Bacon-løgringe med sennepssauce

bacon, løg, løgringe, baconringe, svinekød, snack, appetizer, forret, sirup, røget paprika, sød paprika, sennepssauce, sauce, sennep, creme fraicheJeg kan ikke have et bacon-benspænd uden denne enkle og lækre snack, som jeg på et tidspunkt så hos Klidmoster - nemlig bacon-løgringe! Det er en ganske enkelt snack, som består af løgringe, der enten er krydret eller smurt med en sauce, inden der vikles bacon omkring, og de steges i ovnen. Når de er færdige, spises de, som de er – evt. kombineret med en sauce.

Jeg har siden set forskellige udgaver af bacon-løgringe – både mht. hvordan de krydres og hvilken sauce eller dip, de kombineres med, og efter at have grublet lidt over det, valgte jeg at smøre løgringene med en paprika-krydret sirup, inden jeg viklede bacon omkring, ligesom jeg besluttede mig for at lave en sennepssauce til. Så er der både noget sødt og noget stærkt til at give modspil til baconen.

Bacon-løgringe
4 stk – forret til to personer

1 stort løg
8 strimler bacon – jeg kan anbefale frilandsgris-udgaven fra Irma
2 spsk sirup
1 tsk røget paprika
1 tsk sød paprika
½ tsk salt

Sennepssauce:
2 tsk creme fraiche
1½ tsk dijonsennep
½ tsk sirup
en smule røget paprika
salt og peber

løgringe, løgTag et stort løg, skær top og bund af og fjern skallen. Skær løget i tykke skiver – ca. en cm brede – og pil de midterste løgringe ud, så du kun har de to-tre yderste ringe. Rør sirup, de to typer paprika samt salt sammen og smør løgringene med dem. Vikl forsigtigt bacon om løgringene – du skal bruge to strimler bacon til hver løgring. Her skal du være lidt tålmodig.

bacon, løg, løgringe, baconringe, svinekød, snack, appetizer, forret, sirup, røget paprika, sød paprikaLæg løgringene på en bagepapirbeklædt bageplade. Er noget af siruppen kommet uden på baconen, skal du huske at tørre det forsigtigt af. Steg dine bacon-løgringe i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter.

Rør sennepssaucen sammen og servér den sammen med baconløgringe og en øl!

Note: En let og lækker snack, som helt sikkert vil vække glæde som snack, forret eller guilty pleasure. Der er sødmen fra løget og siruppen, der fungerer godt sammen med den sprøde bacon og den semistærke sennepssauce.

Du kan også kombinere dine bacon-løgringe med andre typer af sauce eller dressing – prøv for eksempel romescosauce, aioli, tomatsalsa, middelaldersennep, abrikospesto, sød chilisauce eller … hehe… bacon-chilisauce ;)

Svinekæber og æble-baconsauce

svinekæber, svinekød, bacon, æbler, svampe, løg, rødvin, bouillon, rosmarin, sauce, æble-baconsauceForåret er snart over os (hurra!), så det er ved at være sidste udkald for at lave simremad. Ok, det passer jo ikke helt – man kan sagtens lave simremad året rundt, men jeg forbinder nu først og fremmest simremad med efterår og vinter. Forleden havde jeg lyst til at lave en æble-baconsauce i anledning af mit baconbenspænd, og da jeg havde opdaget en pakke svinekæber i supermarkedet, var det alligevel for fristende – svinekæber og baconsauce lød som en vinderkombination!

Svinekæber med æble-baconsauce
2 personer

4 svinekæber
smør eller baconfedt
1 løg, hakket
3 dl rødvin
2 dl kraftig bouillon – enten grøntsags- eller svinebouillon
1 tsk sorte peberkorn
200 g champignons, rensede og skåret i kvarte

Æble-baconsauce:
1 stort æble
150 g bacon
1 tsk rosmarin
2 dl vand
rørsukker
salt

Fjern eventuelle hinder fra svinekæberne. Smelt en klat smør eller baconfedt i en gryde og tilsæt løg. Svits dem bløde ved mediumvarme og skub så løgternene til side i bunden af gryden, inden du lægger svinekæberne på grydens bund. Svits dem på begge sider og tilsæt derefter peberkorn, rødvin, bouillon samt svampe. Læg låg på gryden og lad det simre i 2½ time.

