I visse rollespilskredse er der en underforstået joke, der hedder: ”sådan er elvere ikke i virkeligheden”. Den tydeliggør meget godt problematikken i at diskutere, hvordan en fiktiv genstand/person/race/osv. er – sådan for real.
Jeg har tænkt på sætningen flere gange den senere tid, for jeg har interesseret fulgt med i den bølge af vampyr-relaterede bøger, film og tv-serier, der er dukket op de sidste par år. Jeg har en stærk svaghed for vampyr-myten og har læst en del bøger om emnet gennem tiden – og når jeg siger ‘om emnet’, så mener jeg, at en del af bøgerne har været faglitteratur (jeps, det er lidt nørdet…).
Af samme grund er det interessant at se, hvordan vampyrer er blevet fortolket, så de bedre passer ind i nutiden. I Sookie Stackhouse-serien (som nu også er lavet som tv-serie, hvor den hedder True Blood) kan vampyrer stadig ikke tåle sollys og sover i kister om natten, men til gengæld har de offentligt meldt ud, at de findes – hvilket resten af samfundet reagerer ret blandet på.
I Twilight-serien holder vampyrerne sig også fra sollys, men det skyldes i højere grad, at de skinner og glitrer ganske voldsomt i direkte sollys, og da de stadig forsøger at holde deres identitet hemmelig for resten af befolkningen, så er det en rigtig god idé at undgå solens stråler.
Jeg læste de første bøger i Sookie-serien for nogle år siden og syntes, at det var hyggelig men lidt ordinær læsning. Ideen med, at vampyrerne havde afsløret sig selv for menneskene var interessant, men i mine øjne bliver de også lidt for almindelige, og i tv-serien bliver det endnu mere tydeligt. Jeg synes simpelthen, at der er for mange vattede vampyrer i den serie (undtagen Eric – han er sej), og de fungerer stort set kun, når der er rene vampyr-scener. Så kan de godt være lidt farlige.
Nu så jeg Twilight-filmen for nylig, og selvom jeg sjældent er tilfreds med filmatiseringer af bøger, så slap de meget godt fra det. Mange af de traditionelle vampyr-træk manglede, men der var gjort noget ud af, at vampyrerne skilte sig ud fra menneskene, så man fik en fornemmelse af, at der var noget særligt ved dem – uden at der nødvendigvis stod VAMPYR med store bogstaver hen over panden på dem. Og så var vampyrerne umanerligt stærke, og man fik i glimt set hvilke vilde og brutale væsner, de kan være. Tak for det. Selvom der er virkelig meget emo over vampyrer generelt, så foretrækker jeg helt klart den vampyr-version, som er dyster, intimiderende, grufuld, tragisk, lidenskabelig – og mennesket stærkt overlegen i styrke.
Men er de nye fortolkninger så også tro mod vampyr-myten? Nja. Altså, de nye bøger/film/tv-serier tiltrækker jo stadig piger og kvinder i hobetal, som myten ‘altid’ har gjort, men jeg savner noget af den frygt og ondskab, som vampyrer tidligere var forbundet med. Ja, det er meget kært, når Edward forelsker sig i Bella, og teenagekærligheden er virkelig godt beskrevet – meeen den ville også have fungeret, selv hvis Edward ikke havde været vampyr.
Jeg har dog besluttet mig for at udfordre min skepsis og erklærer hermed, at temaet for resten af oktobers læsning vil være vampyrbøger! Jeg lægger ud med tredje bog i Sookie Stackhouse-serien, ‘Club Dead’.
Hihi, vampyrlæsning i hele resten af oktober – det lyder sjovt. Jeg tror aldrig, jeg har læst om vampyrer, men jeg har set et par fine film, jeg desværre har glemt titlerne på – måske var den ene af Polanski.
God fredag til dig!
Åhr, jeg er også vampyr-bogsfan, selvom DRACULA var det aller, allermest uhyggelige jeg kunne forestille mig da jeg var barn.
Jeg har også lige set Twilight-filmen, selvom jeg ikke har læst bøgerne og egentlig mente det helt sikkert var noget over-hypet fjolleri for teenagere.
Det synes jeg til dels stadig, men jeg er også meget imponeret over hvor godt vampyrtemaet spiller i filmen og jeg synes lige netop teenageforelskelsen med alle dens underliggende lag af spirende seksualitet og uhåndterlige hormoner er skildret umanerligt fint og understreges umanerligt godt af vampyr-siden af sagen især i forhold til kontroltab og at give los i forhold til seksualitet i teenagealderen.
Jeg må hellere få læst de bøger…og se den næste film i november =)
Madame – ja, det er en niche, og jeg syntes, det var længe siden, jeg havde læst vamp-bøger, så nu skal det være!
Tak og i lige måde!
Hej Annie!
Velkommen til
Jeg har kun nået at læse den første bog i Twilight-serien (nr. 2 skal helt sikkert læses i denne måned), men den var helt bestemt en 'page turner', og den kan jeg varmt anbefale. Jeg var noget spændt på, hvad det var for noget, nu da hypen begyndte at rulle for et stykke tid siden, men jeg må give mig – det ER gode bøger.
Jeg har aldrig læst om vampyre, men det lyder rigtigt hyggeligt, hvis man altså kan bruge det ord, jeg tror at man skal være bidt (hehe) af de vampyrer
Knus
du er nødt til at se denne video. Tror den især er sjov, hvis man er fan af Buffy-serien (det er jeg ikke). http://www.youtube.com/watch?v=RZwM3GvaTRM En ven, som jeg iøvrigt spille vampyrrollespil med for mange år siden (så er den gamle nørd kommet ud af skabet hehe), introducerede mig for den
Ps. Nummer to i Twilight-serien er rigtig god
Pernille – jeg har generelt en stærk forkærlighed for bøger med overnaturlige aspekter, så vampyrerne er i 'godt selskab' på boghylderne
Foodfanatic – det er jo helt nostalgisk at se Buffy – det er godt nok mange år siden, jeg sidst har set den serie! (tror jeg så de første fire sæsoner i fjernsynet i sin tid, men så flyttede jeg hjemmefra og har ikke siden haft tv).
Aha! Rollespiller! Afsløret!
Jeg har spillet enkelte bordrollespil med World of Darkness, men ellers har jeg foretrukket det i liverollespils-udgaven. Der er nu ikke noget som at snige sig rundt med stakes i tasken en mørk aften i Københavns gader…
uhh lækkert indlæg ellers
jeg kan klart anbefale hele twilight sagaen på engelsk 
ser da bestemt os frem til at skulle se newmoon i biografen.
Jeg er ikke kommet så langt med trueblood (endnu!!) men regner bestemt både med at skulle læse bøgerne og se resten af serien.
Linebine – tak!
Jeg skal helt sikkert også se New Moon i biografen!
Jeg synes, at sydstatsstemningen er god i True Blood, og det er ret anderledes (men godt) at opleve en bog i detaljer (i stedet for som med Harry Potter at mangle store/vigtige dele og detaljer af bøgerne, fordi det hele ikke kan presses ned i én film). Til gengæld tenderer det så til at blive lidt langtrukkent, og så er fortolkningen af Sookie ikke min kop te. Jeg synes, hun er alt for blank i tv-serien, og det irriterer mig, for hun er egentlig cool nok i bøgerne. Men jeg overvejer da alligevel, om jeg skal se 2. sæson på et tidspunkt
Uh, sæson 2 er helt klart værd at se. Jeg har allerede set den 3 gange
Det er spændende med alle de forskellige vampyr myter. Den er god i '30 days of night' hvor en bliver skildret som rovdyr med flokmentalitet. Lige nu ser jeg en ungdomsserie fra Showtime der hedder 'The Vampire Diaries'. Her har de spejlbillede og en speciel ring der gør at de tåler solen. Desværre er historien lidt for teenage-agtig. Men nu er der jo heldigvis ikke længe til 'New Moon', som jo *host* er helt anderledes voksen og moden
Klidmoster – tre gange? Du er endnu mere dedikeret, end jeg først troede
Jeg så '30 Days of Night' for nogle måneder siden, og jeg kunne godt lide, at de var så rovdyrsagtige. Til gengæld var filmen ret langtrukken, men oplægget med en by, der henlægger i mørke, og hvor folk ikke kan slippe væk – det var godt.
Jeg har hørt lidt om 'The Vampire Diaries', og jeg fandt den første bog på tilbud for nylig, så den ligger og venter på bogreolen. Tror jeg skal læse den senere på måneden
Ah – Buffy var altså god underholdning…. og vampyrerne var som vampyrer skal være: grusomme, stærke osv. osv….
…at Spike så også var temmelig lækker, gjorde jo ikke serien mindre underholdende.
For år tilbage faldt jeg i Dublin over “The Saga of Darren Shan”,dengang var bind 1+2 lige udkommet. I alt udkom der 12 bind (Tak til amazon!) – og jeg overvejer snart at gå i gang med serien igen.
Den handler om en almindelig dreng, der er vildt fascineret af vampyrer – og faktisk selv bliver til en halvvampyr.
Den er nok mest skrevet til teenagere, men jeg følte mig nu glimrende underholdt – men hvad, jeg er jo også stadig et stort legebarn *G*
Esther – ja, det var ganske underholdende! Jeg må nu indrømme, at jeg havde en svaghed for Angel – også selvom jeg har hørt, at han blev lidt træls i de sidste sæsoner, men dem fik jeg ikke set.
Jeg mindes at have hørt godt om 'The Saga of Darren Shan” før, så det kan være, jeg snart må få tjekket den ud
Og så må jeg lige slå fast, at der absolut INTET er i vejen for at være et legebarn stadigvæk!
Pingback: Striber af velvære | Piskeriset på eventyr