Fried pickles – friturestegte syltede agurker

fried pickles, friturestegte syltede agurker, syltede agurker, hvedemel, cayennepeber, bagepulver, rapsolie, mayonnaise, chilipulver, chili, ketchup, snackSyntes du, at de friturestegte avokadoer var en sær opfindelse? Well, det er ingenting i forhold til fried pickles aka friturestegte syltede agurker!

Da jeg researchede på denne måneds benspænd, texansk mad, læste jeg en del om friturestegt mad, da dette er ret populært i sydstaterne. Texas er ikke specielt kendt for det, men selvfølgelig har de også deres andel af retter, der er tilberedt i ‘ønskebrønden’, og jeg er stødt på de særeste ting, man kan friturestege, da jeg læste om sydstatsmad. En af de retter, jeg virkelig undrede mig over, var fried pickles. En amerikansk bekendt sagde dog, at det smager godt, og så måtte jeg naturligvis prøve det. De kom derfor på bordet her til aften, da vi havde gæster. Jeg lavede en ret lille portion, da der også var både drink, hovedret og dessert, så du kan evt. overveje at lave en større portion, hvis du vil prøve at lave det.

Inspirationen har jeg fra bloggen Texas Road House at Home, men jeg justerede lidt på mængderne samt ændrede på dippen, der følger med agurkerne.

Fried pickles & dip
2-4 personer

16 skiveskårne syltede agurker (de rillede fra Beavais er gode)
0,75 dl hvedemel
½ tsk bagepulver
½ tsk salt
½ tsk sukker
½ tsk cayennepeber

rapsolie til stegning

Dip:
1 spsk god mayonnaise – helst Hellmann’s
½ spsk Heinz ketchup
1 tsk æblecidereddike
½-1 tsk chilipulver fra supermarkedet
salt
evt. friskrevet peberrod

Lad agurkeskiverne dryppe af. Bland hvedemel, bagepulver, salt, sukker og caynnepeber og vend derefter agurkeskiverne i melblandingen. Sørg for, at skiverne er helt dækkede. Varm rapsolien op i en lille kasserolle. Tjek om den er varm nok ved at stikke den ene ende af en tændstik (den uden svovl) ned i olien. Hvis der straks kommer små bobler omkring tændstikken, så er olien klar. Steg 4-5 agurkeskiver ad gangen og tag dem op af kasserollen, så snart de bliver gyldne. Læg dem til afdrypning på køkkenrulle.

Rør ingredienserne til dippen sammen. Smag til med ekstra chilipulver, eddike og salt.

Note: Denne snack overraskede positivt. Gæsterne kunne godt lide den, og jeg synes egentlig, at kombinationen af det syltede, den fede friture og den cremede dip fungerede fint sammen. Det er ikke noget, man skal spise meget af – det er det simpelthen for tungt og kalorieholdigt til – men den vil være god som en skør appetizer eller sjovt indslag til festen.

fried pickles, friturestegte syltede agurker, syltede agurker, hvedemel, cayennepeber, bagepulver, rapsolie, mayonnaise, chilipulver, chili, ketchup, snack

Hyldebærsorbet

hyldebærsorbet, sorbet, is, hyldebær, hyldebærsaft, rørsukker, æg, æggehviderIdeen til denne sorbet blev født, da jeg fik kvajet mig under kogningen af hyldebærsaft for et par uger siden. Jeg havde gang i flere gryder på én gang, og på et tidspunkt kom jeg til at fordoble mængden af sukker i en af portionerne. Det var lidt sent at gøre noget ved det – sukkeret var hældt ned i hyldebærsaften – så jeg kogte saften færdig og stod derefter og stirrede på den. Jeg er ikke vanvittig god til meget sød saft, og det var denne her, men jeg ville heller ikke smide portionen ud. Pludselig slog det mig, at med den sukkermængde måtte den supersøde hyldebærsaft være ideel til sorbet!

I denne sorbet behøvede jeg ikke at tilsætte en sukkersirup, da saften var så sukkerholdig i forvejen. Du kan også lave en hyldebærsaft og nøjes med at øge sukkermængden med 50% – det burde være nok til, at saften kan bruges til sorbet.