Fjern kernehuset fra æblet og skær både æblet og baconen i små tern. Svits baconen i en gryde ved mediumvarme. Når baconen er ved at være gennemstegt, tilsætter du æbler og rosmarin. Rør godt rundt i grydens indhold og lad det simre et par minutter, inden du tilsætter vand. Læg låg på gryden og lad det simre videre ved lav varme, indtil æblerne er helt møre. Blend grydens indhold og tilsæt evt. lidt mere vand, hvis saucen bliver for tyk. Smag din æble-baconsauce til med rørsukker og salt.

Servér svinekæber, champignons og æble-baconsauce sammen med rustik kartoffelmos.

Note: Dette er rigtig comfort food – smørmør, fyldig og mættende mad, der har et fint sødt pift fra æblerne og en dejlig smag af bacon i baconsaucen.

OBS – husk at gemme væden fra kogningen af svinekæber – den kan du koge ind og bruge som base i en anden sauce.

Sensi Bistro

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen sidste aften, vi var i Barcelona, spiste vi på en restaurant, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Eller… vi troede, det var den restaurant, vi havde bestilt bord på, men da vi mødte op, viste det sig, at ejerne har to restauranter, og vi havde valgt den ‘forkerte’, nemlig Sensi Bistro. Det gjorde nu ikke så meget – vi kunne godt få bord, og så fik vi afprøvet bistro tapas.

Og hvad er det så? Det er sådan set bare bistromad, der serveret i mindre portioner, og så opfordres man til at dele om retterne. Sympatisk form for spisning og lige noget for gemalen og jeg, der godt kan lide at prøve flere forskellige retter i løbet af en aften, men måske ikke kan spise voldsomme mængder af mad.

Sensi Bistro anbefaler, at man vælger 2-3 retter per person og flere, hvis man er godt sulten. Vi valgte at dele 5 retter. Flere af dem kunne man vælge at få en halv portion af i stedet for en hel (det var primært de mest fyldige retter), og det gjorde vi også i et af tilfældene.

Da vi havde fået et glas rødvin hver (en simpel men korrekt tempereret rødvin) og lidt brød i en kurv, begyndte retterne at strømme ind.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen første ret, vi delte, var sværdfisk tataki med yuzu vinaigrette, sesamfrø og fintsnittet fennikel. En meget mild og måske også lidt for anonym ret, men nu er sværdfisk ret mild i forvejen, så restauranten var sandsynligvis bange for at overdøve fiskens smag fuldstændig.

 

 

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNæste ret var selvfølgelig blæksprutter, for ja, jeg elsker blæksprutter, så det spiste vi ret mange gange i løbet af vores Barcelona-ferie. Blæksprutterne var stegt i kort tid i hvidløg og persille og var perfekt tilberedt – letfaste uden at være hverken hårde eller gummiagtige. Mmm!

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen tredje ret var en af de fyldige retter, som man også kan få i halv portion. Vi vovede dog at tage en hel til deling, og selvom denne Cointreau-flamberede risotto med rejer bestemt havde pondus, så var portionen passende som deling for to. En dejlig fyldig og cremet sag.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaPå dette tidspunkt var min rødvin sluppet op, så jeg bestilte en sangria og fik en dejlig krydret sag, som jeg nød til resten af retterne.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen fjerde ret havde vi kun bestilt halv portion af, og selvom vi næsten fortrød det, fordi den smagte så godt, så var det samtidig et klogt valg, eftersom det var en rigtig tung sag. Den bestod af frisk trøffel-ravioli med parmesancreme, der efterfølgende var smagt til med trøffelolie. Jamen altså. Det var jo, så man kunne høre pasta-englene synge!

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDa vi skulle vælge den sidste ret, var vi meget i tvivl, for der var så mange spændende ting på kortet, vi gerne ville prøve. Vi havde udset os to, som valget stod imellem, og så spurgte vi tjeneren hvilken en af dem, han ville anbefale. Han udpegede denne servering, og det kan jeg godt forstå, for den tog også kegler hos os. Den bestod af stegte spareribs serveret med en sennepssauce, og kombinationen af svinekød og sennep er jo altid et hit. Det supermøre kød smeltede på tungen, og det var comfort food i højeste potens!

Derefter var jeg sådan set mæt. Gemalen havde dog set sig varm på en cheesecake med dulce de leche (det hjalp jo heller ikke, at parret ved nabobordet delte en på det tidspunkt), så vi endte med at bestille en. Jeg smagte på den, og den var udmærket, men dulce de leche er ofte lidt for sødt til mig, så jeg savnede noget mere syrlighed i desserten og overlod derfor resten af kagen til gemalen. Der blev ikke protesteret :)

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona… jeg bør i øvrigt tilføje, at der følger et lille glas ferskenlikør med til cheesecaken. Den kan du se i bunden af indlægget.

Sensi Bistro viste sig at være en ganske hyggelig lille restaurant, som var velbesøgt af både turister og lokale. Betjeningen var venlig og med et glimt i øjet, og der var i det hele taget en god stemning i restauranten.

Maden var – med undtagelse af et par enkelte detaljer – rigtig god. Jeg savnede som sagt lidt mere smag i den første ret, der blev lige lovlig anonym, og det havde da heller ikke gjort noget, hvis der havde været lidt mere grønt tilbehør til flere af retterne, men ellers levede de fuldt op til at være god, solid bistromad.

Jeg mener, at vi hav 60-65 euro for mad og drikke for to personer, og det synes jeg er yderst rimeligt i forhold til den standard, vi fik. Vi ender derfor med 5 stjerner til Sensi Bistro.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Rosa Negra

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDa gemalen og jeg var i Barcelona for et par uger siden, holdt vi os ikke kun til den spanske mad, men prøvede også et par mexicanske restauranter. Den første var gourmet-restauranten Hoja Santa, og den anden var denne festlige og ret billige restaurant, Rosa Negra.

Rosa Negra faldt vi over ved et tilfælde. Vi trissede rundt i byen søndag middag og var efterhånden blevet ret sultne. Jeg havde min liste over gode spanske tapas-restauranter med i lommen, men ingen af os havde lyst til tapas på det tidspunkt, og jeg havde egentlig mest lyst til en masse grøntsager. Da vi pludselig spottede Rosa Negra og så, at det var en mexicansk restaurant, så skyndte vi os indenfor.

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaGemalen bestilte en øl, og jeg kunne ikke stå for den mexicanske sangria, som viste sig at være denne yderst smukke drink. Den var dog lige lovlig anonym i smagen i forhold til, hvad jeg forventede af en sangria. Jeg kan nemlig godt lide, at sødmen holdes lidt i skak af krydderier – ligesom i den sangria jeg lavede i sommers – men denne udgave var lidt for mild. Til gengæld var den rasende billig – 3 euro!

Tjeneren spurgte i øvrigt, om vi hellere ville have et bord et andet sted i restauranten, hvor vi ikke fik solen i hovedet, men det afviste vi høfligt – som vinterblege, solhungrende danskere blev vi simpelthen nødt til at slubre al den sol i os, som vi kunne komme i nærheden af!

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaGemalen og jeg valgte at dele en snack-tallerken med et bredt udvalg af miniudgaver af de forretter, man kan få i normal størrelse. Der var flautas (stegte majstortillas med kylling, salat, creme fraiche, løg og tomater), bean sopes (en tyk form for tortilla med bønnecreme og hakkede løg oven på), chalupas of cochinita and suadero (friturestegt tortilla med svinekød, oksekød og grøntsager), et lille stykke majskolbe samt guacamole og nachochips.

Det var en rigtig god måde at få prøvet mange forskellige retter på én gang, og mange af dem sprudlede af friske, sprøde grøntsager. De var også krydret tilpas forskelligt, men jeg savnede dog en lidt kraftigere krydring i flere af retterne – ikke fordi de nødvendigvis smagte fladt eller kedeligt, men fordi de sagtens kunne bære lidt mere ‘spark’.

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVi havde egentlig regnet med, at vi kunne justere styrken på de små serveringer med disse to saucer, som fulgte med, for den ene var noteret som stærk. Den var dog ikke i nærheden af at være stærk, og i det hele taget var de to saucer temmelig kedelige og ligegyldige.

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaEfter de små serveringer snuppede vi en almindelig ret hver. Her havde jeg helt klart undervurderet størrelserne på retterne, for jeg fik en temmelig stor kyllingesalat! Selvom jeg var ret sulten, lykkedes det mig ikke at spise op, men heldigvis kunne gemalen klemme lidt mere ned.

Kyllingesalaten bestod af saftigt, grillet kyllingebryst, der var skåret i skiver og lagt på en blandet salat bestående af salatblade, tomater, avokado, sesamfrø og balsamicodressing. En dejlig salat, hvor grøntsagerne var friske og sprøde (men som helt klart havde været bedre, hvis den blev serveret om sommeren, hvor tomaterne smager af meget mere).

Vi gav 30 euro for mad og drikke for to personer, hvilket jeg vil mene er rasende billigt i forhold til, hvad vi fik.

Rosa Negra er et hyggeligt og skørt indrettet sted, og jeg kan forestille mig, at der kan være ret festligt om aftenen. Stedet slår sig blandt andet op på at have meget billige drinks (3,50 euro stykket), og maden er som sagt også til at betale.

Vi havde en ganske oplevelse, men jeg ærgrede mig dog lidt over, at flere af serveringerne var så beskedne mht. krydringen. Selvom restauranten selvfølgelig tager hensyn til, at de fleste gæster er europæere og derfor ikke lige så hardcore chili-spisere som mexicanere typisk er, så kunne retterne sagtens have fået et skud mere.

Vi ender på fire stjerner med pil op.

Baconkiks

baconkiks, kiks, bacon, brød, mandler, mandelmel, rosmarin, olivenolie, æg, hvedemelDa jeg serverede baconmarmelade sammen med osteanretningen til gemalens fødselsdag, kunne jeg ikke nære mig og satte også disse baconkiks på bordet! Det er alt for sjældent, jeg bager kiks og knækbrød, så det var rigtig hyggeligt at kaste sig over dette enkle projekt, for ja – de er meget lette at lave.

Jeg havde brug for en basisopskrift på kiks, så jeg fandt en opskrift på kiks hos The Nourishing Home. Den oprindelige opskrift var uden hvedemel (og bacon selvfølgelig), men jeg tilpassede målene til min fortolkning af baconkiks.

Baconkiks
ca. 16 små kiks

75 g bacon – jeg brugte den fra Aalbæk
2½ dl mandelmel*
1 tsk rosmarin
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
1 æg
1-2 spsk hvedemel

*det kan du sagtens lave selv ved at blende mandler meget fint

Skær baconen i små stykker og steg dem helt sprøde på en pande. Gem baconfedtet og læg baconen på et stykke køkkenrulle. Når baconen er helt afkølet, finthakker du dem. Rør baconen sammen med mandelmel, rosmarin og salt. Rør derefter olivenolie og æg i. Ælt lidt hvedemel i – dejen skal stadig være fugtig.

Drys mel på et bord og rul dejen ud med en kagerulle – gerne så dejen er rektangulært – og skær forsigtigt dejen i små firkanter. Sæt dem på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem ved 175 grader i 10-12 minutter. Sluk ovnen og lad dine baconkiks hvile et par minutter i ovnen, inden du tager dem ud og lader dem køle af. Spis dem med det samme eller opbevar dem i en lufttæt boks.

Note: Disse baconkiks har en fin, diskret smag af bacon. Hvis du vil have en kraftigere baconsmag, så tilføjer du selvfølgelig blot lidt mere bacon til dejen.

Baconmarmelade

baconmarmelade, marmelade, bacon, svinekød, løg, hvidløg, hvidvinseddike, rørsukker, chili, whiskySe, nu var den beskidte chokoladekage med peanutbuttercreme og bacon ikke det eneste søde, vi fik til gemalens fødselsdag sidste weekend. Der var faktisk også en osteanretning inden, hvor jeg blandt andet serverede baconmarmelade som tilbehør.

Baconmarmelade er nok nærmere en relish frem for en rigtig marmelade – der er jo ikke bær i – men baconmarmelade lyder nu bare så godt! :D

Jeg kan huske, jeg faldt over en opskrift på baconmarmelade for et par år siden, men den fik jeg desværre ikke gemt, så jeg skelede lidt til Cravings of a Lunatic, inden jeg gik i gang med at eksperimentere. Jeg brugte et stykke Aalbæk bacon til denne opskrift – kan anbefales.

Baconmarmelade
et lille glas

125 g god bacon – helt uden for meget fedt
1 dl finthakket løg
1 fed hvidløg, finthakket eller presset
½ tsk stærk chili
½ dl Jack Daniel’s – eller en lignende whisky
4 spsk brun farin
2 spsk hvidvinseddike
salt

Skær baconen i små, fine tern og steg dem sprøde på en tør, varm pande. Hæld fedtet fra og gem det og læg baconen på et fedtsugende stykke køkkenrulle. Smid løg på panden og steg dem ved mediumvarme, indtil de bliver bløde og begynder at karamellisere. Tilsæt hvidløg og chili og rør godt rundt, inden du tilsætter whisky og brun farin. Skru lidt op for varmen og lad det simre et par minutter. Tilsæt eddike og lad det simre videre i 2-3 minutter. Hak den stegte bacon og rør det i blandingen. Lad det simre i yderligere 10 minutter, inden du hælder det op i et skoldet glas. Du kan bruge resten af baconfedtet fra stegningen til at ‘forsejle’ toppen af marmeladen (jeg tror ikke, det er nødvendigt, men hvis du vil være på den sikre side).

Denne baconmarmelade kan holde sig 3-4 uger i køleskab, hvis ikke du spiser den op med det samme.

Du kan bruge baconmarmelade som tilbehør til ost – den er især god til kraftige og stærke oste – men du kan også bruge den ‘rent’ oven på brød og kiks – eller måske oven på en pølsemad?

Note: Jeg var spændt på, hvordan resultatet blev, og det endte heldigvis godt. Baconmarmelade fungerer som nævnt godt til ost, men jeg kan også forestille mig, at det vil passe til andre ting – måske som en af komponenterne i en sandwich eller som topping til en funky hotdog?

Hoja Santa

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi var i Barcelona for nylig, ‘nøjedes’ vi ikke med at spise spansk mad. I efteråret stødte jeg nemlig på en artikel i Politiken, som beskrev to nye mexicanske restauranter i Barcelona – Hoja Santa og Niño Viejo. Hvis du husker mit mexicanske benspænd, så ved du, at jeg er ret pjattet med mexicansk mad, men udvalget af mexicanske restauranter i Danmark er temmelig lille, så jeg øjnede straks muligheden for at prøve en god, mexicansk restaurant. Og hvorfra vidste jeg så, at restauranten ville være god? Tja, det havde jeg på fornemmelsen, da jeg så, at restauranten er ejet af de samme folk, der blandt andet står bag Tickets – en af Barcelonas bedste restauranter.

Hoja Santa er den dyre og (mest) eksperimenterende af de to nye, mexicanske restauranter og den, vi havde hørt bedst om, så det var den, vi valgte at prøve.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi ankom, startede vi med at bestille to forskellige margaritas, for vi havde læst i en anmeldelse af stedet, at dem skulle man prøve! Så gemalen snuppede en almindelig margarita på tequila og citron, mens jeg prøvede en røget margarita lavet på mezcal og lime. Begge var gode, men jeg tror, vi var ret enige om, at min var den mest spændende. Virkelig godt balanceret og med et spændende touch af røg. Meget lækkert.

Vores søde og venlige tjener fortalte om restauranten, og at vi selvfølgelig var velkommen til at bestille direkte fra menukortet, men at de ville anbefale, at de sammensatte en menu for os, så det var lettere for kokkene at time serveringerne. Det var vi friske på, men vi havde dog to specifikke ønsker til retter, som vi havde forelsket os i, da vi så menukortet – en spændende servering med blæksprutte samt en lille citronkage. Det var selvfølgelig ikke et problem at indlemme disse to retter i udvalget, så det sørgede hun for at gøre.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFunky fortolkninger af oliven er højeste mode på de eksperimenterende restauranter i Barcelona. Tickets gjorde det til deres signatur-appetizer, da de åbnede for fire år siden, og så vidt jeg ved serverer alle (eller så godt som alle) af ejernes restauranter oliven i en eller anden form (men andre restauranter holder sig heller ikke tilbage, hvilket du også kan se i min anmeldelse af den nye Barcelona-restaurant Disfrutar).

På Hoja Santa lignede de funky oliven faktisk ikke oliven synderlig meget – det var i hvert fald ret tydeligt, at det ikke var oliven. De bestod af en tynd, blød skal og en letflydende og krydret puré indvendig. De var fine, men slet ikke lige så spændende som dem, Tickets og Disfrutar serverer.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu fik vi en masse bittesmå serveringer på bordet på én gang. Den første lille hapser var denne ‘pose’ med knuste flæskesvær, porrestrimler og chipotle aske. Det var selvfølgelig ikke en rigtig pose men en ‘pose’ lavet på agar agar, så vidt jeg forstod på tjeneren. Sjov lille servering.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste var denne supersprøde og ret skrøbelige snack, som var en dekonstrueret taco med koriander-cremeperler. Meget fin men også en snack, hvor man skulle være ret forsigtig, når man spiste den.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste mini-servering var disse små majsskaller med majscreme, perler af pipicha olie samt dild. Cremen var god og fyldig, og de små olieperler gav et fint lille pift til snacken, så den ikke blev for tung og fed i smagen.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen mindste servering var dog dette lille sprøde stykke kyllingeskind, der var toppet med lidt salat og creme oven på. En smule anonym i smagen – her måtte de gerne have brugt lidt stærkere krydderier.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste af de små serveringer var disse små tacos med rejer, løg og avokadocreme, der blev serveret sammen med et lille glas med en fyldig rejesuppe. Supernuttet mad! Igen en fin balance mellem elementerne, hvor tacoen var ret mild, men blev suppleret fint af den noget kraftigere rejesuppe.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu gik vi over til fiske- og skaldyrsretterne. Første servering var disse utrolig smukke østers med hibiscus- og rødbedesaft. Billedet yder ikke helt retten retfærdighed – farven var endnu smukkere i virkeligheden. En flot rødlilla farve og en spændende fortolkning. Man kan måske hævde, at østerssmagen ikke kom til sin ret i forhold til den ret dominerende saft, der var hældt over den, men da jeg aldrig har været den store fan af østers, så gjorde det mig ikke så meget – jeg synes under alle omstændigheder, at det var en frisk og anderledes fortolkning.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste ret havde jeg virkelig set frem til, for jeg holder meget af blæksprutter – mest af alt, når de ligger på tallerkenen! Denne ret bestod af grillet blæksprutte med sort sauce og noget, tjeneren omtalte som søgræs. Meget mør og dejlig servering, hvor den sorte sauce gav en god og fyldig ‘bund’ i forhold til perfekt tilberedte blæksprutte.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDernæst fik vi en lille ceviche taco med avokadocreme og rødløg. Jeg er lidt i tvivl om, hvad denne ceviche var lavet på, men den smagte under alle omstændigheder glimrende.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNår man taler om mexicansk mad, bliver man nødt til at nævne mole saucer, og her havde Hoja Santa et interessant – og tilpas bredt – udvalg af retter med mole. Den første ret, vi prøvede, var denne pasilla mole med baby-grøntsager. Pasilla er en ret mild chili, som jeg også brugte flere gange i forbindelse med mit mexicanske benspænd, og den passede godt sammen med de lækre, sprøde grøntsager. Saucen var tilpas krydret til, at den smagsmæssigt var med til at binde grøntsagerne sammen, uden at deres milde, friske smag blev overdøvet.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelsePå dette tidspunkt havde jeg også drukket min margarita op og spurgte tjeneren, hvad hun kunne anbefale. Gemalen havde lige inden valgt en lys øl, som dog var lidt for bitter til mig, så hun anbefalede mig i stedet en drik med ingefærøl i. Den var jeg dog ikke så imponeret af – den var lidt for mild og ‘vandet’ til min smag.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste af hovedretterne var en ret, hvor jeg i den grad tænkte ‘Mexico!’, da den blev serveret. Her fik vi en manchamanteles mole med banan cannelone. En rigtig kraftig og godt krydret sauce, hvor der var godt med chili i (uden at det dog blev for voldsomt) og med den spændende banan cannelone til. Jeg kan desværre ikke huske, hvad fyldet præcis bestod af, men den kraftige, krydrede sauce var virkelig et hit. Mmm!

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu gik vi over til desserterne, og som jeg nævnte i starten af indlægget, så havde vi forelsket os i citrondesserten, da vi så den i menukortet. Den bestod af en lemon pie sandwich til hver, hvor ‘brødet’ bestod af en tynd karamelskal og fyldet var en frossen citroncreme. For en citronelsker som jeg var det jo en drømmedessert – så dejlig og delikat med en fin balance mellem den syrlige citron og den søde karamel. Nammenam.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste servering var sjovt anrettet. Den bestod af ultratynde og meget sprøde majsvafler, der var toppet med guava is. En ret interessant og usædvanlig kombination, som jeg ikke har prøvet før.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSidst – men ikke mindst – kom der denne majsformede majs-is på bordet, hvor isen blev serveret sammen med chokoladetrøfler, cajeta (en tyk creme lavet på kondenseret mælk) samt knasende kaffecreme. Virkelig interessant – og lækker – smag. Majs kan jo være ret søde, så de gør sig overraskende godt i en dessert – også i denne fortolkning.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMens vi ventede på regningen, fik vi et lille stykke spongecake hver. Jeg ved desværre ikke, hvad der var i, men jeg tror, det var karamel.

Hoja Santa var bestemt en spændende oplevelse. Maden var ikke for stærk – den var selvfølgelig tilpasset europæiske smagsløg – men flere af retterne havde den fylde og  tilpas nuanceret krydring, som mexicansk mad ofte har. Kombinationen af den traditionelle mexicanske mad og det legesyge køkken, som ejerne er kendt for, fungerede rigtig godt, men har du læst mine anmeldelser af Tickets og Disfrutar, så ved du også, at jeg elsker små, skøre og fantasifulde serveringer.

Servicen var rigtig god. Jeg syntes, vores tjener havde en fin fornemmelse af, hvor meget mad vi havde lyst til og ikke mindst hvilke retter, vi ville finde spændende (men ok – på det punkt er vi også taknemmelige, for vi er ikke særlig kræsne). Jeg har læst et par anmeldelser, hvor folk mener, at prisen er for høj. Vi gav ca. 1200 kr i alt for mad og drikke til to personer, og det synes jeg er ganske rimeligt i forhold til, hvad vi fik. Sammenlignet med Disfrutar er det måske en anelse dyrt, men jeg følte mig bestemt ikke snydt.

Hoja Santa er en skøn mexicansk restaurant, som jeg gerne anbefaler. Vi nåede desværre ikke at prøve ‘lillebror-restauranten’ Niño Viejo, som ligger lige ved siden af, men hvis du vil have et lidt billigere måltid, så vil jeg foreslå dig at prøve den. Deres menukort ser i hvert fald også meget tillokkende ud.

Hoja Santa får fem stjerner med en lille pil op.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse