeg fik en anden idé undervejs. Chokolade-kaffecremen drillede lidt, så der har jeg beskrevet min nødplan.

Lagkage med mokka pannacotta og bærmousse
10 personer

Lagkagebunde:
4 store æg
140 g sukker
125 g mel
2 tsk vaniljesukker

Chokolade-kaffecreme:
5 dl fløde
1,5 dl letmælk
120 gram sukker
150 g mørk chokolade, hakket
10 gram instant kaffe
2 blade husblas

Bærmousse:
350 gram skovbærsymfoni
1½ dl sukker
1 tsk vaniljepulver
1 spsk maizena
2 dl vand
2½ dl fløde

Pynt:
udrullet marcipan
en stor pæon

Pisk æg, sukker og vanilje indtil massen er hvid og tyk som mousse – det tager nogle minutter. Vend forsigtigt melet i og fyld i en smurt 25 cm springform. Bag ved 190 grader i ca. 30 minutter.

Læg husblassen i blød. Hæld chokoladen i en skål sammen med kaffen. Bring fløde, mælk og sukker i kog i en gryde – så snart det koger tager du det af komfuret og smelter husblassen i det. Hæld derefter blandingen over chokolade/kaffe og rør forsigtigt rundt, indtil al chokoladen er smeltet. Sæt det i køl i mindst fire timer.

Tø en pose bærsymfoni op og dræn den for saft – jeg fik omkring 280 g bær ud af det. Hæld bærrene i en gryde sammen med sukker og vaniljepulver og lad det koge et par minutter. Tryk evt. hele bær ud til splat. Tag gryden af varmen. Rør maizena og vand godt sammen, inden du blander det i bærgrøden. Lad det køle helt af, inden du pisker fløden til skum og vender bærgrøden forsigtigt i.

Flæk lagkagen i tre bunde. Pisk chokolade-kaffecremen til en blød og luftig creme. Da jeg skulle det, var crememassen lige lovlig flydende fra start, så jeg måtte til sidst sætte den i fryseren i ca. tyve minutter, før massen var så stiv, at jeg kunne piske den til creme. Fordel cremen i de to lag mellem kagkagebundene. Smør kagen ind i bærmousse og stik et kort sugerør ned i midten af kagen. Læg stykker af marcipan omkring det, så de kan være med til at skærme kagen for blomsten – den er nemlig ikke spiselig. Klip blomsterstilken til, så den kan være i sugerøret og sæt den forsigtigt ned på kagen. Stil kagen køligt, indtil den skal spises.

Note: Det var ret sjovt at dekorere kagen på den måde, og jeg synes, at blomsten passede godt til formålet. Vores pæoner er så store og flotte, at sådan en passede sig fint til at lave en (voldsom) kagedekoration.

Romaperitif, dåsekylling, asparges-rabarbersalat, grillbrød med merian og salat med champignons og perleløg

Midt under grillningen opdagede vi, at vores hustag var kapret af en selvfed due.

Fredag aften havde vi besøg af Bøllespiren samt dennes forældre. Da Bøllespiren er meget stor danskvand-fan, så var det en oplagt mulighed for at få brygget ekstra meget boblevand på AQVIA-maskinen, og det faldt i den unge herres smag. Vi andre fik dog også lov til at nyde lidt af den, selvom han kom forbi mange gange for at få fyldt op.

Zette gav mig for nylig en drinkopskrift, jeg har glædet mig til at afprøve, og den blev den så her til aften. Da flere i selskabet foretrækker sødere drinks, så brugte jeg lidt mere grenadine, end den oprindelige opskrift foreskriver. Jeg lavede også en asparges-rabarbersalat, som tog udgangspunkt i en opskrift, jeg havde set på Politiken på et tidspunkt. Jeg endte dog med at lave så mange ændringer, at det dårligt kan betale sig at beskrive, men jeg var stadig ikke helt tilfreds bagefter.

Dåsekyllingen er en grillklassiker, som jeg først nu får afprøvet, men den var et sikker hit. Jeg læste et par steder om den ret simple fremgangsmåde, og så kylede jeg lidt forskellige krydderurter i dåserne. Og når nu vi var i gang med at eksperimentere, så klaskede jeg også en brøddej sammen, som vi smed på grillen, og det er heller ikke sidste gang, vi gør det. Manner, hvor jeg elsker at grille!

Romaperitif
4 personer

2 dl tør vermouth
2 dl hvid rom
0,75 dl grenadine
0,25 dl citronsaft
knuste isterninger
citronmelisseblade til pynt

Note: Jeg gjorde drinken lidt sødere end den oprindelige opskrift, men du kan også overveje at putte en sjat danskvand i for at få lidt bobler.

Asparges-rabarbersalat
4-6 personer

500 g grønne asparges
1 tynd rabarberstængel
lidt smør
1 tsk brun farin
2 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
lidt salt

Knæk det nederste af aspargesene og skræl dem med en tyndskræller eller kartoffelskræller. Læg alle skiverne i en skål med isvand i en halv time, så de holder sig friske og sprøde. Skær

Skær rabarberstænglen i små skiver og steg dem i 20 sekunder på en varm pande i lidt smør. Tilsæt den brune farin til sidst og lad det smelte, inden du fjerner panden fra komfuret. Når rabarberen er kølet af, blandes den med olien og hvidvinseddiken, og den smages til med salt. Lad aspargesskiverne dryppe af, inden du vender dem i rabarberdressingen.

Note: Interessant kombination, men måske ikke helt umagen værd at lave. Jeg synes, det blev lidt noget bikseri at skrælle de asparges, og dressingen imponerede ikke ligefrem. Det hjalp dog på det, da jeg brugte lidt saft fra den lækre rabarberpickles.

Dåsekylling
5-6 personer

2 kyllinger på 1200 g hver
2 dåseøl
20 enebær
6 friske kviste estragon
6 friske kviste citronmelisse
rapsolie
salt

Gnub kyllingen indvendig og udvendig med salt. Klip spidsen af lårene og vask dåserne grundigt. Drik halvdelen af hver øl (det er derfor, at hankønsvæsner er så vilde med at grille?) og fyld så enebær og de friske krydderurter ned i dåserne. Tryk en kylling ned over hver dåse og sørg for at tjekke, at de står godt. Pensl kyllingerne med rapsolie og bær dem forsigtigt ud til grillen.

Når du griller kyllingerne, så sørg for at have en foliebakke under dem til at samle det fedt op, som de afgiver under grillningen. Lad dem stege i ca. en time og pas rigtig meget på, når du skal have dem af grillen igen, og når du skal fjerne dåserne fra kyllingerne.

Note: Jeg har grinet lidt de gange, jeg har læst om denne måde at grille kylling, men jeg må indrømme, at resultatet blev uforskammet godt. Om det lige var dåseøllens skyld skal jeg ikke kunne sige, men kyllingerne fik et dejligt sprødt og lækkert skind, og jeg skal helt sikkert forsøge mig med noget lignende igen på et tidspunkt, for det smagte aldeles lækkert.

Hummus med estragon
4-5 personer

270 g kogte kikærter
1-1½ dl olivenolie
saften fra en halv citron
1 spsk tahin
salt
5-6 topskud af estragon
1 tsk spidskommen

Alle ingredienser blendes til en ensartet masse.

Note: Fin variant med den friske krydderurt. Jeg glemte dog at putte hvidløg i, og det kan jeg vældig godt lide i hummus, så det savnede jeg lidt.

Grillbrød med merian
2 stk.

6 dl lunkent vand
50 g gær
1 spsk olie
1 tsk salt
1 tsk sirup
100 g hirseflager
200 g durummel
hvedemel for resten
en håndfuld friske meriankviste

Gæren opløses i det lunkne vand. Alle ingredienser undtagen hvedemel og meriankviste blandes i. Meriankvistene hakkes godt og blandes i dejen, og hvedemel blandes i, til dejen samles. Den hæver til dobbelt størrelse og formes dernæst til to brød, som lægges på et par vaskede rabarberblade, inden de lægges på grillen. Læg låget over og lad dem bage – det tager ca. en halv time. De har bedst af at bage på midten af grillen.

Note: De sidste par uger har jeg tænkt på at forsøge med bagning på grillen, og det gik meget godt i første forsøg. Vi har ikke nogen bagesten eller andet fancy udstyr i den retning, så jeg var kreativ og huggede de fire små sølle rabarberstængler, der har stået og kedet sig i et hjørne af vores have. Bladene blev brugt som ‘bageplade’, og det fungerede over al forventning – brødene var fine og lækre, og resterne af bladene kunne let skrabes af.

Salat med champignons og perleløg
4-5 personer

500 g champignons
lidt smør
salt
salat
evt. rester fra aspargesskrælningen
lidt olivenolie med basilikum
100 g syltede perleløg

Champignons renses og skæres i skiver, der steges på en pande i lidt smør. Bland dem med salat, små stykker asparges, der blev til overs fra aspargessalaten og perleløg. Dryp lidt olivenolie over – jeg havde en udgave, hvor der også er lidt basilikum i.

En tallerken fyldt med lækker sommermad – de røde rabarber i forgrunden er rabarberpickles

Jordnøddesuppe

I onsdags havde jeg vegetarvennen på besøg, så jeg skulle finde på noget hurtig vegetarmad, da jeg også skulle nå træning efter arbejde. Da vi var på Bornholm i weekenden, fik jeg købt en kogebog, ‘De bedste opskrifter fra Sydafrika’, som Kvickly har på tilbud i denne uge. Jeg har meget få opskrifter fra det område, så jeg trængte til noget inspiration, og jeg fandt da også en opskrift her, som jeg straks måtte prøve. Jeg ændrede dog nogle ting – puttede mere kokosmælk i og undlod til gengæld fløde, puttede mere karry og grøntsagsbouillon i og erstattede sukker med honning. Jeg brugte halvt så mange jordnødder og brugte til gengæld den salte udgave – så behøvede jeg til gengæld ikke at bruge salt ved siden af.

Jordnøddesuppe
3-4 personer

1 fed hvidløg
1 løg
2 gulerødder
lidt olie
1 dl hvidvin
1 porre
2 spsk honning
3 tsk karry
8 dl grøntsagsbouillon
2 små dåser kokosmælk
2 spsk jordnøddesmør
100 g jordnødder

Hak hvidløg og løg fint, og skær gulerødderne og porrerne i tynde skiver. Svits hvidløg, løg og gulerødder i olie, til det bliver blødt. Hæld vinen ved og lad det koge ind. Tilsæt porreskiverne sammen med honning og karry og lad det koge op. Hæld bouillonen ved og lad det simre videre i ca. fem minutter. Rist jordnødderne på en pande uden fedtstof og rør dem i suppen sammen med kokosmælk og jordnøddesmør. Lad det småkoge i 15 minutter.

Note: Meget lækker suppe, hvor det var godt med lidt ‘knas’ og fylde i – selv gemalen måtte indrømme, at den var nu ikke så ringe endda. Vi spiste pizzasnegle til (undtagen vegetaren, der fik noget andet brød).

Mens vi var på ferie, var vores pæoner så listige at springe ud, så noget af det første, jeg gjorde efter hjemkomst, var selvfølgelig at fistre ud i haven for at se til dem – og plukke et par stykker. De er voldsomt store, og deres duft er overvældende – jeg har aldrig oplevet pæoner med en så tung og tydelig duft – den er ret sød i det, og det bliver næsten for meget, så jeg har kun plukket nogle få stykker, for ellers tror jeg ikke, vi kan være i stuen!

Men imponerende – det er de.

Indisk-inspireret kyllingeret

I tirsdags fik jeg tryllet lidt hurtig mad på bordet. Retten var lidt en undskyldning for at få spist noget bananchutney, som jeg mente ville passe godt til karryretter, og det fik jeg heldigvis ret i.

Indisk-inspireret kyllingeret
3 personer

400 g kyllingefilet
lidt olie
et par tsk karry
5 store salvieblade
1 squash skåret i tynde skiver og halverede
lidt vand
salt

kokosmel til at drysse på

Svits karry i varm olie. Skær kyllingefileterne i tern og steg dem i karryen. Tilfør lidt vand undervejs. Skyl salviebladene grundigt og skær dem i strimler. Drys dem i retten og lad det hele simre nogle minutter – hæld evt. mere vand i. Put squashen i, hæld lidt mere vand i, så den bliver næsten dækket, og lad det småsimre, indtil squashen er mør. Smag til med salt og evt. lidt mere karry.

Servér retten med kokosmel, kogte vilde ris samt bananchutney.

Note: Jeg elsker karryretter, og den sødlige krydrede chutney passede rigtig godt til. Salvien fik retten til at dufte ret voldsomt under tilberedningen, men den passede fint ind i retten.

Boderne og den uforskammede gode is

Mandag var sidste dag på Bornholm, og om formiddagen tog vi til Boderne for at kigge i den store Butik Pia Stærmose, som har et væld af de kendte, lækre tøjmærker såsom Malene Birger, Sand, Saint Tropez og Staff. Sidstnævnte havde de til mit held ikke i den butik men kun i søsterbutikken, der ligger i en anden by (Rønne?). Og når jeg siger heldigvis, så er det fordi, jeg ELSKER Staff-tøj og mente, at jeg havde brugt nok penge på turen.

Jeg var derfor ikke lige forberedt på, at jeg fandt to par superfede støvletter, som jeg gerne ville eje. Det ene par var ret unikke i udseendet, mens det andet par havde en stil, som jeg havde ledt efter det sidste års tid. Jeg endte efter en del grublen med at købte det sidste par, og så vil jeg se, om ikke jeg kan opspore det første par et andet sted.

På den anden side af vejen var der et stort telt, hvor der blev solgt en masse outletvarer til halv pris. Udvalget imponerede mig dog ikke, så der fik jeg ikke købt noget.

På vej tilbage til sommerhuset tog vi forbi en bager i Snogebæk for at købe brød, som jeg kunne smøre sandwich af til hjemturen – og så skulle vi da lige forbi Boisen Is for at smage noget af den lækre is.

Jeg havde fået anbefalet kanelisen, og den var bestemt også god, men det var rabarbersorbeten, der fik mig til at blive helt svimmel af glæde – hvor var det himmerigsmundfulde!

Hvis du skal til Bornholm, så tag forbi dette sted – det skuffer bestemt ikke!

Og så var turen ved at være ovre. Jeg smurte sandwiches, som bestod af skiver af det lækre havrebrød, basilikumpesto, parmaskinke, rucolasalat, kolde kogte kartofler og en lille smule smør på den øverste skive, så den klæbede sig bedre fast til resten af sandwichen.

De blev spist med velbehag på båden, mens vi sejlede tilbage til virkeligheden og arbejdet :-)