Hyldebærsorbet

3 dl køleskabskold hyldebærsaft (kogt med dobbelt mængde rørsukker)
1 æggehvide
evt. lidt citronsaft for at justere på sødmen

Pisk hyldebærsaft og æggehvide sammen. Hæld det i en ismaskine og kør det, indtil det bliver en silkeblød sorbet. Spis den med det samme eller put den i fryseren.

Note: Supersimpelt, superlækkert – og en god måde at bruge en oversød saft på. Sorbeten bliver ret sød og meget blød, så den kan spises direkte fra fryseren. Held i uheld :) Jeg kom bagefter til at tænke på, at man også kan justere på sødmen i isen ved at tilsætte lidt citronsaft.

Stegte kammuslinger med appelsinsauce

kammuslinger, skaldyr, appelsin, sauce, appelsinsauce, smør, salvie, hvidvin, hvidløg, kartoffelmos, kartoflerTexasmad er mere og andet end saftigt oksekød og texmex-retter – det er også skaldyrsretter. Texas har en lang kystlinje, og det texanske køkken omfatter derfor også mange spændende skaldyrsretter. Det måtte jeg selvfølgelig prøve, og efter mange overvejelser valgte jeg at prøve denne ret med kammuslinger, som jeg fandt i ‘Texas Favorites’. Jeg justerede lidt på ingrediensmængderne.

Stegte kammuslinger med appelsinsauce
2 personer

6 store friske kammuslinger (helst fra fiskehandler og ikke frost)
2 spsk smør
salt
1 fed hvidløg, finthakket
½ dl hvidvin
en øko-appelsin
4 friske salvieblade, hakkede
2 spsk smør

Skyl kammuslingerne og fjern den lille muskel/hinde, som ind imellem sidder på siden af kammuslingerne. Dup kammuslingerne med køkkenrulle og skær nogle få snit med en smal skarp kniv på den ene side af hver kammusling, inden du drysser lidt salt på begge sider af dem. Smelt 2 spsk smør på en meget varm pande og steg kammuslingerne på begge sider, indtil de er gyldne – ca. et minut på hver side. Når du tager dem af, vil de stadig være rå i midten (og dermed saftige og bløde). Er du lidt bekymret ved tanken om rå skaldyr, så kan du vælge at stege kammuslingerne så længe, at det gennemsigtige ‘bælte’ på midten af kammuslingerne forsvinder. I så fald vil jeg dog skrue lidt ned for varmen undervejs, så overfladen ikke bliver helt ødelagt.

Så snart kammuslingerne er stegte, tager du dem af panden og smider i stedet hvidløget på. Lad det svitse et øjeblik, inden du tilsætter hvidvin. Lad det koge ind til ca. en spiseskefuld og tilsæt så saften fra appelsinen samt de hakkede salvieblade. Lad det koge ind, indtil saucen er reduceret til det halve. Tilsæt to spsk smør og lad det smelte. Rør hurtigt rundt og tag panden af. Hæld saucen over kammuslingerne, som du evt. allerede har anrettet oven på dit tilbehør – i mit tilfælde en cremet kartoffelmos med salvie. Pynt med friskrevet appelsinskal.

Note: Det er en sjov og anderledes måde at få kammuslinger på. Retten – og især saucen – faldt i den grad i gemalens smag, og kombinationen med kartoffelmosen fungerede overraskende godt. Det var nu i forbindelse med en anden kammuslinge-ret, at jeg havde set forslaget med at kombinere kammuslinger og kartoffelmos, men jeg tænkte, at det nok også fungerede i dette tilfælde. Kartoffelmosen var lidt mere lind og smørholdig end jeg plejer at lave den, men det supplerede kammuslingerne godt.

kammuslinger, skaldyr, appelsin, sauce, appelsinsauce, smør, salvie, hvidvin, hvidløg, kartoffelmos, kartofler

Il Buco

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI går besøgte gemalen og jeg Il Buco efter anbefaling fra en kollega. Det er en italiensk restaurant, der har åben én dag om ugen her om sommeren – nemlig hver tirsdag. Konceptet er enkelt. Arrangementet starter kl. 19 og der er én menu, typisk på 5-6 retter. Den koster 250 kr og er inklusiv et glas mousserende vin samt vand ad libitum. Gæsterne bænkes ved lange fællesborde, og så er det ellers bare om at nyde retterne og selskabet, for det gør skam ikke noget, man kommer hinanden lidt ved til disse arrangementer.

Aftenens første ret var denne lille hapser – en crostini smurt med levermousse (lavet på kalv?) og dryppet med jordbærsirup og frisk timian. Sprød, fed i smagen og lækker. Vi drak velkomstvinen til – en spændende mousserende vin fra Norditalien, og som havde en forholdsvis dyb og kraftig smag.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHerefter var der en del ventetid, hvor vi nippede til kuvertbrødet. Endelig kom næste ret – en lille portion med friske tomater og mozzarella samt sprød fennikel og basilikumblade. Retten var smagt godt til med salt, peber og citron. Det var en meget lækker mozzarella og en af de få ingredienser i aftenens menu, der ikke var økologisk. Faktisk var det kun ostene (denne mozzarella samt parmesanen, der dukkede op i senere retter), som ikke var økologiske, og det var et meget sympatisk træk.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer gik atter et stykke tid, og jeg benyttede ventetiden til at købe to glas vin, som gemalen og jeg delte. Det blev til en virkelig spændende mineralsk hvidvin, som spisestedet selv anbefalede. Den var lagret på fire forskellige typer fade, og det gav vinen en kompleks og interessant smag. Den anden vin var en dejlig kraftig Barolo fra 2004, og den viste sig at være et rigtig godt match til kødretten, der kom lidt senere på aftenen.

Men tilbage til maden – den tredje servering var en enkel salat bestående af blancherede grønkålsblade, der var vendt i olie og æblecidereddike og drysset med parmesan og valnødder. Smagsmæssigt rigtig fint afstemt men desværre også en ret lille portion.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnEfter en række vegetarretter kom vi tilbage til kødet i den fjerde servering, hvor vi fik skiver af kalveinderlår på et leje af rucolablade. Jeg hørte desværre ikke, hvad det var, som spisestedet havde puttet oven på kødet, men jeg tror, det var en hjemmerørt mayonnaise og noget sprødt knas. Rucolaen var overraskende god – ikke så bitter og jordagtig i smagen, som rucola godt kan være. Igen en fin afstemning af smag og som sagt en god anledning til at drikke lidt mere af den skønne rødvin.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnIngen italiensk menu uden pasta. Folkene bag spisestedet fortalte, at dette var første gang, de serverede hjemmelavet pasta, men det smagte nu, som om de havde gjort det mange gange før. Pastaen var tilpas al dente og vendt i en god pesto (hvis hovedingrediens vi dog var i tvivl om – vi gættede på persille).

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenen blev afsluttet med tiramisu. I denne udgave med en meget let og blød creme, der var som silke i munden. Jeg havde dog gerne set, at kagestykkerne havde fået et skvæt alkohol – jeg kan bedst lide, når en tiramisu er ret fugtig.

Dette spisested kan ikke vurderes på samme vilkår som en normal restaurant. Der er visse ting, som du bliver nødt til at acceptere/tilgive, når du spiser et sted som dette frem for en klassisk restaurant. For det første er der fællesbordene. Det synes jeg egentlig er en fin idé, og jeg har også haft gode oplevelser ved lignende arrangementer i form af folkekøkkenet fra hele verden og bunker-arrangementet sidste år. Desværre virkede det ikke rigtig denne aften på Il Buco – eller også sad vi bare et uheldigt sted. Vores borddamer virkede i hvert fald temmelig optagede af deres egen samtale, og da vi ikke ville trænge os på, endte vi bare med at snakke sammen, gemalen og jeg. Men det var selvfølgelig også hyggeligt :)

Det er nogle ret specielle lokaler, arrangementet holdes i. Det er så casual og råt, at det næsten er flabet, og jeg sad flere gange og prøvede at finde en rød tråd i udsmykningen, men det lykkedes ikke. Jeg fik desværre ikke taget billeder, da der var mennesker overalt, men du kan finde stemningsbilleder fra selve spisestedet ved at gå ind på deres hjemmeside.

Du ved ikke på forhånd, hvad du får. Det generer mig ikke særlig meget, men det ville nu være en god idé, hvis der var et eksempel på en menu på spisestedets hjemmeside. Jeg synes dog, at det er ret vigtigt at skrive hvad tid, arrangementet starter, hvor mange retter man får, og hvad det koster – alle de oplysninger blev jeg nødt til at finde på andre hjemmesider, der omtalte restauranten. Det er ikke særlig smart.

Portionerne er ret små, og der går lang tid mellem hver servering. Nu behøver jeg heldigvis ikke så store portioner for at blive mæt, men jeg syntes alligevel, at serveringerne var meget små denne aften, og at der gik for lang tid imellem. Vi var der i næsten tre timer, og det var lidt for længe, når spisningen tog så kort tid. Hvis du har en god appetit, så er portionerne det her sted ganske enkelt for små til dig.

Jeg kan rigtig godt lide konceptet, den gode service fra folkene bag spisestedet, deres fokus på økologi og deres smag i vin, og derfor håbede jeg sådan på, at oplevelsen ville være bedre, end den var.

Hvis jeg skulle forbedre noget ved stedet, så ville jeg skære ned på menuen, så den bestod af fire retter, og så skulle flere af portionerne være større, så folk for eksempel kunne spise sig mætte i pasta. Derudover ville jeg skrive basisoplysningerne på hjemmesiden (ankomsttidspunkt, eksempel på menu og menupris) og så ville jeg gøre noget ved akustikken – den var forfærdelig, og det var næsten umuligt at høre hinanden, selvom vi sad tæt.

Prisen er til gengæld yderst rimelig, når du også tager i betragtning, at næsten alle råvarer er økologiske.

Jeg ender på fire stjerner denne gang.

Avocado fries – avokadofritter

avocado fries, fried avocado, avokadofritter, friturestegt avokado, avokado, hvedemel, æg, æggeblommer, rapsolieDa jeg faldt over denne ret i kogebogen ‘The Texas Food Bible’, så tænkte jeg straks “hold op, hvor lyder det skørt – det må jeg prøve!”.

Friturestegte avokadoer… ja, hvorfor ikke? Det er ret let at lave, og avokadofritterne kan enten spises, som de er – evt. kombineret med en sauce – eller de kan bruges som tilbehør til andre retter såsom True Texas Chili.

Jeg freestylede over opskriften, jeg stødte på i kogebogen, og så lavede jeg en lille portion, hvilket vil sige to store fritter (eller fire små) til hver person. Kogebogen anbefaler dog det dobbelte.

Du skal bruge én moden avokado, som du skære i fire brede både eller otte smalle både.

avocado fries, fried avocado, avokadofritter, friturestegt avokado, avokado, hvedemel, æg, æggeblommer, rapsolie, tempuradejDernæst skal du lave en tempuradej. Pisk en æggeblomme og tilsæt derefter en dl iskoldt vand lidt efter lidt. Bagefter tilsætter du en spsk hvedemel og rører den grundigt ud i æggeblandingen, inden du rører endnu en spsk hvedemel i dejen.

Vend avokadostykkerne i tempuradejen…

avocado fries, fried avocado, avokadofritter, friturestegt avokado, avokado, hvedemel, æg, æggeblommer, rapsolie… og vend dem derefter i rasp (du skal bruge 1½-2 dl rasp). Sørg for, at avokadoerne er helt dækkede af dejen og raspen. Læg avokadostykkerne i en plastikbøtte og sæt dem i fryseren i mindst to timer.

Når du skal bruge avokadofritterne, tager du blot plastikbøtten ud af fryseren. Varm 6-8 dl rapsolie op i en lille dyb gryde. Tjek om olien er klar ved at stikke den ene ende af en tændstik (den uden svovl) ned i olien. Hvis der straks kommer små bobler omkring tændstikken, så er olien klar. Steg avokadostykkerne i olien.

Note: Det var et ret interessant eksperiment, og det smagte såmænd udmærket, men jeg synes dog også, at det er lidt overkill at friturestege avokadoer. De smager simpelthen så godt, når de er friske, at der ikke er nogen grund til at pille yderligere ved dem.

True Texas Chili

True Texas chili, Texas chili, chili con carne, oksekød, hakket oksekød, chili, pasilla chili, arbol chili, tomater, tomatpuré, røget paprika, nelliker, hvidløg, ølHvad er True Texas Chili? Det er sådan set chili con carne, men i modsætning til, hvad de fleste danskere tror, så er der ikke bønner i en rigtig texansk chili con carne. Der skal jo være plads til masser af kød!

I chiliretter som denne spiller chilien selvfølgelig en stor rolle, og jeg valgte derfor to slags chili, der supplerer hinanden godt – pasilla chili, der er en mild chili, som giver en skøn dybde og fylde i smagen (uden dog at være stærk) og arbol chili, som er langt stærkere og giver varmen! Desuden kunne jeg ikke nære mig og tilføjede også lidt chipotle, som også er ret stærkt.

Jeg er ikke vant til at spise store mængder kød, så derfor kan denne ret strække sig til 4-5 personer hjemme hos mig. Er du dermed vant til at spise store portioner kød (eller bare har en god appetit), så rækker den knapt så langt. Chilistyrken i denne ret vil jeg vurdere som medium – den varmer og prikker lidt, men med mindre du er meget chili-sart, så kan den godt spises. Er du hardcore chilispiser, så kan du roligt smide mere chili i retten.

True Texas Chili
4-5 personer

700 g hakket oksekød, 5-9%
en god sjat rapsolie
1 stort løg, hakket
3 fed hvidløg, hakket
1½ spsk tørret pasilla chili
½ spsk arbol chili
1 dåse flåede tomater
1 dåse tomatpuré
1 stor dåse Budweiser (½ l)
½ spsk røget paprika
1 tsk chipotle
½-1 tsk stødte nelliker
salt og peber

Varm olien i en dyb gryde og svits løg, hvidløg, pasilla chili og arbol chili ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt kødet og brun det. Tilsæt resten af ingredienserne undtagen salt og peber. Hold lidt igen med de stødte nelliker – det smager kraftigt, så nøjes med ½ tsk først og tilsæt eventuelt resten i slutningen af kogetiden. Læg låg på gryden og lad retten småsimre ved lav varme i 2-3 timer. Tjek konsistensen – hvis den er for tyk, tilsætter du lidt vand, og hvis den er for tynd, så lad det koge videre uden låg. Smag til med salt og peber.

True Texas chili, Texas chili, chili con carne, oksekød, hakket oksekød, chili, pasilla chili, arbol chili, tomater, tomatpuré, røget paprika, nelliker, hvidløg, ølJeg var lidt i tvivl om, hvad jeg burde servere chiliretten sammen med, men jeg endte med revet cheddar, frisk tomat, agurketern og majskorn. Så var der også lidt modspil til den solide kødret.

Note: En kødsauce har altid godt af at simre i et par timer, og dette var ingen undtagelse. Jeg kunne godt lide den varme og spicy chilismag, der dog ikke blev så voldsom, at mine smagsløg blev brændt af.

Retten blev selvfølgelig serveret sammen med et par amerikanske øl – denne gang to forskellige fra Samuel Adams. De var sådan set ok, men lige lovlig anonyme, og lageren var rimelig sød.

Bostol øl

Friturestegt fasan med bacon-chilisauce

friturestegt fasan, fasan, vildt, vildtkød, rapsolie, hvedemel, bbq-rub, rub, chili, sød paprika, chipotle, mørk farin, cayennepeber, baconsauce, sauce, bacon-chilisauce, chilisauce, bacon, løg, flødeNår man taler om sydstatsmad, så kan man ikke komme uden om sydstaternes fascination af at frituremad. De frituresteger alt – og jeg mener alt! Texas er ingen undtagelse, og her i den sidste del af måneden vil jeg vise jer en række eksempler på ting, som amerikanerne har fundet på at friturestege.

Den første spøjse kombination fandt jeg, da jeg bladrede i kogebogen ‘Texas Favorites’. Her stødte jeg på friturestegt fasan, der blev serveret sammen med en bacon-japapenõssauce. Friturestegt fasan? Se, det havde jeg ikke lige hørt om. Min umiddelbare bekymring var, om vildtkødet ville kunne klare den behandling, men der er jo kun én måde at finde ud af det på – nemlig ved at afprøve det!

Til selve fasanen tog jeg udgangspunkt i opskriften, men brugte dog også fansanbrystkødet. Den krydderiblanding, som bogen henviste til, erstattede jeg med to spsk af rubben fra Texas BBQ Ribs. Saucen lavede jeg dog en del om på, da jeg blandt andet ikke havde friske jalapenõs. Jeg erstattede den med lidt tørret Arbol chili, men du kan også vælge at bruge en anden type stærk chili.

Friturestegt fasan
2 personer

1 fasan, flået
ca. 2 dl kærnemælk

Dej:
2 spsk krydderiblanding fra Texas BBQ Rub
1½ dl hvedemel

5-6 dl rapsolie til friturestegning

fasan, vildt, vildtkød, kærnemælkStart i god tid – gerne dagen før – med at skære lårene af fasanen og lægge dem i en lille skål. Skær derefter fasanbrystkødet fri ved at lægge et snit helt inde ved brystbenet og derefter følge knoglen, så du får brystkødet fri. Læg dem ned til fasanlårene og overhæld dem med kærnemælken. Vend fasankødet i kærnemælk, dæk skålen til og stil den i køleskabet natten over (eller i hvert fald nogle timer).

rub, hvedemelRør hvedemel og krydderier sammen. Tag fasankødet op af kærnemælken og lad kødet dyppe af, inden du vender det i det krydrede mel. Sørg for, at kødet er helt dækket af melblandingen.

Hæld rapsolie i en lille, dyb kasserolle og skru godt op for varmen. Du kan teste, om olien er klar, ved at stikke den ene ende af en tændstik (den ende uden svovl ;)) ned i olien. Hvis der straks kommer små bobler omkring tændstikken, så er olien klar.

Frituresteg kødstykkerne et ad gangen, indtil de bliver gyldne. Det tager 2-3 minutter per stykke. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.  baconsauce, sauce, bacon-chilisauce, chilisauce, bacon, løg, flødeBacon-chilisauce
2 personer

½ pakke skiveskåret bacon, skåret i små stykker
1 skalotteløg, skåret i små tern
2 tsk smør
½-1 tsk tørret Arbol chili
2 tsk hvedemel
1 dl fløde
½ dl vand
salt og peber

Steg baconstykkerne på en tør pande ved mediumvarme, indtil baconen er gennemstegt, men endnu ikke blevet sprød. Tilsæt smør, chili og løgtern. Steg det et minuts tid og drys derefter melet ud over. Rør godt rundt i blandingen, indtil melet begynder at tage farve, og tilsæt så fløde og vand. Rør rundt, indtil saucen begynder at simre. Skru ned for varmen og lad saucen simre videre, indtil den får en tilpas tyk konsistens. Hvis du synes, at saucen bliver for tyk, tilsætter du blot lidt vand og rører rundt. Smag til med salt og peber.

Servér saucen sammen med den friturestegte fasan samt fintstrimlet salat.

Resultatet blev ganske godt, omend smagen af fasankødet næsten blev overdøvet af frituredejen og den fyldige sauce. Men kødet forblev saftigt, og det var en ret sjov og anderledes måde at få fasan på.

Vi skulle naturligvis også drikke et par amerikanske øl til, og denne gang havde vi fundet et par øl fra Brooklyn bryggeriet. Igen et par ret milde og ukomplicerede øl, som mindede mere om hinanden, end vi havde forventet. Jeg syntes umiddelbart, at det var den til højre, der passede bedst til retten – først og fremmest på grund af den fyldige sauce.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA